Tesfaye forsvarer stramning af offentlighedslov: Det skal stå med flammeskrift, at det ikke må ramme kritisk journalistik

Trods omfattende kritik af et lovforslag om at begrænse adgangen til aktindsigt ryster justitsminister Mattias Tesfaye ikke på hånden. Formålet om at beskytte offentligt ansatte vejer tungere for ham end eksperters advarsler om, at døren lukkes for meget i. Men visse ting er han klar til at præcisere.

Justitsminister Mattias Tesfaye fastholder, at det er nødvendigt at lave en betydelig opstramning af adgange til aktindsigt i offentligt ansattes navne for at beskytte dem mod chikane.
Justitsminister Mattias Tesfaye fastholder, at det er nødvendigt at lave en betydelig opstramning af adgange til aktindsigt i offentligt ansattes navne for at beskytte dem mod chikane. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Man har ret til at tale som en havnearbejder. Være en byld i røven. En irriterende regelrytter. Og alligevel kunne få aktindsigt i myndighedernes arbejde og navnene på de medarbejdere, der udfører det.

Men aktindsigtsreglerne skal ikke kunne misbruges til at skaffe oplysninger om medarbejdere, som efterfølgende skal bruges til at chikanere dem. Og det kan reglerne, som de er i dag.

Det er i hvert fald vurderingen fra justitsminister Mattias Tesfaye, der med et nyt lovforslag vil smække døren endnu hårdere i for aktindsigter, der formodes at skulle bruges til chikane.

”Vi svigter mange offentligt ansatte i dag, som løser virkelig vigtige opgaver på vegne af os alle sammen. I psykiatrien, hvor der er voldelige patienter, eller ansatte på jobcentre, som skal fortælle folk, at nu er kassen altså smækket i, og i fængslerne hvor de passer på bandemedlemmer rockere,” siger Mattias Tesfaye.

Kritik på kritik

Han peger på, at antallet af anmeldelser om trusler, vold og chikane rettet mod offentligt ansatte er mere end fordoblet inden for de seneste ti år.

”Det er helt, helt vildt,” siger Mattias Tesfaye.

”Og det tager vores lovgivning ikke højde for, og vi er nødt til at beskytte de mennesker noget bedre. Og det gør vi blandt andet ved ikke at udlevere oplysninger om folk, når vi kan se, at de skal bruges til at chikanere dem.”

Så vidt regeringens argument for at fremsætte et lovforslag, der med Justitsministeriets egne ord skal sikre en ”betydelig” lavere tærskel for, hvornår aktindsigter kan afvises med henvisning til risiko for chikane.

Flere juridiske eksperter har her i Altinget advaret mod, at lovforslaget kan gøre det muligt for myndigheder at afslå aktindsigt i sager, hvor en borger har et legitimt formål med sin anmodning, men myndigheden og dens ansatte finder det ubehageligt eller besværligt at skulle svare.

Nu rejser samme eksperter også kritik af regeringens bevisførelse for, at der er et reelt behov for markant strammere regler på tværs af hele den offentlige sektor.

Læs også

Hvad er det egentlig vi laver?

I forbindelse med det lovforberedende arbejde har Justitsministeriet gennemført en høring blandt ministerier, styrelser samt KL og Danske Regioner. Formålet har ikke mindst været at samle eksempler på, at aktindsigtsreglerne bliver misbrugt til at skaffe oplysninger, som efterfølgende bruges til chikane.

Ud af 24 svar har tre myndigheder og KL peget på sammenlagt seks konkrete eksempler, hvor der er en direkte kobling mellem aktindsigt og efterfølgende chikane.

”Jeg er med på at kigger du alene på høringssvarene, så burde man også undersøge det mere,” siger Mattias Tesfaye.

Kigger du alene på høringssvarene, så burde man også undersøge det mere.

Mattias Tesfaye (S), Justitsminister

Han lægger imidlertid også afgørende vægt på en undersøgelse blandt Fængselsforbundets medlemmer fra 2020. Her svarer over halvdelen af 458 fængselsansatte i en rundspørge, at de har oplevet at få udleveret deres navn til indsatte i forbindelse med aktindsigter.

”Og der spørger jeg bare, hvad er det egentlig vi laver her? Vi giver folk et arbejde med at passe på nogle hårdkogte kriminelle på alle tider af døgnet. Og så sidder vi og udleverer oplysninger til dem, selv om vi ved, at de har kontakter ude på den anden side af fængselsmuren. Der skal vi stramme op og have sænket barren lidt, og få sagt, at det kommer ikke til at ske,” siger Mattias Tesfaye.

Skal ikke spænde ben for kritisk journalistik

De juridiske eksperter er sådan set enige i, at der kan være behov for ekstra opmærksomhed på, hvordan aktindsigt kan misbruges over for udsatte medarbejdere som fængselsbetjente og politi.

Nogen mener, at det kan få betydning for kritisk journalistik. Det er på ingen måde min hensigt, og det har jeg bedt mit ministerium om, at det skal fremstå med flammeskrift.

Mattias Tesfaye (S), Justitsminister

Deres kritik går på, at jeres lovforslag bygger på diffuse og vage bestemmelser – gummiparagraffer – som gør, at det kan blive brugt bredere, end det er tiltænkt.

Anerkender du, at der er en risiko for, at lovforslaget kan føre til mere lukkethed, end de hensyn, du omtaler, gør nødvendigt?

”En ting jeg har bidt mærke i er, at nogen mener, at det kan få betydning for kritisk journalistik. Det er på ingen måde min hensigt, og det har jeg bedt mit ministerium om, at det skal fremstå med flammeskrift, at det på ingen måde er lovgiveres intention at skulle ændre noget der.”

Ret til at være en byld i røven

Et andet sted ministeren ser behov for en præcisering er, når det kommer til aktindsigt i en sag, man selv er part i.

”Hvis det måske er din egen carport, du ikke kan få bygget, eller dit eget barn, der ikke kan få plads på en specialskole, så er det er ikke der, vi har ambition om at sige nej til aktindsigt. Hvis du selv er part, så skal der rigtig, rigtig meget til, og det har jeg bedt om at få tydeliggjort, når lovforslaget skal fremsættes,” siger Mattias Tesfaye.

Læs også

De juridiske eksperter advarer mod, at de nye regler vil kunne bruges til at afvise aktindsigter til kritiske borgere, som kan være både pågående, insisterende og nogle gange så irriterende for myndighederne, at det kan opleves ubehageligt at skulle svare dem.

Hvad siger du til den kritik?

”Det synes jeg også er en fuldstændig relevant diskussion.”

”Det skal være muligt i Danmark at tale som en havnearbejder, og det skal være muligt at være kritisk og en byld i røven og en regelrytter. Og jeg vil også gøre det tydeligt, når vi behandler lovforslaget, at det ikke er intentionen at lukke af for det.”

Lempelser kommer vi til, senere

Regeringens lovforslag om at stramme aktindsigtsreglerne blev sendt i høring kun få dage efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) og Mattias Tesfaye stod på et pressemøde og som en del af sit forsvar mod Minkkommissionens kritik lovede at gøre det lettere at få aktindsigt.

Den timing har været med til at forstærke kritikken af det aktuelle lovforslag.

Men Mattias Tesfaye ser de to ting som adskilte og mener ikke, at der er noget problem i at stramme reglerne nu, og så lempe på andre områder senere.

Men hvor den aktuelle begrænsning af adgangen til aktindsigt er udtænkt af Justitsministeriet og regeringen på egen hånd, så kræver eventuelle fremtidige lempelser et lovforberedende udvalg bestående af eksperter og interessenter på området.

Og den slags tager tid.

Udskældt regel skal genbesøges

”Jeg håber, at de vil kunne skrive et nyt udkast til en lov, som et flertal i Folketinget kan bakke op om. Men det er ikke realistisk, at den lov vil kunne nå at blive tredjebehandlet i den her folketingsrunde,” siger Mattias Tesfaye.

Blandt de konkrete punkter, regeringen vil se på, er den såkaldte ministerbetjeningsregel.

Den regel er lige siden den seneste revision af offentlighedsloven i 2013 blevet hårdt kritiseret for at rulle tunge mørklægningsgardiner ned omkring Slotsholmen.

Afskaffe ministerbetjeningsreglen vil Mattias Tesfaye ikke. Han kan heller ikke endnu sige, om den skal lempes.

”Jeg vil fastholde, at reglen er der af en årsag. Vi skal kunne fastholde, at der er et politisk rum omkring en regering. Men jeg medgiver også, at der har været meget diskussion om den. Og derfor synes jeg også, at det er rimeligt at overveje, om balancerne her er fundet rigtigt,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Justitsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)