Svend Brinkmann: Samfundet risikerer at køre ud over kanten, hvis ikke vi sætter tempoet ned

Den økologiske krise, der truer både klima og biodiversitet, udspringer af en udnyttelse af naturen, der er så hurtig, at den ikke når at regenerere, og som nu er en trussel for livet mange steder på jorden for mennesker, dyr og planter.

Endelig er der, hvad Rosa kalder psykokrisen, der kan aflæses i tidens statistikker for stress, udbrændthed, depression, angst og adskillige andre psykiske lidelser. Problemerne eksisterer på tværs af generationerne, men er størst hos de unge, der ikke har erfaring med andre typer samfund end det accelererende. De tror måske, at det er sådan her, verden bare er, men det er det ikke. Verden er blevet sådan på grund af en historisk udvikling, der kunne være forløbet på andre måder.

Noget tyder på, at det ikke så meget er hastighedsforøgningen i sig selv, der skaber den psykologiske krise, men mere den afkobling fra tilværelsens naturlige rytmer, som bliver fremmet af det moderne samfund.

Psykiateren Thomas Fuchs er en af dem, der har interesseret sig for, hvad der kan ske, når en cyklisk tidsopfattelse, som er indbygget i traditionelle samfund, erstattes af en lineær tidsopfattelse. Den lineære opfattelse kommer historisk til med kapitalismen, den mekaniske naturvidenskab og eksempelvis opfindelsen af teknologier som det mekaniske ur.

Herved muliggøres en afkobling af livets processer fra de naturlige cyklusser, der er givet ved årstider, døgnrytme og livsaldre, og i stedet indsættes en væksttænkning, der bygger på principper om kvantitet og hastighed.

Det gælder ikke længere om at veksle cyklisk mellem indsats og hvile, aktivitet og regenering, men om konstant forbedring af målbare resultater. De senere års udvikling af måder, hvorpå menneskers liv kan styres gennem data, har ifølge Fuchs intensiveret denne proces.

Forskere inden for psykiatri og psykologi står i mine øjne med en stor opgave, der handler om at forstå og behandle de lidelser, der måtte udspringe af et hastighedsintensiveret samfund uden fælles rytme

Svend Brinkmann

Ifølge Fuchs, der også arbejder i praksis med patienter i sin klinik, er løsningen for den enkelte en resynkronisering, hvor man forsøger at genetablere livets naturlige rytmer. Som organismer er vi ikke bygget til konstant højere tempo, men derimod til at indgå i processer i verden, der er cyklisk gentagende.

Han har selv analyseret både maniske og depressive tilstande som patologiske udtryk for manglende tilpasning til samfundets efterhånden arytmiske struktur. Hertil kan måske føjes angstlidelser, der udspringer af verdens permanente uforudsigelighed, og opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, der bliver særligt problematiske i et samfund uden fælles, overskuelige rytmer, og hvor det bliver et anliggende for den enkelte at skabe sammenhæng og orden i tilværelsen.

Forskere inden for psykiatri og psykologi står i mine øjne med en stor opgave, der handler om at forstå og behandle de lidelser, der måtte udspringe af et hastighedsintensiveret samfund uden fælles rytme og synkronicitet.

Fuchs kalder sin tilgang resynkroniseringsterapi, der kan bringe patienten tilbage i resonans med naturlige rytmer og fælles tidsstrukturer. Men vi har alle derudover en opgave bestående i at decelerere visse af de processer, der på samfundsniveau er baggrund for kriserne.

Et samfund i balance kører ikke ud over kanten hverken økonomisk, demokratisk, økologisk eller psykologisk. Der må resynkronisering til både politisk, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og i familierne.

Vi må med andre ord insistere på at få tid til at tænke os om, så vi kan sætte tempoet ned.