Udenrigschef: EU kan tage en del af regningen for Danmarks F-16-gave til Ukraine

EU vil gerne spæde til fra fælleskassen i forbindelse med de danske og hollandske donationer af F-16-fly til Ukraine.
Sådan lyder meldingen fra chefen for EU’s udenrigstjeneste, Josep Borrell.
På et sommerseminar i den spanske by Santander siger han, at han byder Danmark og Hollands beslutning om at levere kampfly til Ukraine velkommen, og at EU potentielt kan dække en del af udgifterne hertil.
Det skriver det europæiske onlinemedie Euractiv.
Pengene skal komme fra Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), som er den fælles pengetank, der har støttet EU-landene i deres leveringer af militær støtte til Ukraine, siden krigens udbrud.
Forsvarsministeriet er ikke vendt tilbage til Altinget med en officiel kommentar inden artiklens deadline.
Men ifølge Altingets oplysninger er beslutningen om at søge refusion endnu ikke truffet.
Det vil først ske, når der kommer større klarhed om, hvad Danmarks omkostninger bliver – ikke bare for flyene, men også for eventuelle medfølgende ammunitionspakker, træning af piloter med mere. Dertil kommer, at flyene også skal være leveret, før der kan komme penge retur. Efter planen bliver de første seks kampfly sendt afsted omkring nytår. De næste otte følger i 2024, og derefter fem i 2025.
Regeringen har hidtil flittigt benyttet sig af muligheden for at få penge tilbage fra EU-kasserne for de bidrag til krigsindsatsen, den har sendt til Ukraine.
Hvor mange penge, Danmark har fået på den konto, er ikke offentligt. Hvor stor en procentdel af omkostningerne, Danmark har fået retur for de missiler, mandskabsvogne og andet militært isenkram, regeringen har sendt østover, varierer også.
I juni måned enedes EU-landene om at spytte yderligere i EPF-kassen, der er blevet drænet af de mange våbenleverancer til ukrainerne.
Der er nu afsat i alt 12 milliarder euro (cirka 90 milliarder kroner) til fredsfaciliteten for perioden 2021-2027.
- Den europæiske fredsfacilitet er en fond, som har til formål at forbedre EU’s evne til at forebygge konflikter, opbygge fred og styrke den internationale sikkerhed. Den blev stiftet i marts 2021.
- Fonden skal samtidig gøre det muligt at finansiere fællesudgifter til EU’s militære aktioner.
- Fredsfaciliteten står udenfor EU-budgettet, men finansieres gennem bidrag fra medlemsstater efter en fordelingsnøgle baseret på landenes bruttonationalindkomst.
- Oprindeligt havde fonden et loft på cirka 5,7 milliarder euro for perioden 2021-2027, men den er løbende blevet fyldt op.
- Danmark har – ligesom andre medlemslande – haft for vane at søge om refusion for sine donationer til Ukraine i fredsfaciliteten.
- Kilde: Rådet for Den Europæiske Union
Indsigt
- B 12 Folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2024 (Folketinget)Fremsat
- L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 (Finansministeriet)Fremsat
- B 93 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Mette Frederiksen har valgt sin foretrukne arvtager, lyder analysen. Danskerne er langt fra overbeviste

































