Mette Frederiksen: Tre ting skal afgøre, om klimatopmødet er en succes

Handling nu og her, og så skal de rige lande bevise, at de fattige lande kan have tillid til dem.

Sådan kan statsminister Mette Frederiksens (S) håb til klimatopmødet COP26 i Glasgow i korte træk opsummeres. 

Det fortalte hun i en tale i FN-byen torsdag eftermiddag forud for sin tur til den skotske storby mandag og tirsdag. Her vil hun sammen med andre stats- og regeringschefer fra hele verden komme med input til klimaforhandlingerne, der strækker sig over de næste to uger, og som har til formål at tøjle drivhusgasudledningerne.

I talen fortalte Mette Frederiksen, at hendes succeskriterium for klimatopmødet hviler på tre klare mål:

De lød sådan her:

• "Vi skal sikre at alle lande indfrier de klimaambitioner, der skal til, for at nå Parisaftalens mål"
• "De rigeste lande skal levere på vores løfter. Det handler om klimafinansiering til udviklingslandene. Eller sagt på direkte dansk, der skal penge på bordet."
• "Vi skal sikre at de fattigste og mest sårbare lande, som for de flestes vedkommende, allerede er mest berørte af klimaforandringerne, får hjælp til at tilpasse sig de klimaforandringer, vi ikke har nået at afværge."

Alle skal med

Klimahjælp til ulandene stod centralt i statsministerens tale. For leverer de rige lande ikke som lovet, stiger mistilliden i forhandlingerne, lyder bekymringen.

Ved COP15 i København tilbage i 2009 blev verdens lande enige om, at de rigeste lande skal bidrage med 100 milliarder dollars til udviklingslandenes klimaindsats hvert år senest fra 2020. På den måde er de rige med til at betale for deres historiske udledninger, der især rammer nogle af verdens fattigste lande. Samtidig er det en måde at sikre, at alle lande kan indgå i den grønne omstilling.

Men målbeløbet er i 2021 stadig ikke i hus. 

Som det ser ud nu, når man først målbeløbet i 2023, hvilket statsministeren omtalte som "for sent", hvorfor hun vil have de andre bedrestillede lande til at forpligte sig til at bringe beløbet op på den oprindelige ambition. 

"Når de andre ikke gør det, der skal til, er det vigtigt med rollemodeller," sagde hun. 

Mette Frederiksen lagde i sin tale ikke skjul på, at der er behov for alle landes opbakning, hvis tendensen skal vendes. Da status quo med hendes ord er "at gøre uoprettelig skade". 

Hun ønsker en social og økonomisk retfærdig løsning, hvor de lande, der har flest penge skal bidrage med mere. 

En slet skjult kritik kom også af flere medlemslande, der "udleder mest CO2, men udebliver fra vigtige forhandlinger."

"En række af mine internationale kollegaer har meldt afbud til mødet. Det er nogle af dem, der repræsenterer de største udledninger, og som i dag ikke tager et tilstrækkeligt stort ansvar," sagde hun. 

Det er alvorligt

Statsministeren talte direkte til forsamlingen, takkede de unge for at være fremmødt og være dem, der gik forrest i klimakampen og reflekterede over, hvor langt man var nået siden Parisaftalen fra 2015. 

"Nu må vi desværre konstatere, at vi ikke er på rette vej. Faktisk tværtimod," sagde hun. 

Hun reflekterede over en rapport, der i den forgangne uge har vist, at temperaturstigningen med de nuværende løfter nærmer sig 2,7 grader i 2100. Et tal der ligger langt over de 1,5 grader, verdens lande skal stræbe efter at holde temperaturen under ifølge Parisaftalen. 

COP26 afholdes i år i Glasgow i Skotland i de to første uger af november. 

Den danske regering stiller med et større holde af ministre. Foruden statsminister Mette Frederiksen, der deltager i klimatopmødets første dage, drejer det sig også om klimaminister Dan Jørgensen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S).