Svarer har afleveret sin rapport – nu rammer klimaforandringerne for alvor Christiansborg

Det lød måske sådan.

Men da økonomiprofessor Michael Svarer onsdag i denne uge fremlagde sin rapport om en CO2-afgift på landbruget, var det ikke afslutningen på en proces, der sikrer dansk landbrugs grønne omstilling.

Det var heller ikke begyndelsen på afslutningen. Men det var afslutningen på begyndelsen.

For alle drømme om, at vi kunne nå vores klimamål uden mærkbare konsekvenser, sluttede brat, da Svarer var nået igennem sine lysbilleder, og journalisterne havde stillet deres spørgsmål.

Ikke fordi, Svarer havde dårligt nyt. Snarere tværtimod. Afhængig af om politikerne går med den første, anden eller tredje af de allerede halvberømte modeller, kan Danmark nå klimaloven med enten 103, 113 eller 124 procent.

Vi kan sågar nå vores EU-forpligtelser, som ellers har været fremhævet som Danmarks helt store klimaudfordring, blandt andre af Klimarådet. Den sociale balance består, beskæftigelsen rammes minimalt, og Gini-koefficienten rykker sig ikke så meget som en decimal.

Alligevel går politikerne rundt på Christiansborg og spekulerer om, hvordan den uundgåelige smerte ved landbrugets CO2-afgift skal fordeles.

Hvem skal betale – landbruget selv, statskassen eller industrien – og hvor meget?

Og hvem vinder og taber af partierne, når vælgerne, som i årevis har haft klima som et af de to vigtigste emner på deres politiske dagsorden, skal fælde dom?