Uddannelsesforbundet: Mere undervisning giver store udfordringer

Det mener Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer lærerne på erhvervsskolerne.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslog nemlig i sin åbningstale, at 20 timers undervisning på grundforløbet ikke er nok, og derfor skal timetallet sættes op til 26.

"Nogen skal jo undervise dem, og i den bedste af alle verdener ville det betyde, at medarbejderskaren blev udvidet ganske betragteligt på erhvervsuddannelserne. Jeg kan dog ikke se, at der er blevet afsat midler til det på regeringens finanslovsforslag," siger Hanne Pontoppidan og henviser til den ene milliard, som regeringen har afsat til reformen over de næste fire år.

"Derfor bliver man nødt til at fjerne en hel masse af de administrative og bureaukratiske opgaver, som lærerne har i dag," siger hun.

Nogen skal jo undervise dem, og i den bedste af alle verdener ville det betyde, at medarbejderskaren blev udvidet ganske betragteligt på erhvervsuddannelserne. Jeg kan dog ikke se, at der er blevet afsat midler til det på regeringens finanslovsforslag.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Eleverne ønsker velforberedte lærere
Regeringens reformudspil vil blive præsenteret i dag onsdag, og udover en længere skoledag skal eleverne på erhvervsuddannelserne også have en mere differentieret undervisning med blandt andet højniveaufag og talentspor.

Hanne Pontoppidan understreger, at det vil gå ud over undervisningskvaliteten, hvis de nuværende lærere skal undervise mere på bekostning af deres forberedelsestid.

"Det, der betyder noget for eleverne, er, at de får en velforberedt undervisning, hvor lærerne er mere tilgængelige for dem, og hvor holdene er mindre. De efterspørger faktisk ikke mere undervisning," siger Hanne Pontoppidan.

Tidligere på året mistede erhvervsskolelærerne deres overenskomstbestemte forberedelsestid, da regeringen valgte at gribe ind i arbejdstidskonflikten mellem lærerne og staten. Hanne Pontoppidan frygter derfor, at det skal være med til at finansiere den ekstra undervisning.

"Vi har set, at det politiske indgreb i folkeskolelærernes arbejdstidsregler har været med til at finansiere en øget undervisningsbelastning i grundskolen. Derfor frygter jeg, at man også tænker noget tilsvarende her," siger hun.

Antorini: Mere tid mellem lærerne og eleverne
Beregninger fra Undervisningsministeriet har tidligere vist, at lærerne på erhvervsuddannelserne i gennemsnit underviser cirka 14 klokketimer om ugen.

Ifølge Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, er det ikke urealistisk, at erhvervsskolelærerne fremover skal undervise mere.

"Her kommer man til at hente nogle timer på reduceret forberedelsestid," siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at det er en ledelsesopgave at fastlægge lærernes arbejdsdag og undervisningstid.

"De skal ikke arbejde mere end andre. Men med de nuværende overenskomster er det blevet muligt at se på, om lærerne skal have flere undervisningstimer, som det også er tilfældet for folkeskolelærerne. Man skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og tilrettelægge undervisningsforløbene efter dem," siger hun og fortæller, at der i forbindelse med reformen vil ske et kompetenceløft af lærernes erhvervspædagogiske og faglige kompetencer.

Ministeren understreger dog, at en erhvervsuddannelse er en fuldtidsuddannelse på 37 timer om ugen.

"Derfor duer det ikke, at eleverne nogle steder kun får 20 timers undervisning om ugen. Ligesom med folkeskolen er vores udgangspunkt, at der skal være mere tid mellem lærere og elever," siger Christine Antorini.  

Hos Danske Erhvervsskoler mener man, at et minimumstimetal lyder fornuftigt - så længe skolerne bliver kompenseret økonomisk for det.

"Vi går da ud fra, at politikerne så vil gøre, som de gjorde, da de indførte et klasseloft på 28 elever på gymnasierne. Da blev de jo også kompenseret," udtaler direktør Lars Kunov i en pressemeddelelse.