Redaktør af Altinget Miljø.
Uddannet cand.comm. i journalistik fra Roskilde Universitet (RUC).
Mail: [email protected]
Advokaterne har entydigt placeret aben hos Nordic Waste. Men regeringen kan næppe ignorere presset for et politisk efterspil
Randers Kommune kunne ånde lettet op, da kommunens egen advokatvurdering tirsdag placerede ansvaret for jordskredet ved Ølst hos Nordic Waste. Men samtidig stod det tindrende klart, at der er politisk rum for at stramme miljølovgivningen. Kan regeringen ignorere det? Næppe.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørOverordnet set var tirsdag en god dag for Randers Kommune.
Efter uger med voldsom kritik af tilsynet med Nordic Waste var der pludselig lidt bedre nyheder.
På et pressemøde fremlagde kommunen nemlig en ny advokatvurdering, som konkluderer, at kommunens tilsyn og miljøgodkendelse af Nordic Waste har været inden for skiven.
Vurderingen er bestilt af Randers Kommune selv og er udarbejdet af advokatfirmaet Codex. Jacob Brandt, der er advokat hos Codex, præsenterede konklusionerne og lod undervejs forstå, at den udskældte kommune ikke engang er tæt på dumpe.
"Det er et stort 7-tal," sagde han, som svar på et spørgsmål om, hvor skrapt han mener, at tilsynet har været.
Der er overladt et bredt skøn hos kommunerne i forhold til, hvad der skal føres tilsyn med. Og der kunne godt være mere detaljerede krav til det.
Jacob Brandt
Advokat, Codex
Den største umiddelbare konsekvens ved den juridiske vurdering er uden tvivl, at Randers Kommune nu politianmelder Nordic Waste.
Det sker, fordi advokaterne vurderer, at virksomheden har overtrådt kravene i miljøgodkendelsen til jordbunkens hældning. Få timer efter har Nordic Wastes daværende bestyrelsesformand dog afvist anklagen og slået fast, at man fortsat mener at have overholdt kommunens miljøgodkendelse.
Men tager man tirsdagens juridiske vurdering for gode varer, så er der fortsat politiske spørgsmål at tage fat på.
Plads til strengere krav
Advokat Jacob Brandt pegede på flere ting, der kan forbedres. Det gælder selve miljøgodkendelsen, som godt kunne have indeholdt flere krav til Nordic Waste – blandt andet om at overvåge jordbunkens bevægelser. Og så var tilsynet som nævnt kun at beskrive som "et stort 7-tal".
Jacob Brandt understregede under pressemødet, at der "er vide rammer" for, hvordan man fører et tilsyn:
"Der er overladt et bredt skøn hos kommunerne i forhold til, hvad der skal føres tilsyn med. Og der kunne godt være mere detaljerede krav til det," sagde han.
Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt deltog også ved pressemødet. Han beskrev en kløft i forventningen til tilsynet fra omverdenen og det, der rent faktisk er krævet af lovgivningen. Det er svært at tolke som andet end en opfordring til Christiansborg om at overveje lovændringer.
Altinget bad da også på den baggrund om en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), men han ønsker indtil videre ikke at forholde sig til, om der skal stilles skrappere krav til den kommunale miljøforvaltning.
Flere regler og mindre tillid?
Det er imidlertid svært at forestille sig, at en regering, hvor landets statsminister selv har stået med gul vest ved den truende miljøkatastrofe, kan acceptere et tilsyn som af en ellers positivt indstillet advokat blot kan få en middelgod karakter.
- I december 2023 blev et stort jordskred ved miljøvirksomheden Nordic Waste offentlig kendt.
- Jordskredet viste sig hurtigt så massivt, at det både truer vandmiljøet og den nærliggende landsby Ølst.
- Nordic Waste overlod tidligt i processen til Randers Kommune at sætte ind mod jordskredet, så det ikke ender i en katastrofe. Det betyder blandt andet, at jord køres væk i døgndrift.
- Staten har stillet sikkerhed på 200 millioner kroner til oprydningsarbejdet og har meddelt påbud til Nordic Waste om at gøre det samme.
- Men Nordic Waste er i stedet gået konkurs, da egenkapitalen kun var på 15 millioner kroner.
- GEUS har konkluderet, at jordskredet ikke skyldes historisk meget regn i 2023. Det begyndte nemlig allerede i 2021.
- Konsulentvirksomheden Cowi har vurderet, at det kan tage op til fem år at rydde op, og at det kan koste milliarder af kroner. Det er fortsat uvist, hvem der kommer til at betale regningen.
- Nordic Waste er ejet af milliardvirksomheden USTC, som er ejet af Torben Østergaard-Nielsen, der også er bestyrelsesformand. Torben Østergaard-Nielsen er en af Danmarks rigeste personer.
- I slutningen af januar offentliggør Randers Kommune en advokatvurdering, der konkluderer, at Nordic Waste har brudt miljøgodkendelse. Herefter er virksomheden blevet meldt til politiet.
- Samme vurdering viser, at Randers Kommune har handlet efter loven.
Det er altså ikke bare landets miljøminister, der har engageret sig i jordskredet. Det er store dele af toppen af det største regeringsparti, som har kastet sig fuldblods ind i sagen, og som indtil videre har signaleret klart, at man vil gå meget langt for at forhindre en tilsvarende situation i fremtiden.
Spørgsmålet er derfor, om man vil rokke grundlæggende på den nuværende danske miljøregulering, hvor tilsyn og miljøgodkendelse ifølge kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt tager udgangspunkt i tillid og dialog mellem kommune og virksomhed.
Det er ikke mindst interessant, da regeringen har som mål at afbureaukratisere den offentlige sektor, hvilket pudsigt nok også var hovedtemaet, da regeringstoppen tirsdag – næsten samtidig med pressemødet i Randers – præsenterede sit stort anlagte ældreudspil med løfter om færre regler og mere tillid til gavn for borgerne.
Det er en nærliggende tanke, at regeringen på bagkant af Nordic Waste-sagen måske ender med det modsatte: Med flere regler og mindre tillid.