Kommentar af 
Pia Søltoft

Der er for meget støv og slet ingen ånd i forslaget om at uddanne levebrødskandidater

Når regeringen vil degradere halvdelen af vores kandidatuddannelser, anskuer den først og fremmest mennesket som en robot, der hverken er programmeret til refleksion, selvstændighed eller kritisk eftertanke, skriver sognepræst Pia Søltoft. 

Regeringen spørger ikke sig selv, hvilket uddannelsessystem de ideelt set ønsker, og hvordan de gennem deres politiske beslutninger kan opnå det. De ser udelukkende på udkommet og nytten, skriver Pia Søltoft. 
Regeringen spørger ikke sig selv, hvilket uddannelsessystem de ideelt set ønsker, og hvordan de gennem deres politiske beslutninger kan opnå det. De ser udelukkende på udkommet og nytten, skriver Pia Søltoft. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pia Søltoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I gamle dage kaldte man en person, som man mente udelukkende var blevet præst for at tjene penge og ikke fordi vedkommenet brændte for teologien og troen, en levebrødspræst.

Den nye uddannelsesmutant, som regeringens forslag om en étårige kandidatuddannelse vil blive, kan man passende kalde en levebrødskandidat.

Alle, som i alle, har kritiseret regeringens forslag om at skære cirka halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser ned fra to til et år. Det er en idé, der er så dum, at den ikke får medhold nogen steder fra. Rektorerne, de ansatte og de studerende på alle landets universiteter er imod.

Det er lederne på alle professionsuddannelserne også, selv om de er blevet lovet flere penge gennem denne sparerøvelse. Den ny uddannelsesmutant, levebrødskandidaten, bliver nemlig samtidig en konkurrent til dem, der uddannes på professionshøjskolerne.

HK, Akademikerne og selv Dansk Industri er klædeligt kritiske over for forslaget om en halvering, fordi det naturligvis forringer kandidaternes viden. At regeringen alligevel fremturer, skyldes derfor en total mangel på idealitet.

Det er en mangel, der fører til en uddannelsespolitik, som udelukkende er centreret om at spare penge og et uddannelsessystem, der udelukkende skal interessere sig for, om de studerende kommer hurtigt i arbejde og tjener penge.

Det økonomiske spørgsmål er fornuftigt. Selvfølgelig. Men stilles det uden en forudgående afklaring af, hvor man vil hen in casu med sin uddannelsespolitik, så bliver det intetsigende.

Vi bliver ganske enkelt bedt om at holde vores øjne fast fæstnet på målet og udbyttet, mens vi skal se stort på midlerne og manglen på et ideal

Pia Søltoft
Sognepræst

Regeringen synes i ramme alvor at mene, at man uden at forringe en given kandidatuddannelse kan skære et år af den. Men naturligvis kan man ikke nå det hele på den halve tid.

Derfor må vi alle fremover sige til os selv eller til vores unge: Du skal ikke interessere dig for dit studium. Du må ikke brænde for dit fag eller fordybe dig i den måde, du tilegner dig dit stof på. Du skal ikke bruge tid på at overveje for og imod de teorier og værker, du læser. Du må endelig ikke læse en bog – slet ikke flere bøger – som du ikke kan bruge til noget. Du må ikke downloade en kritisk artikel, for så forsinker du dig selv, og du må ikke have noget andet formål med din uddannelse end straks at blive ansat et sted, hvor du tjener penge og betaler skat.

Regeringen anskuer mennesket som en robot, der er programmeret på forhånd, når det gælder forplantning, fødeindtag og fornuftige kalkulationer, og som derfor kun kan og vil forholde sig til udbytte og indtjening. Refleksion, selvstændighed og kritisk eftertanke er det ikke værd at ofre tid på – og slet ikke på en kandidatuddannelse.

Vi skal ikke bruge vores praktiske fornuft og erfaring, men udelukkende vores teoretiske fornuft så vi kan regne livet ud og finde ud af, hvilken uddannelse, der bedst kan betale sig: Hvis jeg tager den uddannelse, kan jeg blive det eller det og sandsynligvis tjene så og så meget. 

Vi bliver ganske enkelt bedt om at holde vores øjne fast fæstnet på målet og udbyttet, mens vi skal se stort på midlerne og manglen på et ideal, når det gælder kandidatuddannelserne. Vores politikere ønsker et uddannelsessystem, der er skruet sammen på baggrund af cost-benefit-analyser og økonomiske overslag.

Læs også

De spørger ikke sig selv, hvilket uddannelsessystem de ideelt set ønsker, og hvordan de gennem deres politiske beslutninger kan opnå det. De ser udelukkende på udkommet og nytten, og de mener, at målet med at tage en uddannelse er så materielt og merkantilt, at man kan nøjes med at måle og veje det i skattekroner.  

Utilitarismen bærer sit sigte i sit navn. Det er brugen, usus, og den nytte, man opnår gennem den rette brug, der er i højsædet for en utilitarists syn på verden. Og det er netop utilitarismens nyttetænkning, der nu foreslås som enerådende for det at tage en kandidatuddannelse.

Det eneste du skal spørge dig selv om er: "Hvad kan jeg bruge det til?" Og det eneste, regeringen spørger sig selv om, er: "Hvordan får vi det billigste uddannelsessystem?"

En lav pris på en kandidat er blevet et mål i sig selv. Men det er fatalt at forringe uddannelsessystemet. For alt det, vi mennesker kan, er noget, vi har lært. I skolen og på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Bevares, talent, gener og opdragelse spiller også en rolle. Men alligevel. Alt det, vi mennesker kan, er noget vi har lært.

I Danmark har vi med rette før i tiden kunnet være stolte af folkeskolen, højskolerne, gymnasiet, erhvervsskolerne, universiteterne, akademierne og professionsskolerne. Vi har med Grundtvig en lang, stolt tradition for at sætte læring og uddannelse højt.

Det ligger desværre nok lige for, at det igen er de humanistiske, der vil blive beskåret

Pia Søltoft
Sognepræst

Men den tradition er vi langsomt men sikkert begyndt at bryde ned og erstatte med billige hovsa-løsninger, der overhovedet ikke er baseret på en uddannelses faglige indhold, men udelukkende på dens merkantile udbytte. Læring og uddannelse skal være "god til prisen".

Først kom folkeskolereformen, så skar man i tilskuddet til højskolerne, så kom gymnasiereformen og så omprioriteringsbidraget, der har betydet at uddannelsesinstitutionerne siden 2016 har skullet spare to procent på uddannelsestilskuddene indtil 2020. Sidstnævnte besparelse ramte humaniora hårdt, fordi man hermed kom til at sparke til den del af uddannelsessystemet, der i forvejen lå ned grundet det lave taxametertilskud. 

I Danmark har der siden taxametertilskuddets gennemførsel været gjort forskel på tilskuddet til de såkaldt "våde" fag, der under ét er de fag, der kræver laboratorier og andet dyrt materiale for at kunne undervise sine studerende, og så de "tørre" fag som jura, samfundsfag, humaniora, teologi, erhvervsuddannelserne og kunstakademierne, fordi de ikke er så omkostningstunge i undervisningsfasen.

Og det ligger desværre nok lige for, at det igen er de humanistiske, herunder de teologiske kandidatuddannelser, der vil blive beskåret i det nye forslag. 

Intet samfund kan overleve uden en stærk uddannelsessektor. Og intet samfund med respekt for sig selv kan leve uden en række universiteter, der leverer kvalificerende kandidatuddannelser inden for alle fag. Det er derfor, det hedder et universitet.

Hvis vi degraderer halvdelen af vores kandidater, giver vi ganske enkelt køb på den videnstradition, vores velfærdsstat er bygget op på

Pia Søltoft
Sognepræst

Det er helheden (universitas), der sammen med det at drive uddannelser samt bedrive forskning på højeste videnskabelige plan, der er ethvert universitets særkende.

Universiteterne skal uddanne kandidater, der sikrer, at vi som samfund har viden inden for alle områder og ikke kun inden for områder, der er nyttige i betydningen lønsomme. Hvis vi degraderer halvdelen af vores kandidater, giver vi ganske enkelt køb på den videnstradition, som Grundtvig var fortaler for, og som vores velfærdsstat er bygget op på.

"Mennesket er ingen abekat", siger Grundtvig, og mener dermed, at mennesker ikke bare er kopier af hinanden og den gældende samfundsopbygning. Et menneske er et kritisk, selvreflekterende væsen, "en mageløs, underfuld skabning (…) et guddommeligt eksperiment, der viser, hvordan ånd og støv kan gennemtrænge hinanden".

Der er alt for meget støv og slet ingen ånd i forslaget om at uddanne levebrødskandidater. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Søltoft

Sognepræst, Christians Kirke og Esajas Kirke, stifter af Coaching-Kierkegaard
cand.theol. (Københavns Uni. 1992), ph.d. (1999)

0:000:00