Debat

Ulrik Vestergaard: Internationalt udsyn er et must for moderne embedsmænd

KLUMME: En fortsat internationalisering af embedsapparatet er en forudsætning for, at vi i fremtiden kan sikre de bedst mulige betingelser for at gribe globaliseringens muligheder. Måske der ligefrem er brug for en ottende embedsmandspligt, skriver Ulrik Vestergaard Knudsen, departementschef i Udenrigsministeriet.

Er der brug for en ottende embedsmandspligt? Det spørgsmål stiller Ulrik Vestergaard Knudsen. 
Er der brug for en ottende embedsmandspligt? Det spørgsmål stiller Ulrik Vestergaard Knudsen.  Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulrik Vestergaard Knudsen
Departementschef, Udenrigsministeriet

Centraladministrationens embedsmænd fik i efteråret 2015 et opdateret grundlag for deres arbejde med ’Kodeks VII – Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen’. Kodeks VII beskriver syv centrale pligter for embedsmænd i deres rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre: Lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de syv pligter er helt centrale for os embedsmænd og vores daglige arbejde. Men derfor kan man jo godt spørge, om der alligevel efterhånden er brug for en ottende?

Danmark – og Slotsholmen – i verden
Danmark er som et liberalt demokrati med en lille åben markedsøkonomi helt afhængig af et velfungerende internationalt samarbejde – for at værne om vores sikkerhed, vores vækst og vores velstand. Gode bilaterale relationer og aktiv deltagelse i det multilaterale system – det være sig EU, FN, NATO, WTO, OSCE, Europarådet eller OECD – giver os international medindflydelse langt ud over, hvad Danmarks størrelse og magt ellers kunne tilsige – også på forhold og forandringer, der på meget håndgribelig vis påvirker Danmark.   

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Det internationale samarbejdes samlede betydning for Danmark bliver kun større i disse år. I fremtiden vil hovedkilden til vores vækst og fortsatte velstand i endnu højere grad end nu ligge i udlandet. Det kan også ses rundt om på Slotsholmen, hvor der opbygges stadigt stærkere internationale kontorer – og hvor der med myndighedssamarbejdet, det tværministerielle EU-arbejde, investeringsfremmeindsatserne og det generelt voksende antal specialister på Danmarks repræsentationer rundt om i verden for alvor er sat strøm til det internationale arbejde på tværs af hele centraladministrationen.

Lægger man dertil de syv (snart otte) innovationscentre, der rundt om i verden drives i samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet, står det klart, at Udenrigsministeriets monopol på det internationale endegyldigt er brudt. Det er helt naturligt i globaliseringens tidsalder, og det er en udvikling, som vi i Udenrigsministeriet aktivt har fremmet og hilser velkommen.

Man siger populært, at verden bliver mindre og mindre. I hvert fald bliver dens indvirkning på Danmark større. Det er et grundvilkår for danske embedsmænd.

Ulrik Vestergaard Knudsen, Departementschef, Udenrigsministeriet

Fælles for den samlede danske internationale interessevaretagelse er, at den bygger på et velfungerende internationalt samarbejde. På få år har vi imidlertid været vidne til en række udenrigs- og sikkerhedspolitiske nybrud, der rokker ved selve fundamentet under dansk interessevaretagelse. Tænk bare på Brexit, russisk aggression, større usikkerhed om den amerikanske position i forhold til det multilaterale system, forskydninger i de globale magtforhold fra vest mod øst, fremkomsten af ISIL og ny terrorisme, tiltagende cyberangreb samt voksende migration fra syd.

Det er udfordringer og trends, der tilsammen på relativt kort tid har skabt en hidtil uset grad af kompleksitet og uforudsigelighed i det internationale samarbejde.

Konsekvenser for embedsmanden  
Den globale udvikling byder dog ikke kun på usikkerhed og trusler, men også store muligheder. Dem skal vi gribe. Det kræver en vedvarende indsats for ikke bare at fremme danske styrkepositioner, men også udvikle eksisterende og opdyrke nye partnerskaber –  offentlige såvel som private. Den udfordring stiller øgede krav til, at der findes innovative og fælles løsninger på tværs af centraladministrationen, hvor fagligheden fra flere ministerier bringes i (sam)spil.

Det er noget, som vi heldigvis allerede er rigtigt gode til – blandt andet illustreret ved myndighedssamarbejdet, hvor danske fagmyndigheder samarbejder og opbygger relationer til deres fagkollegaer i andre lande – og ved techplomacy-initiativet, der trækker på viden og kræfter bredt fra centraladministrationen og sikrer, at Danmark er på forkant med den digitale omstilling, som vi er midt i.

Udviklingen kommer ikke alene til udtryk ved, at dansk interessevaretagelse i højere grad foregår internationalt. Også mediebilledet er i hastig forandring, både hvad angår tilgængelighed, antallet af platforme og tempo. Det betyder, at nyheder om udviklinger og debatter i Danmark spreder sig langt hurtigere og længere ud end tidligere. Det stiller øgede krav til at indtænke de internationale aspekter af indenrigspolitiske tiltag og forslag.

Vi så med tegningesagen, hvordan en i udgangspunktet udpræget national sag fik vidtrækkende internationale konsekvenser – ikke kun for vores politiske relationer til andre lande, men også for dansk eksport og for danskere, der lever og færdes i udlandet.

Det betyder naturligvis ikke, at regeringen og Folketinget bør afstå fra at træffe politiske beslutninger, der potentielt kan afføde negative internationale reaktioner. Men det betyder, at man som embedsmand har pligt til at rådgive om eventuelle internationale konsekvenser af et forslag, på samme måde som man har pligt til at sikre, at forslaget er lovligt – og fagligt og økonomisk forsvarligt.

Internationalisering af embedsapparatet
Man siger populært, at verden bliver mindre og mindre. I hvert fald bliver dens indvirkning på Danmark større. Det er et grundvilkår for danske embedsmænd. Og det er Udenrigstjenestens ansvar, gennem vores netværk af repræsentationer, internationale kontakter og viden, at bidrage til at sikre de bedst mulige rammer for Danmark, danske virksomheder og danskere internationalt. Men det er et fælles ansvar på tværs af Slotsholmen at sikre de bedst mulige betingelser for at gribe globaliseringens muligheder og håndtere de medfølgende udfordringer.

En fortsat internationalisering af embedsapparatet er en forudsætning for, at vi også i fremtiden kan løfte dette ansvar.

Man kan diskutere, om der ligefrem er brug for en ottende pligt. Men det er indiskutabelt, at internationalt udsyn er en helt afgørende del af værktøjskassen for den moderne embedsmand.

Ulrik Vestergaard Knudsen er en af fire departementschefer, der frem mod sommerferien skriver et indlæg til Altinget: embedsværk i serien departementschefshjørnet.

 .....

Ulrik Vestergaard Knudsen er siden 2013 departementschef i Udenrigsministeriet. Inden da havde han i 2013 en kort afstikker, hvor han var gruppedirektør for international politik hos Vodafone i London. Ulrik Vestergaard Knudsen startede karrieren som fuldmægtig i Udenrigsministeriet fra 1994 til 1996 og har siden bestredet mange forskellige poster i ministeriet. Han har været udsendt som diplomat i Moskva og Washington og som økonomisk rådgiver i London. Fra 2010 til 2013 var han ambassadør ved departementsrådet i Statsministeriet. Ulrik Vestergaard Knudsen har blandt andet også fra 2006 til 2008 været ambassadør og chef for udenrigsminister Per Stig Møllers sekretariat. Han er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet 1994. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik Vestergaard Knudsen

Vicegeneralsekretær, OECD, medlem, Dansk Konkurrenceevneråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)