Kommentar af 
Jacob Birkler

Tidligere Etisk Råd-formand: Bør kvinder kunne udleje deres livmoder?

Når en kvinde mod betaling udlejer sin livmoder til et barnløst par, er sagen mere kompleks, end man umiddelbart tror. Surrogati er et godt eksempel på et etisk spørgsmål, der hjælper med at pudse de briller, vi ikke kan tage af, skriver Jacob Birkler.

Forskellen mellem adoption og surrogatmoderskab er blandt andet den, at der i adoptionssager meget sjældent foreligger et ønske om at bortadoptere barnet, før kvinden overhovedet er blevet gravid, skriver Jacob Birkler.
Forskellen mellem adoption og surrogatmoderskab er blandt andet den, at der i adoptionssager meget sjældent foreligger et ønske om at bortadoptere barnet, før kvinden overhovedet er blevet gravid, skriver Jacob Birkler.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jacob Birkler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Surrogatmoderskab har flere gange været til debat i året, der er gået, og det er et godt eksempel på et etisk spørgsmål, der bringer vores menneskesyn til eftersyn.

Hvad har vi blik for, når kvinder, mod betaling, udlejer deres livmoder i ni måneder? Har vi blik for barnet, forældrene eller kvinden, som bærer barnet? Er det udtryk for humanisme eller kynisme? Sagen er mere kompleks, end man umiddelbart tror.

Lad os antage, at en kvinde frivilligt har indvilliget i at være surrogatmor for et barnløst par. Hvad taler så imod en sådan frivillig aftale, hvor ingen i udgangspunktet er krænket?

For det første kan ulemperne ved graviditeten undervurderes, før selve svangerskabet er påbegyndt, og hvad der særligt kan undervurderes er de psykologiske udfordringer, det kan afstedkomme, når kvinden kort efter fødslen skal aflevere barnet.

Surrogati kan udtrykke et forrået kvindesyn, hvor kvinder reduceres til en beholder eller et hylster for børn

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd

For det andet kan surrogatmoderen føle sig presset af familien eller de kommende forældre, der står med et altoverskyggende ønske om at få et barn.

For det tredje kan det tænkes, at surrogatmoderen er arbejdsløs eller uden selvværd, og at hun derfor ønsker at skabe en kontaktflade med higen efter anerkendelse. Men den kontakt, hun reelt får, vil potentielt kunne være fra forældre, der blot ser kvinden som et middel mod det mål at få et barn. Surrogatmoderen vil med andre ord kunne reduceres til et 'nødvendigt onde', som skal behandles pænt under graviditeten men holdes på afstand, når barnet er overdraget.

Denne sidstnævnte pointe bevirker, at nogle kritikere har sidestillet brugen af surrogatmødre med prostitution. En form for svangerskabsprostitution, hvor den indgåede aftale er krænkende, uligevægtig og uværdig allerede i udgangspunktet. Således vil debatten hurtigt kunne angå spørgsmålet om den 'lykkelige surrogatmor' analogt til den 'lykkelige luder'.

Hvis der alene fokuseres på det forhold, at kvinden bliver en vare, der kommercialiseres, kan der også her opstå en række uhensigtsmæssige konsekvenser med forventninger om at få 'kvalitet for pengene', og om at 'arbejdet er i orden'.

Vi kan således leje en bil og klage over produktet. Men lejer et barnløst par en livmoder hos en kvinde, er der tale om en tingsliggørelse, som kan virke dehumaniserende. Særligt blandt kvindebevægelser rundt i verden har der været modstand mod surrogatmødre, fordi de mener, at kvinden reduceres til et kommercielt produkt eller en tingsliggjort vare.

Surrogati kan derfor udtrykke et forrået kvindesyn, hvor kvinder reduceres til en beholder eller et hylster for børn. Man underkender samtidig værdien af den tilknytning mellem mor og barn, som begynder under graviditeten, men også det forhold, at graviditeten er en forberedelse på moderskabet. Efter ni måneder bliver der ikke alene født et barn, men også en mor.

Foruden hensynet til kvinden er det også vigtigt at have blik for barnets tarv. Det kan således indvendes, at barnet er blevet en vare, der handles og i alle tilfælde kommer til verden gennem en forhandlet aftale.

Læs også

Problemet er, at der kan gå meget galt under fødslen. Hvis barnet derfor fødes med handicap eller senere får sundhedsproblemer, som kan tilskrives selve fødslen eller kvindens gøren og laden under graviditeten, kan der hurtigt opstå en række tvister. Kan der eksempelvis blive tale om en fortrydelsesret, hvor surrogatmoderen kan fortryde og ikke afleverer barnet efter fødslen, eller kan de genetiske forældre nægte at tage imod barnet, hvis der eksempelvis opstår handicap eller lignende?

Alt dette vil der selvfølgelig tages højde for gennem professionelle bureauer og detaljerede kontrakter, som alle parter skal underskrive. Men det udelukker ikke de ulykkelige situationer, der potentielt kan opstå før og efter fødslen. Vi har eksempelvis set eksempler fra klinikker i den tredje verden, hvor surrogatmødre lever under opsyn, og hvor de vesterlandske par har fået sikring for, at kvinderne får den rigtige kost og de bedste rammer under graviditeten.

Men viser fosterundersøgelser, at barnet har læbe-gane-spalte, kan motiverne gå i forskellige retninger, hvor den ene part kan ønske en provokeret abort, hvor den anden part kan ønske de penge, en fødsel giver. Barnet kan således blive den tredje part, der efterlades mellem kontrære hensyn.

Som det gælder med alle etiske spørgsmål, er der også med surrogatmoderskaber en række argumenter, der taler for en mere liberal lovgivning eller eventuelt fuld tilladelse til kommerciel surrogati.

I alle tilfælde er surrogati er godt eksempel på et etisk spørgsmål, der hjælper med at pudse de briller, vi ikke kan tage af

Jacob Birkler
Filosof og tidligere formand for Det Etiske Råd

Typisk sammenlignes der med adoption, hvilket kan betragtes som en form for surrogatmoderskab. Forskellen er dog blandt andet den, at der i adoptionssager meget sjældent foreligger et ønske om at bortadoptere barnet, før kvinden overhovedet er blevet gravid. Desuden er det ofte sådan, at kvinden, der bortadopterer barnet, gerne vil have barnet, men ikke kan, hvilket er det modsatte med surrogatmoderen, der godt kan tage vare på barnet, men ikke vil.

Men hvorfor må en kvinde ikke tage betaling for at leje sin livmoder ud i ni måneder? En kunstmaler må gerne lægge liv og sjæl i et maleri i ni måneder for dernæst at sælge maleriet. Det er netop ikke livet eller sjælen, der bliver solgt, nøjagtig som det heller ikke er barnet, der sælges i forbindelse med surrogatmoderskab.

Dertil kommer de mange kvinder, som helt legalt sælger deres krop til pornoindustrien hver eneste dag. I det hele taget sælger de fleste mennesker deres arbejdskraft hver eneste dag, hvilket der ikke synes at være noget dehumaniserende forbundet med.

Hvis man skal imødegå disse argumenter, skal det være, fordi der er noget ganske særligt forbundet med den menneskelige reproduktion, som vi skal beskytte. Man kan eksempelvis fremhæve, at den menneskelige reproduktion i højere grad er et samfundsanliggende set i forhold til den mere løsrevne seksualitet. Netop derfor er det mere berettiget at regulere surrogati i forhold til eksempelvis pornoindustrien.

I alle tilfælde er surrogati er godt eksempel på et etisk spørgsmål, der hjælper med at pudse de briller, vi ikke kan tage af og dermed styrke vores syn på dem, vi omgås.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Birkler

Lektor, filosof og forfatter, fhv. formand for Det Etiske Råd 2011-16
cand.mag. i filosofi og psykologi (Aarhus Uni. 2000), ph.d. i medicinsk etik (SDU 2009)

0:000:00