Rapport: Fogh-regeringen tilbageholdt centrale oplysninger før Irak-krigen

IRAKKRIG: VK-regeringen undlod blandt andet at orientere Folketinget om det reelle mål med Irak-krigen og de mulige regionale konsekvenser. Udenrigsministeren skal forklare sig i et samråd.

Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (tv.) og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen strammede efterretninger over for Folketinget op til Danmarks deltagelse i Irak-krigen, konkluderer forskere. Her holder de pressemøde i februar 2007, hvor planen for
hjemsendelse af de danske soldater i Irak blev fremlagt.
Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (tv.) og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen strammede efterretninger over for Folketinget op til Danmarks deltagelse i Irak-krigen, konkluderer forskere. Her holder de pressemøde i februar 2007, hvor planen for hjemsendelse af de danske soldater i Irak blev fremlagt.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Kristine KorsgaardAndreas ArpNiels Frederik Rickers

VK-regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen strammede efterretninger og tilbageholdt centrale oplysninger for Folketinget op til Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Det konkluderer forskere fra Københavns Universitet, som tirsdag præsenterede den længe ventede udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak.

På tværs af de tre krige konkluderer forskerne, at skiftende regeringer har haft en ”minimalistisk informationspraksis” over for Det Udenrigspolitiske Nævn.

Blandt de konkrete eksempler er, at VK-regeringen ikke orienterede Udenrigspolitisk Nævn om de mulige regionale konsekvenser af en krig i Irak. Fogh-regeringen fortalte heller ikke Folketinget, hvad USA's egentlige mål med en krig var. Og både Fogh og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) synes at have "strammet" vurderingen af, om Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Fogh-regeringen modtog tidligt i forløbet vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der forudså, at krigen kunne ”destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering”.

Disse vurderinger undlod regeringen dog at orientere Det Udenrigspolitiske Nævn og dermed Folketinget om.

Læs også

Usikkerhed om krigens reelle mål
Desuden fastholdt VK-regeringen over for Nævnet, at målet var afvæbning af regimets masseødelæggelsesvåben, selvom både indberetninger og interne notater havde gjort regeringen bevidst om, at USA’s mål med krigen var et regimeskift.

”Regeringen er selvfølgelig bekendt med, at USA i Irak er ude efter et regimeskifte. Alligevel fastholder regeringen, at den danske politik er afvæbning. Men konsekvensen af afvæbning er jo et regimeskifte – og det vidste man jo godt, at amerikanerne gik efter."

”Så da regeringen blev spurgt ind til den her slags ting i Nævnet, valgte de at svare: 'Jamen, det handler om afvæbning'. Og det er jo teknisk set rigtigt set fra et dansk perspektiv,” siger lektor og forskningsleder Rasmus Mariager til Altinget.

Udredningen forklarer endelig også, at Fogh-regeringen undlod at oplyse Det Udenrigspolitiske Nævn om et møde mellem statsministeren og USA’s viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, ligesom at regeringen forklarede Nævnet, at der var juridisk grundlag for magtanvendelsen over for Irak, selvom der internt i regeringen var en opfattelse af, at grundlaget byggede på ”et politisk skøn”.

Otte danske soldater mistede livet som følge af krigen i Irak.  

”Strammede” efterretninger før Irak-krigen
I udredningens afsnit om optakten til beslutningen om krigsdeltagelse i Irak fremgår det også, at den borgerlige regering ”strammede” oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste i deres orientering over for Det Udenrigspoliske Nævn.

Her er der helt konkret tale om Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben, hvori vurderingerne af våbnene blev ”strammet”, og oplysningernes sikkerhed blev overdrevet af Fogh-regeringen.

Et eksempel er fra 14. november 2002, hvor daværende udenrigsminister Per Stig Møller ifølge de to forskere ”synes at stramme trusselsvurderingerne, således at sandsynligheden for eksistensen af masseødelæggelsesvåben vurderes højere, end der er belæg for i det bagvedliggende materiale".

Per Stig Møller svarede i november 2002 på en forespørgsel fra Folketinget, hvor han gjorde det klart, at Irak var i besiddelse af kemiske og biologiske våben, og at Irak ville kunne have en atombombe ”inden for et års tid”, hvis landet fik fat i uran eller plutonium.

Formuleringen ”inden for et års tid” bidrog ifølge forskerne til at konstruere en overhængende irakisk trussel, sådan at der ikke var tilstrækkelig tid til våbeninspektioner. De to forskere tilføjer dog, at det ikke nødvendigvis betyder, at ministeren ”bevidst løj” om masseødelæggelsesvåbnene.

Om stramningerne af de føromtalte vurderinger tilføjer Rasmus Mariager og Anders Wivel i øvrigt:

”I stedet burde den i højere grad have understreget, at vurderingerne byggede på antagelser og ikke sikker viden.”

Vil have genåbnet Irak-kommissionen
Enhedslisten gentager nu kravet om at få Irak-kommissionen genåbnet.

Anders Fogh Rasmussen afviser forskernes konklusioner om regeringens formidling af efterretninger op til Irak-krigen.

”Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået,” siger han til Ritzau ifølge Politiken.

”Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der vil selvfølgelig være konsekvenser ved at gå ind – og ikke at gøre det,” siger den tidligere statsminister, som nu har sit eget konsulentbureau, der rådgiver om international politik.

Det er ikke lykkedes Altinget at få kontakt til Anders Fogh Rasmussen. Og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har foreløbig ikke svaret på henvendelser.

Tidligere finansminister i Fogh-regeringen Thor Pedersen (V) siger, at han ikke har kommentarer til krigsudredningen – ”det interesserer mig ikke så meget” – men at han står inde for regeringens beslutninger dengang.

Forskerne skriver, at regeringen under Fogh strammede efterretninger, når de skulle overbevise Folketinget om dansk deltagelse i krigen i Irak?

”Jeg står ved de beslutninger, der er taget, og andet er der ikke at sige til det.”

Altinget forsøger at få en kommentar til rapporten fra Venstre.

Opdatering 5.2.19 klokken 16.50:

I en skriftlig kommentar til Altinget skriver Anders Fogh Rasmussen:

”Beslutningen om at indsætte dansk militær blev ikke taget uovervejet af mig selv eller nogen i min regering. En sådan beslutning vil altid være en afvejning mellem konsekvenserne ved at skride til handling i samarbejde med vores allierede, og konsekvenserne ved ikke at skride til handling. Vi har set i Syrien, at der også er konsekvenser, når vi beslutter ikke at handle. Jeg vil nu læse hele udredningen igennem.”

Sådan beskriver udredningen informationsflowet fra regering til Folketinget, der gik forud for Irak-krigen:

Emne/Proces

 

Modtaget information fra FE, eksperter og udlandet Behandling og overvejelser i Stats- Udenrigs- og Forsvarsministeriet Videregivelse til Folketinget, Det Udenrigspolitiske Nævn og medierne
Masseødelæggelsesvåben Vurderes, at Irak har våben "Vi er ret sikre på", at Irak har våben Vi ved, at Irak har våben
Kontakt til terrorisme Ingen beviser USA må have beviser "Meget tyder på" samarbejde
Målet i Irak Regimeskift Regimeskift Afvæbning
Juridisk grundlag Tidligere resolutioner "Rent politisk vurdering" 1441 styrer bemyndigelse i tidligere resolutioner
Diplomatiske spor Taktik Taktik Oprigtig
Regionale konsekvenser Destabilisering af regionen, terror, langvarig involvering Negative konsekvenser for regionens stabilitet  
Våbeninspektioner Fremskridt i samarbejdet, ikke umiddelbar, mangelfuld redegørelse, færdig om måneder Vil trække ud Redegørelse mangelfuld, "sporadisk" samarbejde, "forgæves" og "udsigtsløs"

Kilde: Krigsudredningen "Hvorfor gik Danmark i krig?"

Dokumentation

Her er de oplysninger, Folketinget ikke fik

Om målet med krigen

"Statsministeren og udenrigsministeren erklærede gentagne gange i Nævnet, at målet med aktionen mod Irak var afvæbningen af regimets masseødelæggelsesvåben, men det fremgår både af ambassadeindberetninger og andre oplysninger samt interne notater, at USA’s mål var regimeskift. Dette bekræftedes af britiske kilder, der gjorde det klart, at det ikke var realistisk at skelne mellem de to mål. Regeringen gav også udtryk i Nævnet for, at USA oprigtigt fulgte en multilateral linje (FN-sporet), og at målet var en fredelig afvæbning af Irak. Dette var imidlertid ikke i overensstemmelse med en række indberetninger og interne vurderinger, der gjorde det klart, at Bush-administrationen ikke havde nogen tillid til, at Saddam Hussein ville lade sig afvæbne frivilligt, og at den hele tiden planlagde et regimeskift i Bagdad."

Om mulige konsekvenser af krigen

"Regeringen orienterede ikke Det Udenrigspolitiske Nævn om de overvejelser, den havde gjort sig om de mulige regionale konsekvenser af en krig i Irak. Tidligt i forløbet modtog regeringen vurderinger fra blandt andet FE, der forudså, at en krig kunne destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering. Dette scenarie går igen i de tidlige interne overvejelser. Disse vurderinger kom imidlertid ikke til Det Udenrigspolitiske Nævns kendskab."

Om grundlaget for deltagelse i krigen

"Da regeringen frem til den sidste uge inden krigen ikke vidste, hvordan processen ville ende, havde den brug for at skaffe sig et manøvrerum og valgmuligheder. Fra september 2002, hvor USA forpligtigede sig på FN-sporet, holdt regeringen muligheden åben for, at den kunne basere dansk deltagelse i en eventuel militær aktion på de tidligere resolutioner (678 og 687). Regeringen orienterede dog ikke Nævnet om, at den endelige afgørelse var en ”rent politisk vurdering” og ikke juridisk, sådan som Udenrigsministeriets Folkeretskontor bemærkede i sit første notat om Irak. Med andre ord, vurderingen om, at regeringen kunne bygge på de tidligere resolutioner, var ikke en juridisk slutning, men var forårsaget af den internationale situation i marts 2003: USA ville gå i krig uden opbakning fra Sikkerhedsrådet."

Teksten kommer fra krigsudredningen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Rasmus Mølgaard Mariager

Professor i historie, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
cand.mag. i historie og filosofi (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2003), dr.phil. (Københavns Uni. 2017)

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

0:000:00