Rektor: Universiteterne "har næsten hele ansvaret" for at sikre diversitet i forskningsmiljøer

Forskningsmiljøerne på de danske universiteter bliver - langsomt - mere mangfoldige. Det viser en rapport fra Tænketanken DEA, som Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) fik udgivet i foråret.

Og til en Folkemødedebat om samme emne - også sat op af DFF, var rektoren fra Danmarks største universitet klar til at tage ansvaret for at skabe øget mangfoldighed på sine skuldre:

"Universiteterne har næsten hele ansvaret. Vi skal spotte hyre, udvikle og fastholde de allerbedste talenter. Så kan vi diskutere, hvem de allerbedste er, men det synes vi selv vi har en okay forståelse for," sagde Henrik C. Wegener fra scenen i Altingets gård torsdag eftermiddag.

Han knyttede en mangfoldig forskningsstab direkte sammen med kvaliteten af de undervisning, der foregår på universiteterne.

"Universiteterne er meget mangfoldige - og skal det være, for at dække alle videnskabelige discipliner. Vi skal som minimum sørge for, at der er forskningsunderstøttelse for alle vores uddannelser," sagde han.

Det er ikke et nulsumsspil - vi kan godt fokusere på andre parametre mens vi fokuserer på køn. Det har vi måske hjort for ensidigt. Vi skal både se på internationalisering og socioøkonomisk baggrund. Og det kræver en kulturændring.

Karen Vallgårda
Forperson, Det Unge Akademi, Lektor, Københavns Universitet

Mangfoldighed en gode i sig selv

Forud for Wegeners skuldren af ansvaret slog flere deltagere i debatten fast, at mangfoldighed i deres øjne er en styrke for forskningskvaliteten. Det sagde blandt andet Karen Vallgårda, forperson for Det Unge Akademi:

"Det danske samfund har behov for et solidt forskningsberedskab. Vi skal mobilisere forsker, som kan arbejde i forskellige tilgange og stille forskellige spørgsmål. Vi har god grund til at tro, at det kræver en mangfoldig palet af forskere. Vores baggrund påvirker hvilke spørgsmål vi stiller og hvilke metoder vi drages af," sagde hun.

Men panelet, der ud over Wegener og Vallgårda også bestod af Thomas Bjørnholm, videnskabelig chef i Villum Fonden, blev også enige om, at man ikke skal fokusere fuldstændigt enøjet på at skabe det mest diverse forskningsmiljø man kan. Det skal balanceres med ansøgernes kvalifikationer og med et hensyn til den interne sammenhængskraft i en arbejdsgruppe.

Karen Vallgårda slog dog flere gange fast, at hun mener, at man skal stræbe efter et ideal om inkluderende forskningsmiljøer, som ad egen kraft tiltrækker en forskelligartet skare af personer.

"Vi skal passe på med at klumpe forskningsmidlerne sammen på enkelte personer og fokusere for meget på geniet. Vi har brug for i højere grad at gøre opmærksom på de gode forskningsmiljøer, hvor vi ser forskning som en kollektiv proces og hvor vi hylder de inkluderende miljøer. Vi skal ikke kun satse på dem, der har en meget nemt målbar profil," sagde hun.

Derimod var Thomas Bjørnholm mere optaget af, at man fokuserede på, at få ansat de rigtige. I Villum-fonden arbejder de med at gøre ansøgningsprocessen om forskningsmidler mere inkluderende og fair for eksempelvis forskere, der er mindre etableret efter de traditionelle målestokker i videnskaben:

"Vi arbejder eksempelvis med, at ansøgere ikke skal sende hele sin publikationsliste, men bare de tre vigtigste publikationer. Det gør vi for at sørge for fair behandling af forskere med origninale ideer men som måske ikke har så mange publikationer. Og så taler vi i en halv time før hvert møde i vores bedømmelsesudvalg om, hvilke faldgruber, vi skal undgå," sagde han.

Diversitet er mere end køn

Sidst i debatten satte moderator Maja Horst, der er professor på DTU og bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond spørgsmålstegn ved, om det var gavnligt, at mangfoldighedsdiskussionen i Danmark forholder sig meget til køn, hvor den i lande, vi normalt samarbejder med også handler meget om etnicitet, kultur og socioøkonomisk baggrund.

Her måtte Henrik Wegener erkende, at det kan være fordi det er sværere for institutionerne at måle på, og at det samtidig er svært for forskerne under ledelseslaget at arbejde med:

"Lavpraktisk for en forsker med en forskergruppe, der ser man jo ikke, at man skal have "en af hver", der ser man på, hvilke kompetencer man skal have for at komme videre - så er det andet sekundært om det er en med anden etnisk eller socialklassemæssig baggrund. Der tænker man forskningen først. Men med diskussionen om køn diskuterer vi også mangfoldighed mere bredt, og vi kan bruge nogle af de samme virkemidler," sagde han.

Her bød Karen Vallgårda ind med synspunktet om, at man godt kan arbejde med at skabe flere former for inklusion og mangfoldighed på en gang.

"Det er ikke et nulsumsspil - vi kan godt fokusere på andre parametre mens vi fokuserer på køn. Det har vi måske hjort for ensidigt. Vi skal både se på internationalisering og socioøkonomisk baggrund. Og det kræver en kulturændring," sagde hun.

Debatten var opsat som en del af en vidensindsamling, som DFF laver efter udgivelsen af rapporten i maj. Til efteråret skal DFF beslutte, hvordan og hvorvidt fonden skal arbejde videre med diversitet og mangfoldighed i det danske forskningslandskab.