Venstre har tabt over 500.000 vælgere på fire år

Ved valget sidste år fik de fire borgerlige partier – Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance – tilsammen 67 mandater. Selv om Venstre fortsætter med at bløde vælgere, vil de fire partier få 67 mandater igen, hvis der var valg i morgen. Ny analyse viser, hvordan Venstre taber vælgere i alle kommuner til forskellige vælgergrupper og kun holder skansen i få højborge.

Ved valget i 2022 fik Venstre det dårligste valg i 40 år. Men med opbakning fra bare ni procent af vælgerne står Venstre nu til at få et endnu dårligere valg.<br>
Ved valget i 2022 fik Venstre det dårligste valg i 40 år. Men med opbakning fra bare ni procent af vælgerne står Venstre nu til at få et endnu dårligere valg.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Jens ReiermannTorben K. Andersen

De blå kannibaler i den borgerlige lejr har kronede dage.  

De nyder godt af Venstres nedtur og hapser løs af de mange vælgere, som har vendt ryggen til det engang så store dyr på savannen.

Siden valget i 2019 har Venstre smidt over 500.000 vælgere. Alene siden valget sidste år har over 140.000 vælgere vendt ryggen til partiet.

Langt de fleste af Venstres tabte vælgere er gået over til partiets to tidligere frontfigurer – Lars Løkke Rasmussens Moderaterne og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne – samt Alex Vanopslagh og hans Liberal Alliance.  

Venstre går tilbage alle steder og taber forskellige vælgergrupper i forskellige egne af landet

Kasper Møller Hansen
Professor, Københavns Universitet

Ved valget sidste år fik de fire partier Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance tilsammen 67 mandater. Hvis der var valg i morgen, ville Venstre tabe syv mandater. Men de fire partier ville tilsammen atter få præcis 67 mandater. 

Det fremgår af en opgørelse, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet har lavet for Mandag Morgen og Altinget. 

"Venstre går tilbage alle steder og taber forskellige vælgergrupper i forskellige egne af landet. Partiet holder skansen på dele af den vestjyske højderyg, som det historisk har siddet på. Det begyndte allerede før valget sidste år at tabe vælgere til Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne i det nordjyske og til Moderaterne og Liberal Alliance i det nordsjællandske og i byerne. Og efter valget i 2022 er Liberal Alliance så stukket yderligere afsted og har alene taget 56.000 flere vælgere fra Venstre især i byerne," siger Kasper Møller Hansen.

Udover de 56.000 vælgere til Liberal Alliance ville Venstre bløde sammenlagt 37.000 vælgere til Danmarksdemokraterne og Moderaterne, hvis der var valg i morgen.

Læs også

Højborge er truet

Kaster vi et blik på danmarkskortene, der viser Venstres andele af stemmer ved de seneste par valg og i den seneste prognose, tegner der sig et meget tydeligt mønster: Kortene bliver mere lyseblå, i takt med at Venstres andel af stemmerne falder.

Nogle steder i landet holder Venstre fortsat skansen trods tilbagegang, som i klassiske højborge i det vestjyske som Ringkøbing-Skjern og Varde samt i flere af velhaverkommunerne nord for København som Hørsholm.

Det er disse steder, vi fortsat kan se mørkeblå klatter på danmarkskortet. Men partiet fortsætter med at bløde i andre højborge som Herning og Ikast-Brande. 

Med til billedet hører det, at der er stor forskel på at tabe syv procentpoint af stemmerne, men fortsat få over hver fjerde af samtlige stemmer i for eksempel højborgen Varde, hvor Venstre dermed stadig er det største parti, og på at tabe over syv procentpoint i København eller ti procentpoint i Aarhus og dermed blive mere end halveret i forhold til seneste valgperiode. 

Om kortene

Kortene skal læses som den tendens, der er i meningsmålingerne i dag for Venstre fordelt på de enkelte kommuner.

Den statistiske usikkerhed på Venstres tilslutning i dag er størst i de små kommuner, hvor der er færrest besvarelser.

For eksempel er 95 procent-konfidensintervallet i København og Århus blot +/- 1,4 henholdsvis 2,3 procentpoint, mens den for Gladsaxe og på Morsø er +/- henholdsvis 7,4 og 13,6 procentpoint. Meningsmålingerne er vægtet for Venstres resultat ved folketingsvalget i 2022 på kommunalt niveau.


Kilde: Kasper Møller Hansen på baggrund af interviews foretaget af Epinion/DR & Altinget og Kantar Public/Berlingske i 3. kvartal 2023

Venstres plan er stødt på grund

Inger Støjberg har også ryddet store dele af Venstres vælgere i det nordjyske, selv om væksten er stilnet noget af efter valget. Venstres tidligere næstformand fortsætter dermed med at gøre indhug i sit gamle partis vælgerkorps. Af de to ekstra mandater, hun ser ud til at vinde, hvis der var valg i morgen, bløder Venstre det ene. Hendes tidligere Venstrekolleger i Skive kan også kun drømme sig tilbage til valget i 2019, hvor de fik næsten hver tredje stemme.

Moderaterne ser ud til at tabe 2 af sine 16 mandater. Men havde det ikke været for de over 10.000 vælgere, som partiet har fået ekstra fra Venstre efter valget sidste år, ville tabet af mandater formentlig være endnu større.

Kasper Møller Hansens kortlægning viser, at Venstre har tabt slaget om byerne til især Moderaterne og Liberal Alliance.

Læs også

Den store plan om at blive det dominerende borgerlige folkeparti, der både kan samle by og land, som Venstres tidligere så magtfulde trekløver – Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen – satte i gang for alvor i 1990’erne, ser dermed ud til at være stødt på grund.

"Deres tanker om at supplere det gamle klassiske land-Venstre med et by-Venstre og trække partiet mere ind mod midten er væk i dag. Den dagsorden har Moderaterne stjålet. Ligesom Venstre har tabt vælgere til Liberal Alliance i byerne. Nu kommer så også spørgsmålet om en CO2-afgift på landbruget, og det åbner nye flanker til blandt andet Danmarksdemokraterne, som har en styrke i landbruget," siger Kasper Møller Hansen.

Bundet på hænder og fødder

Venstre er uden sammenligning det parti i Folketinget, hvor svingdøren har drejet allerhurtigst ved de seneste tre valg. Partiet har skiftevis tabt og vundet vælgere i hundredetusindevis.

Lige nu er Venstre bundet på hænder og fødder af regeringsgrundlaget og taber de dagsordener, som ellers er klassisk Venstrepolitik, på grund af oppositionen

Kasper Møller Hansen
Professor, Københavns Universitet

Ved valget i 2015 tabte det over 260.000 vælgere og mistede 13 mandater, men blev reddet af Dansk Folkepartis succesvalg til at sikre sig statsministerposten.

Ved valget i 2019 lykkedes det Lars Løkke Rasmussen med sin meget overraskende og nærmest kamikazeagtige strategi om en SV-regering at vende et truende nederlag til en fremgang og få ni ekstra mandater – men han tabte både statsministerposten og kort efter formandsposten i Venstre.

Og ved valget i 2022 fik Jakob Ellemann-Jensen så Venstres dårligste valg i over 40 år. Han smed over 360.000 vælgere, tabte 20 mandater og kastede så for nylig håndklædet i ringen.

Hvis tendensen med skiftevis sejr og nederlag fortsætter, vil Venstres nye formand, som efter al sandsynlighed bliver Troels Lund Poulsen, få et godt valg næste gang.

Men det er der bare intet, der tyder på. Med blot ni procent af vælgerne står Venstre til at få sit dårligste valg nogensinde med kun 16 mandater – et tab på syv mandater.

Læs også

"Lige nu er Venstre bundet på hænder og fødder af regeringsgrundlaget og taber de dagsordener, som ellers er klassisk Venstrepolitik, på grund af oppositionen. Nu kommer der for eksempel nye skattelettelser, og så siger Liberal Alliance bare, at de vil have endnu større lettelser," siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

"Inger Støjberg kan også bare nøjes med at sige, at hun er imod en CO2-afgift på landbruget. Hun behøver ikke at komme med andet. Det appellerer til folk i landbruget. Mens Venstre skal stå på mål for hele pakken og kan derfor ikke længere være så markant på de her ting."

Skal Venstre træde ud ad regeringen?

Hvad kan Venstre og partiets nye formand gøre for at vende udviklingen?

Hvis det drejer sig om at maksimere antallet af vælgere, så tror jeg, at vejen frem for Venstre vil være at forlade regeringen

Kasper Møller Hansen
Professor, Københavns Universitet

"De kan melde sig ud af regeringen for at kunne spille oppositionsrollen og køre nogle mærkesager igennem. Jeg har svært ved at se, hvordan de fortsat kan være sådan en slags lillebror i regeringen. Hvis Venstre melder sig ud af regeringen, kan de jo stadig støtte den og være dens parlamentariske grundlag. Så kan de forsøge for eksempel at få en landmandscheck til at kompensere landbruget i de kommende forhandlinger," siger Kasper Møller Hansen.

Men Venstre er jo et magtparti, som vil magten?

"Hvis det drejer sig om at maksimere antallet af vælgere, så tror jeg, at vejen frem for Venstre vil være at forlade regeringen. Hvis det drejer sig om at maksimere indflydelsen, så vil det nok være en god idé at blive i regeringen. Men så risikerer man jo også at skulle sige ja og amen til alt og forsvare over for landmændene, at en CO2-afgift er det helt rigtige at gøre."

Så en af den kommende formands store dilemmaer bliver, om partiet skal maksimere antallet af vælgere eller maksimere sin indflydelse?

"Ja, og det handler jo også om at sikre ro i baglandet og i folketingsgruppen. Lige nu sidder de jo i folketingsgruppen og tænker på, at halvdelen måske ikke vil være der efter næste valg," siger Kasper Møller Hansen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Inger Støjberg

MF, partiformand (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

0:000:00