Vanopslagh har overtaget 50.000 utilfredse Venstre-vælgere siden valget. Hvad kan han bruge dem til?

Til trods for de blå vælgere for tiden strømmer ind i butikken, kan det hurtigt gå galt for Alex Vanopslagh, hvis han forsøger at forvandle Liberal Alliance til et bredt borgerligt folkeparti uden en markant ideologisk profil. Sådan lyder advarslen, inden LA lørdag skal fejre valgsejren og de voksende meningsmålinger.

Alex Vanopslagh har genrejst Liberal Alliance og gjort partiet til en uomgængelig faktor i dansk politik. Lørdag holder partiet landsmøde i København.
Alex Vanopslagh har genrejst Liberal Alliance og gjort partiet til en uomgængelig faktor i dansk politik. Lørdag holder partiet landsmøde i København.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Malte BruhnJonas Wiinblad Overgaard

Selvom Liberal Alliance for tiden befinder sig et godt stykke fra SVM-regeringens inderste magtcirkler, er der en hel del at fejre, når partiet lørdag mødes til det første landsmøde siden valget i november.

Her steg partiet til 7,9 procent af stemmerne. Det er partiets bedste resultat nogensinde.

Og til trods for at tingene kan gå stærkt i dansk politik, er der ikke meget, der tyder på, at fremgangen ser ud til at aftage.

Det viser i hvert fald en ny analyse af vælgervandringer, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion.

I en situation, hvor andre borgerlige partiet fremstår temmelig udvandede, er det naturligt, at mange søger mod et parti, der ligner den ægte vare

Christian Egander Skov
Historiker og forfatter

Ifølge den ville Liberal Alliance i alt få lidt mere end 97.000 ekstra vælgerne, hvis der var folketingsvalg i dag.

Generelt er der i analysen meget, der tyder på, at Liberal Alliance har valgt en strategi og et politisk sprog, der ræsonnerer i de blålige dele af det danske vælgerhav.

Siden valget har flere end 50.000 utilfredse Venstre-vælgere nemlig vendt ryggen til den sygemeldte Jakob Ellemann-Jensen og hans vikar, Troels Lund Poulsen, til fordel for Alex Vanopslagh, der i weekenden skal stå ansigt til ansigt med det liberale bagland.

På samme måde har Liberal Alliance hentet cirka 16.000 vælgere hos Moderaterne og 13.000 fra Konservative. Lidt mere end 9.000 af de nye vælgere stemte på Nye Borgerlige ved det seneste valg.

Fremgangen svarer i alt til cirka fem meningsmålte mandater. Ved valget sidste år fik Liberal Alliance 14 mandater. I Altingets seneste snit af målinger står partiet til 19.

Læs også

Men inden Alex Vanopslagh og hans partifæller lader champagnepropperne springe ved landsmødet i Tivolis Kongrescenter, er det vigtigt at huske, at målinger som disse skal tages med mindst en gran salt.

Det siger Kasper Møller Hansen til Altinget:

"Tallene afspejler mest af alt, at Venstre er i dyb krise, og at Konservative er gået i flyverskjul. Det handler ikke om, at Liberal Alliance har fundet de vises sten. Det handler om, at folk fravælger Venstre på grund af beslutningen om at gå i regering med Mette Frederiksen."

De nye vælgere kan hurtigt forsvinde igen, hvis de andre borgerlige partier pludselig begynder at finde melodien, lyder det fra professoren.

"Men hvis man lykkes med at øge kendskabet til den nye folketingsgruppe og fastholde en markant liberal, økonomisk politik, er der gode muligheder for at få op mod ti procent af stemmerne ved et valg."

"Samtidig er LA det klart største parti blandt de yngste vælgere, og det er jo også en kæmpe fordel," tilføjer Kasper Møller Hansen. 

En åndelig guru

Selvom de gode målinger efterhånden er blevet hverdagskost for Liberal Alliance, er det langtfra en selvfølge, at blå vælgere søger mod liste I.

For få år siden var partiet tæt på at gå i opløsning efter en hektisk og voldsom regeringsdebut.

Ved valget i 2019 klarede LA kun akkurat spærregrænsen, og den daværende formand, Anders Samuelsen, kom ikke engang i Folketinget.

Det gjorde i stedet hans arvtager, Alex Vanopslagh. I dag er han partiets absolutte frontfigur.

Den 31-årige vestjyde er ikke bare er blevet udråbt til en af sin generations største politiske talenter. Ofte bliver han fremhævet som en af de stærkeste borgerlige ideologer.

Blandt andet på den baggrund modtog han i marts Berlingskes Fonsmarks-prisen for sin "evne til at præge samfundsdebatten langt ud over det, man kan sige er det partipolitiske."

Konkret modtog han prisen, der gives til markante borgerlige debattører, for den omdiskuterede "Du kan godt"- kampagne, der vakte opsigt under valgkampen.

Ifølge Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, der uddelte prisen, var kampagnen med til at forvandle Alex Vanopslagh fra "en almindelig partileder til noget, der kunne minde om en guru i en slags åndelig, borgerlig vækkelse blandt mange unge".

Kampagnen, der i store træk var et opgør med velfærdsstatens offergørelse af borgerne, er et af mange eksempler på, hvordan Alex Vanopslagh i de senere år – med stor succes – har markeret sig i den politiske debat.

I sin tale ved Folketingets åbningsdebat i januar forsøgte han eksempelvis at give et borgerligt bud på, hvordan det "sværtdefinerbare store kulturelle fællesskab, som udgør fundamentet i vores samfund" kan være med til at bremse den stigende "splittelse og polarisering i samfundet".

Og ved afslutningsdebatten i 2021 brugte LA-lederen sin tur på talerstolen til at fokusere på den "mistrivsel, stress og angst, som mange unge – ja selv børn – døjer med".

I Vanopslaghs øjne handler krisen ikke om krav til karakterer og tests, men om det "dannelsestab, vi ser i hele den vestlige verden".

Bag artiklens tal

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet. 

Analysen er baseret på interviews er foretaget af Epinion/DR & Altinget og Kantar Public Gallup/Berlingske i 1. kvartal 2023. I alt er det 10.653 interviews med i analysen (ved ikke mv. fraregnet).

Vandringer er vægtet op mod valgresultatet ved FV2022 og seneste snit af for målingerne. Der er også vægte for alder, geografi, uddannelse og køn. Desuden er der taget højde for forekomst af sofavælgere ved FV22, førstegangsvælgere, sofavælgere nu og sidstegangsvælgere ved 2022.

Procenterne er på baggrund af alle stemmeberettigede.

Et konservativt tankegods

Selvom "Du kan godt"-kampagnen og talerne i folketingssalen hæver sig over den daglige holmgang på Christiansborg, har Vanopslagh et tydeligt strategisk formål, når han træder op på den store klinge.

Det mener i hvert fald historiker og forfatter Christian Egander Skov. Sidste år udkom han med debatbogen 'Borgerlig krise', der dissekerer de ideologiske opbrud i blå blok.

Vanopslaghs grundlæggende strategi er at gøre danskerne mere borgerlige gennem argumenter, kampagner og klar retorik, mener han.

Eller som hovedpersonen selv sagde det til Berlingske i marts:

"Vores største opgave at ændre danskernes overbevisninger og på den måde gøde jorden for et reelt blåt flertal. Selv hvis det vil tage fem eller ti år, er det ventetiden værd frem for at få et blåt flertal, der fører rød politik."

Christian Egander Skov tror godt, at en værdikamp "kan rykke noget i sig selv".

"Vanopslagh er god til at sætte ord på borgerlighedens grundlæggende værdier, og derfor tror jeg også på, at han har lettere ved at tiltrække vælgere, der ellers ikke opfatter sig selv som borgerlige," siger han.

Samtidig roser han Vanopslagh for at have et øje for den "immaterielle og åndelige side af borgerligheden".

"Han har vist, at det borgerlige og det liberale ikke kun interesserer sig for skatteprocenter og størrelsen på den offentlige sektor. Det interessante er, at han er i gang med at lave en forskydning fra et individualistisk budskab til et budskab, der på et retorisk plan knytter fællesskabet sammen med nogle forudgivne fællesskaber." 

Læs også

"Det er et traditionelt konservativt tankegods, som mange i Venstre og Konservative også kan se sig selv i," siger Christian Egander Skov og uddyber:

"I en situation, hvor andre borgerlige partier fremstår temmelig udvandede, er det naturligt, at mange søger mod et parti, der ligner den ægte vare," siger forfatteren.

Samme toner kommer fra Joachim B. Olsen, der har en fortid som folketingsmedlem for Liberal Alliance. I dag er han politisk kommentator på B.T.

"Under Anders Samuelsen var kommunikationen baseret på tal og konkret politik. Alex Vanopslagh formår, som en del af en ung generation af politikere, at tale om værdier. Og hvis du kan få folk med på værdierne, kan du også få dem med på politikken," siger han.

Men hvis partiet skal tage det næste skridt og forvandle sig til et bredt borgerligt folkeparti, kan Vanopslagh ikke nøjes med at tale om borgerlige fællesskaber fra talerstolen. Det politiske indhold skal følge med, vurderer den tidligere partifælle.

"Da jeg var med i partiet, fik vi lavet vælgeranalyser, der sagde, at LA's potentiale var ti procent af vælgerne. Så hvis LA skal vokse over ti procent, skal de korrigere politikken på en eller anden måde. Den økonomiske politik ligger stadig et stykke fra, hvad mange borgerlige vælgere gerne vil have. Den er lidt for ekstrem til mange," siger Joachim B. Olsen og fortsætter:

"Men for nuværende har LA potentiale til at blive en magtfaktor i blå blok og en fast bestanddel af en blå regering."

Farligt med en pragmatisk linje

Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, deler vurderingen.

"Det er ikke utænkeligt, at LA igen kan blive et regeringsparti, når der på et tidspunkt bliver blåt flertal. Men lige nu får LA mest ud af at køre borgerlig værdikamp og være i hård opposition over for regeringen. Og så kan man gå ind på enkelte prioriterede områder og være forhandlingsvillig og vise, at man er blevet mere pragmatisk end i VLAK-regeringens dage," siger han.

Han forstår godt, at Alex Vanopslag fører kampagne mod den såkaldte Hjort-doktrin, der kort fortalt går på, at de blå partier skal levere den samme velfærd som Socialdemokratiet, hvis magten skal vindes.

Men samlet set vil det ikke være en vinderstrategi for blå blok, lyder Erik Holsteins analyse.

"Uanset om LA kan lide det eller ej, vil langt de fleste vælgere beholde det socialdemokratiske velfærdssamfund. Så den strategi er håbløs for blå blok som helhed. Men for LA isoleret giver det god mening at køre med en rendyrket liberalistisk profil," siger han. 

Læs også

Kasper Møller Hansen tvivler også på, at Liberal Alliance vil få noget ud af at gå på kompromis med den klare liberal profil og den stålblå økonomiske politik, der grundlæggende er partiets eksistensberettigelse.

Han henviser til, at Liberal Alliance i 2007 blev født i protest over Venstres manglende lyst og vilje til at føre reel liberal politik.

"På den lange bane bør Venstre og Konservative sætte sig fuldstændig entydigt på de moderate borgerlige vælgere. Derfor vil det være farligt for LA at søge en mere moderat og pragmatisk linje, for det vil simpelthen være i direkte modstrid med det, langt størstedelen af deres vælgere vil have," siger han og fortsætter:

"Hvis man prøver at favne alle, kan man hurtigt komme til at favne ingen. Derfor tror jeg, LA gør klogest i at værne om den position, de møjsommeligt har opbygget," afslutter Kasper Møller Hansen.

Liberal Alliances landsmøde starter lørdag 10.30 i Tivolis Kongrescenter i København. Alex Vanopslagh ventes at tale klokken 11.00.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Christian Egander Skov

Historiker, konsulent ved Tænketanken Prospekt, redaktør for Årsskriftet Critique
ph.d. (Aarhus Uni. 2013), cand.mag., historie & religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2010)

0:000:00