Samlet opposition stiller krav til regeringen: Folketinget - ikke Justitsministeriet - skal undersøge FE-sagen
Samtlige ni oppositionspartier er bekymret for FE-undersøgelsens uafhængighed. De mener, at regeringen bør ændre sin tilgang og placere ansvaret for kommissionen hos Granskningsudvalget.
Ninna Gøbel Rønberg
JournalistDen nydannede alliance blandt oppositionen slår til igen.
I et fælles brev til SVM-regeringen kræver samtlige ni oppositionspartier, at Folketinget får ansvaret for at undersøge FE-sagen. Sagen, der handler om hjemsendelsen af fem ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), herunder tidligere chef for FE Lars Findsen.
Oppositionen mener, at det er bedst og mest uvildigt, at Folketinget gennem Granskningsudvalget undersøger FE-sagen, fremfor at det er Justitsministeriet, som undersøger sig selv.
"Undersøgelsen ligger bedst, mest uvildigt og uafhængigt hos den lovgivende magt, da det er den udøvende magt, herunder Justitsministeriet, der vil være genstand for selve undersøgelsen," skriver de ni oppositionspartier og tilføjer
"Vi ved af gode grunde ikke, om der på nogen måde er varetaget usaglige hensyn under forløbet, men vi mener principielt, at alle står sig bedst ved, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt der foreligger inhabilitet ved kommissionens nedsættelse."
Desuden vil partierne have, at undersøgelsen fokuserer på mere end bare årsagerne til, hvorfor medarbejderne i FE blev sendt hjem, men også på forløbet til og med beslutningen om at aflytte tidligere efterretningschef Lars Findsen.
Det er ikke første gang, at oppositionen samles fra venstre mod højre for at lægge et fælles pres på SVM-regeringen.
Både i kampen om stor bededag gjorde de fælles front for at få droppet regeringens adgangsbillet til at være med i forsvarsforhandlingerne. Og senest i sidste uge hvor partierne brugte sine 85 mandater på at få en forundersøgelse af Ahmed Samsam-sagen uden om regeringen.
Flere undersøgelser kan komme
SVM-regeringen fremsatte lovforslaget om at nedsætte en undersøgelseskommission om FE-sagen i begyndelsen af februar.
Det var også blevet lovet i regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen vil have belyst, om der blev "varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelsen". Dog med en klar afgrænsning:
”I respekt for den verserende straffesag vil regeringen, når sagen er afsluttet, tage stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget, lyder det i regeringsgrundlaget.”
Oppositionen vil ligesom regeringen ikke udelukke, at der er behov for yderligere undersøgelser, når resultatet af retssagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen er afsluttet.
Men kræver, at kommissionen undersøger mere end det, regeringen lægger op til.
I deres øjne bør kommissionen ikke være begrænset, ”så længe den ikke kompromitterer retssagen,” lyder det.
Der står desuden i regeringens opdrag til kommissionen, at FE-undersøgelsen skal "udtale sig om, hvorvidt der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar" i forbindelse med hjemsendelserne.
Et levn fra S-regeringen
FE-sagen er et levn fra den tidligere socialdemokratiske regering. Det var daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i august 2020 hjemsendte de fem medarbejdere fra FE på baggrund af en opsigtsvækkende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Dog frikendte en kommissionen de hjemsendte i december 2021.
Siden udviklede sagen sig, da Lars Findsen blev tiltalt for at have lækket højt klassificerede oplysninger i september 2022, mens han var hjemsendt fra tjeneste. Det har ført til en strafferetssag, som forventes at begynde i Københavns Byret til november.
Flere tidligere topembedsmænd har kritiseret S-regeringens håndteringen af FE-sagen, som de har kaldt alt fra ”katastrofe” til ”amatørisme”. Ligesom den også har vakt opsigt internationalt, fordi kritikere mener, at sagen skader den danske efterretningstjenestes forhold til andre efterretningstjenester.
FE-sagen kom også til at fylde i folketingsvalgkampen, da Lars Findsen udkom med sin bog ”Spionchefen – Erindringer fra celle 18”, hvor han blandt andet rettede anklager mod Trine Bramsen og Statsministeriets topembedsmand Barbara Berthelsen.
Debatten kulminerede i krav om en undersøgelse, som selv Socialdemokratiet endte med at støtte.
Kræver mere tid til undersøgelsen
Regeringens lovforslag om FE-undersøgelsen er allerede blevet sendt i høring og har frist 6. februar. Her lægger regeringen op til, at kommissionen kun skal bruge seks måneder på undersøgelsen.
Men det er ikke nok for oppositionen, som gerne vil udvide perioden til et år:
”Fordi vi med en undersøgelseskommission ønsker at udvide rammerne for undersøgelsen, må opgaven derfor blive mere tidskrævende. Det, synes vi, er nødvendigt i denne sag,” står der i brevet fra de ni partiledere.
Til sammenligning tog undersøgelsen et år for den kommission, der i december 2021 frikendte de hjemsendte medarbejdere. Ligesom minkkommissionen og instrukskommissionen brugte over et år før de afgav sine beretninger. De var alle såkaldte hurtigt arbejdende kommissioner, da tidligere kommissioner har taget op mod et årti.
Nu håber oppositionspartierne at regeringen vil lytte:
"Vi håber, at regeringen vil lytte til vores anmodning, så vi i fællesskab kan få belyst sagen og sikret uafhængighed i undersøgelsen," afslutter de ni partiledere.