Tidligere kirkeminister: Himmel og jord rører i glimt ved hinanden – også i politik

Denne kommentar blev bragt første gang 22. december 2022 på Altinget Etik og Tro.

Julen er lige om hjørnet. Vi går rundt og glæder os til frihed fra hamsterhjulet. Til fred og ro og hygge og juleknas. Fyldte med håb og forventninger.

Men Biblens tekster op til julen rummer ikke kun lys. De handler også om alt det, der truer os mennesker: Himlen og jorden skal forgå, mennesker lever i stor elendighed, og hvem kan lukke øjnene for, at de medløbere, der den ene dag hyldede Jesus, da han red ind i Jerusalem, endte med at klynge ham op på et kors få dage efter. Det er den rene jammer.

Truslerne er der til alle tider – også i vores tid. I år har vi oplevet krigen vende tilbage til Europa, da Ukraine blev invaderet. Vi konfronteres dagligt med terrorisme, klimaforandringer, energikrise, folkevandringer, sult og pandemier. Elendighederne synes uden ende. Mange frygter, at det hele snart bryder sammen – himmel og jord skal forgå.

Vi hører sågar om unge, der lader sig sterilisere, fordi de ikke tør sætte børn i verden og andre, der skal behandles for lammende klimaangst. Og så er der nogle, der er så optagede af at være woke, at de bliver blinde for, hvordan de selv konsekvent og med den største intolerance udelukker dem, der ikke tænker som de selv. Vor tids farisæere.

I dansk politik har der også været megen dramatik i år. Minkkommissionens rapport, sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste, Dansk Folkepartis totale nedsmeltning, nye partidannelser med Moderaterne og Danmarksdemokraterne, De Radikales politiske selvmord begået i flere akter og et tumultarisk folketingsvalg udskrevet før tid. Man kan hurtigt ramme vintermørkets sindstilstand.

Efter danmarkshistoriens længste regeringsforhandlinger kom statsminister Mette Frederiksen (S) – muligvis meget mod sin natur – nærmest sagtmodigt ridende på et æsel, da hun præsenterede sin nye regering

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kirkeminister

Men adventstidens evangelietekster, der begynder med den sorteste frygt, ender med at pege på, at der også altid er trøst og håb at finde, hvis vi ellers åbner øjne og hjerter for det. Og tør gribe ud.

Vi skal naturligvis se elendighederne i øjnene, men det skal ikke have lov til at skygge for alt det, der er at glæde sig over, hvis vi kan se ud over os selv. Der er nye muligheder og nye begyndelser, selv når alt håb synes ude.

Vi kan for eksempel glæde os over den hjælp, som vore dages barmhjertige samaritanere yder helt uselvisk. Over mennesker, der gør en frivillig indsats overalt på kontinentet og rækker en hånd, mad eller beskyttelse til dem, der har behov for det. De samaritanere findes lyslevende overalt i hverdagslivet. Tænk blot på indsatsen overfor de millioner af ukrainere på flugt.

Aldrig har så mange i verden, ikke mindst piger, gået i skole. Aldrig har den dybe fattigdom været mindre udbredt. Aldrig har den samlede velstand været større. Og aldrig har innovation og udviklingen af ny teknologi afhjulpet så mange problemer som i dag. Tænk på hastigheden af udviklingen af en helt ny type vacciner under corona-pandemien og tænk på, med hvilken hast nye grønne teknologier er på vej til at afhjælpe mange af klimabelastningernes største konsekvenser.

Som en professor fra Aarhus Universitet sagde for nylig til Kristeligt Dagblad, er det helt utroligt, hvor banebrydende resultater man kan nå, når krisen fremmer viljen til samarbejde på tværs af traditionelle skel.