Seks eksempler skulle vise ét behov: Men eksperter kritiserer grundlag for stramning af offentlighedslov

En håndfuld eksempler på misbrug af aktindsigtsregler til chikane af offentligt ansatte står centralt i regeringens ambition om at stramme loven. Juridiske eksperter kan ikke se grundlag for regeringens ”markante” opstramning. Minister er klar til præciseringer.

Injurierende beskyldninger mod en DSB-ansat indgår som et af Justitsministeriets eksempler på, at aktindsigt er blevet misbrugt til chikane.
Injurierende beskyldninger mod en DSB-ansat indgår som et af Justitsministeriets eksempler på, at aktindsigt er blevet misbrugt til chikane. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Demonstrationer anmeldt foran en politibetjents hoveddør og en DSB-ansat, der forfølges på internettet med beskyldninger om at have begået strafbare handlinger.

Det er to af seks konkrete eksempler på, hvordan aktindsigtsregler er blevet misbrugt til chikane, som Justitsministeriet bruger som argument for at stramme offentlighedsloven.

Det fremgår af en høring, Justitsministeriet har gennemført blandt offentlige myndigheder, som Altinget har fået aktindsigt i. Svarene fra høringen fremhæves i et nyt lovforslag som en central del af baggrunden for at begrænse borgeres adgang til aktindsigt, hvis oplysningerne antages at skulle bruges til chikane.

Men ifølge eksperter er det langt fra overbevisende dokumentation for, at det er nødvendigt med en lovændring, der med regeringens ord skal sikre en ”betydelig” udvidelse af mulighederne for at give afslag på aktindsigt.

”Den høring, Justitsministeriet har foretaget, giver kun et tyndt grundlag for at lovteste, og den giver ikke indtryk at, at der er et akut behov for at haste det her igennem,” siger Oluf Jørgensen, der er mediejurist og tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han hæfter sig ved, at ministeriet kun har enkelte konkrete eksempler på en direkte sammenhæng mellem oplysninger om en offentligt ansat erhvervet gennem aktindsigt og efterfølgende chikane.

Ministerie efterlyste eksempler

Det samme gør Vibeke Borberg, der er advokat og tidligere underviser i medie- og offentlighedsret.

”Der er forholdsvis få eksempler på, at det handler om aktindsigt. Og min vurdering er, at de fleste af dem, som de er beskrevet, vil være omfattet af loven allerede i dag,” siger Vibeke Borberg.

Ifølge hende må man også antage, at det først og fremmest er forvaltningsloven, der giver grundlag for at søge aktindsigt i personalesager og navne. Og at en indskrænkning af offentlighedsloven derfor ikke vil have nogen særlig effekt i den sammenhæng.

24 ministerier, styrelser og offentlige selskaber har svaret på Justitsministeriets høring, som blev gennemført i forbindelse med det lovforberedende arbejde. Herunder Danske Regioner og KL på henholdsvis regionerne og kommunernes vegne.

Justitsministeriet har direkte efterspurgt konkrete eksempler på, at aktindsigtsreglerne er blevet udnyttet til chikane. Det er der i alt kommet seks konkrete eksempler på fra Rigspolitiet, Skatteministeriet, Udlændingestyrelsen, KL og DSB.

Læs også

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan Rasmus Paludan har brugt aktindsigtsregler til at skaffe oplysninger om en række politibetjente, som han har været utilfreds med.

Objektivt svært at se behovet

I eksemplet fra Rigspolitiet har en borger af flere omgange anmeldt demonstrationer ”for fred og imod en bog, demonstration mod kunstig indfødsret, demonstration for internering af landsforrædere mv.” foran politibetjentes hjem. Dog uden at være mødt op til de anmeldte demonstrationer.

Fra Udlændingestyrelsen fremhæves medarbejdere, der laver såkaldte landerapporter, som særligt udsatte.

Det er et lidt mere blandet billede, end noget der siger mig, at der er et helt klart behov for den markante sænkelse af chikanegrænsen i offentlighedsloven.

Michael Gøtze, Professor i forvaltningret

Styrelsen henviser samtidig til et eksempel, hvor en medarbejder er blevet chikaneret i kølvandet på en aktindsigt fra en journalist, som efterfølgende offentliggjorde dokumenter med medarbejderens navn på.

Omvendt har hverken myndigheder som Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Hjemrejsestyrelsen eller Danske Regioner kendskab til eksempler, hvor aktindsigtsreglerne er blevet udnyttet til at skaffe oplysninger, som er blevet brugt til chikane af ansatte.

”Når man læser det her med de meget objektive briller, så er det et lidt mere blandet billede, end noget der siger mig, at der er et helt klart behov for den markante sænkelse af chikanegrænsen i offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager, som regeringen lægger op til,” siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Læs også

Han vurderer, at der godt kan ske en stramning på området inden for den eksisterende lovgivning, hvis virkeligheden har overhalet den nuværende praksis.

"Det er i mine øjne det, som er vejen frem," siger han.

Kritiske borgere kan få det svært

Michael Gøtze er på linje med både Oluf Jørgensen og Vibeke Borberg helt enig med regeringen i, at man skal beskytte offentligt ansatte mod chikane. Og at der kan være særlige hensyn at tage til medarbejdere på ”højrisiko”-områder som politi, fængselsbetjente og måske også social- og psykiatriområdet.

Kobling af aktindsigt og chikane

Justitsministeriet argumenterer i det aktuelle lovforslag om aktindsigt og chikane for, at aktindsigtsreglerne bliver brugt til chikane.

I loveforslaget skriver ministeriet:

Justitsministeriet har gennemført en høring af samtlige ministerier med underliggende myndigheder samt af Kommunernes Landsforening og Danske
Regioner med henblik på at undersøge, hvilke personalegrupper inden for
den offentlige forvaltning der er i særlig risiko for at blive udsat for vold,
trusler eller chikane m.v., og hvorvidt der er konkrete eksempler på, at der i sådanne sager har været en forbindelse til udlevering af medarbejderens navn som led i aktindsigt.

Den gennemførte høring viser (...) at aktindsigtsreglerne undertiden udnyttes til at få udleveret oplysninger om en offentligt ansats identitet, f.eks. den pågældendes navn, som efterfølgende benyttes til at chikanere den ansatte.

Flere myndigheder oplever således, at offentligt ansatte udsættes for chikanøs adfærd efter, at borgeren på baggrund af en anmodning om aktindsigt har fået udleveret oplysninger om den ansattes navn.

Aktindsigtsanmodningen kan vedrøre den ansattes personalesag, f.eks. derved at der anmodes om aktindsigt i myndighedens personalesager vedrørende alle ansatte, som var på arbejde på et nærmere angivet sted og tidspunkt.

Der kan også være tale om aktindsigtsanmodninger, der tager sigte på andre sager, hvori oplysninger om den ansattes navn optræder, f.eks. en anmodning om
aktindsigt i myndighedens korrespondance med en anden myndighed i en bestemt anledning.


Kilde: Justitsministeriet

Men de deler også en bekymring for, at regeringens lovforslag bygger på nogle diffuse og elastiske bestemmelser, som kan gøre, at borgernes adgang til aktindsigt bliver lukket mere i end risikoen for reel chikane gør nødvendigt.

Ifølge Vibeke Borberg er det store problem med lovforslaget, at det kan flytte fokus fra, hvad formålet med aktindsigtsanmodningen er til, hvordan den opleves. Altså fra noget relativt objektivt til noget mere subjektivt.

”Der, hvor vi hele tiden ender i den her diskussion, er, hvordan loven kan blive brugt over for borgere, som er vedholdende, insisterende og som kan hidse sig op, fordi de bliver sure og frustrerede. Det kan opleves ubehageligt for den ansatte, men formålet er at finde ud af, hvad der er sket i en sag og ikke chikane,” siger Vibeke Borberg.

Og uanset om adfærden kan være problematisk, så skal der ifølge hende gives aktindsigt, når formålet er i tråd med offentlighedens formål.

Tesfaye: Høringssvar er ikke nok

Hos regeringen er justitsminister Mattias Tesfayes opmærksomhed først og fremmest rettet mod de medarbejdergrupper, som oplever, at chikane, vold og trusler i stigende grad fylder i deres arbejdsliv.

Ministeren peger på, at antallet af anmeldelser om chikane er mere end fordoblet det seneste årti, og at ikke mindst sociale medier har skubbet på den udvikling.

”Det tager vores lovgivning ikke højde for, og vi er nødt til at beskytte de mennesker noget bedre. Og det gør vi blandt andet ved ikke at udlevere oplysninger om folk, når vi kan se, at de skal bruges til at chikanere dem,” siger Mattias Tesfaye til Altinget.

I lovforslaget er det resultatet af Justitsministeriets høring, der knytter den mere generelle chikane til konkrete erfaringer med, at aktindsigtsreglerne misbruges i den retning.

Mattias Tesfaye erkender, at hvis man udelukkende ser på de høringssvar, Justitsministeriet har modtaget, så ”burde man” have undersøgt den sammenhæng noget mere.

Men høringen står ifølge ministeren ikke alene. Han henviser derudover til en ”kæmpe” undersøgelse af Fængselsforbundet fra 2020, som også omtales i lovforslaget.

En åbenlys sikkerhedsbrist 

I en rundspørge blandt forbundets medlemmer svarer over halvdelen af 458 fængselsbetjente, at de har oplevet at få deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med aktindsigt.

Trods de mange aktindsigter i sager blandt fængselsbetjente har Kriminalforsorgen ifølge regeringens egen høring ikke kendskab til eksempler på, at aktindsigt er blevet misbrugt til chikane.

Der er en åbenlys sikkerhedsbrist, når man med loven i hånden kan få en ret bred vifte af oplysninger om en fængselsbetjent

Bo Yde Sørensen, Formand for Fængselsforbundet

Heller ikke hos Fængselsforbundet har man konkrete sager, man kan henvise til.

”Jeg har ikke eksempel på, at torsdag fik ham der aktindsigt, og fredag var der en fængselsbetjent, som blev generet på hjemadressen," siger Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen.

Men, siger han, det mener han heller ikke er relevant.

"Sikkerhed handler også om forebyggelse. Og der er en åbenlys sikkerhedsbrist, når man med loven i hånden kan få en ret bred vifte af oplysninger om en fængselsbetjents personlige oplysninger,” siger Bo Yde Sørensen.

Advarsler stopper ikke minister

Da Mattias Tesfaye i sidste uge offentliggjorde, at Konservative og Venstre allerede støtter regeringens lovforslag, skete det i forbindelse med, at han besøgte Nyborg Statsfængsel.

Og både han og Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, henviser til de fængselsansattes erfaringer som en afgørende drivkraft for at stramme reglerne.

Kritikken af at lovændringen hviler på et tyndt grundlag får da heller ikke Mattias Tesfaye til at tvivle på, om der er behov for at ændre reglerne.

”Jeg kan ikke se Fængselsforbundet i øjnene, efter alt hvad de har fortalt mig og de arbejdspladser, jeg har besøgt, og sige, at fordi der er nogle eksperter, der på baggrund af nogle høringssvar ikke synes, at det er tilstrækkeligt solidt, at så har jeg ikke tænkt mig at gøre noget ved problemet,” siger Mattias Tesfaye.

Kommunerne skal passe på, ellers kommer Folketinget

Han er dog klar til at se på, om det skal gøre mere klart, at reglerne ikke er tiltænkt at ramme journalister og medier. Det skal fremgå ”med flammeskrift,” som han siger.

Hvis det her bliver misbrugt til at slippe af med, hvad nogle vil kalde flittige og andre måske vil kalde nævenyttige borgere, så kommer vi løbende 110 kilometer i timen.

Mattias Tesfaye (S), Justitsminister

Og så vil ministeren have understreget at der skal ”rigtig, rigtig” meget til, før der kan gives afslag på aktindsigt i egne sager i kraft af forvaltningsloven.

Samtidig løfter Mattias Tesfaye en advarende finger over for landets kommuner og andre myndigheder i forhold til, at de nye regler ikke må, kan eller skal bruges til at begrænse kritiske borgers adgang til aktindsigt, næsten uanset hvor irriterende de må være.

”Det skal være muligt i Danmark at tale som en havnearbejder, og det skal være muligt at være kritisk , en byld i røven og en regelrytter,” siger han og fortsætter:

”Og jeg tror også, at kommunerne er klare over, at hvis det her bliver misbrugt til at slippe af med, hvad nogle vil kalde flittige og andre måske vil kalde nævenyttige borgere, så kommer vi løbende 110 kilometer i timen fra Folketingets side. For det er ikke det, der er intentionen.”

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Justitsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Vibeke Borberg

Områdechef, forskning og viden, docent, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, advokat, formand, Medienævnet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1995), ph.d. (Syddansk Uni. 2011)

Oluf Jørgensen

Offentlighedsrådgiver, forskningschef emeritus (mediejura), Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
cand.jur. (Aarhus Uni. 1971)