WWF-general under beskydning: 28 ansatte stoppet på to år
TRIVSEL: Tidligere ansatte beretter om et betændt arbejdsmiljø i WWF, som har mistet en lang række medarbejdere de sidste par år. Generalsekretær afviser kritikken.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistMan skal ikke skue pandaen på hårene.
For ser man alene på de økonomiske nøgletal i Verdensnaturfonden, er der grund til optimisme på organisationens vegne.
I 2017 vedtog man en ny strategi, hvor organisationen med den ikoniske panda i sit logo øgede sit fokus på dyrene. Siden er indtægterne steget med næsten 10 millioner kroner, overskuddet er vokset med seks millioner kroner.
Men den økonomiske fremgang er ikke kommet uden en regning.
Man kan godt lave organisationsændringer, uden det medfører så store ændringer i personalestaben.
Signe Vikkelsø
Professor MSO, CBS
Under overfladen lurer anklager om et betændt arbejdsmiljø, som ifølge Altingets kilder har ført til en personaleflugt væk fra Verdensnaturfonden.
Gang i svingdørene
I alt 24 fastansatte og fire projektansatte har forladt organisationen, som i gennemsnit har haft 46 ansatte, siden Bo Øksnebjerg kom til i marts 2017.
Han medgiver, at der har været gang i svingdøren, men udskiftningen af medarbejderstaben har imidlertid ikke givet anledning til panderynker hos generalsekretæren.
“Siden jeg tiltrådte, har personaleomsætningen ligget på gennemsnittet for virksomheder i Danmark," siger han.
Bo Øksnebjerg fastslår, at der er kommet ro på i 2019.
“I perioden, lige efter strategien blev vedtaget, var tallet højt. Men det skyldes, at vi lavede nogle udskiftninger selv, og så var der også nogle, som ikke følte, at de passede ind i den nye strategi,” siger han.
Ifølge Dansk Magisterforening skal man dog passe på med at tage for let på, at en stribe ansatte har forladt organisationen.
“Det tyder jo på, at der er problemer med arbejdsmiljøet, når så mange mennesker vælger at søge væk fra organisationen,” siger Louise Kanstrup Petersen, der er forhandlingschef i Dansk Magisterforening.
Ifølge organisationsekspert professor MSO Signe Vikkelsø bør flugten af medarbejdere også få nogle advarselslamper til at blinke.
“Det kan sagtens tænkes, at der har været en kultur, som det har været nødvendigt at hanke op i. Men jeg synes, det er bekymrende, at halvdelen af medarbejderstaben bliver skiftet ud på lidt over to år. Man kan godt lave organisationsændringer, uden det medfører så store ændringer i personalestaben,” siger hun.
Når man spørger folk med indsigt i Verdensnaturfonden, hvorfor der har været et dræn af medarbejdere, peger de på én udløsende faktor:
Bo Øksnebjerg.
Altinget har forsøgt at få kilderne til at lægge navn til deres kritik af generalsekretæren. Men det har de ikke ønsket, fordi de er bange for, at det kan gå ud over deres fremtid i branchen.
Et tocifret antal tidligere medarbejdere giver imidlertid uafhængigt af hinanden en enslydende kritik af Bo Øksnebjergs ledelsesstil.
Derfor vil der optræde anonyme vidnesbyrd fra tidligere medarbejdere i artiklen.
Beskyldes for at bagtale
Når man skal forstå, hvorfor så mange ansatte har været utilfredse med Bo Øksnebjerg, skyldes det oplevelsen af, at han har skabt en særdeles rå omgangstone og et betændt arbejdsmiljø.
Kilderne mener blandt andet, at generalsekretæren bevidst har forsøgt at spille medarbejderne ud mod hinanden.
“Jeg oplevede en meget manipulerende CEO, som bagtalte medarbejdere til andre medarbejdere,” siger en kilde.
Mange andre har haft samme oplevelse.
“Det er jo klart, at når man sidder til et møde og oplever, hvordan han kan sige ubehageligheder om ens kollegaer, så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad der mon bliver sagt om én, når man ikke er der,” siger en anden medarbejder, der har forladt organisationen.
Flere beskriver samtidig Bo Øksnebjerg som “kolerisk” og ”utilregnelig”.
“Han kunne pludselig fare op og helt ud af det blå udsætte én for voldsom kritik,” siger en tidligere medarbejder.
Det er samtidig faldet flere for brystet, at medarbejderne ikke kun blev udsat for angreb i lukkede fora.
En række kilder fastslår uafhængigt af hinanden, at de gentagne gange har set chefer udsætte deres kollegaer for verbale overfald i fuld åbenhed på sekretariatet.
“Jeg oplevede, at kollegaer blev skældt ud offentligt og udskammet som små børn,” siger en tidligere ansat.
Til gengæld beskriver kilderne, at Bo Øksnebjerg er anderledes fintfølende, når kritikken bliver rettet mod ham selv.
“Alt handler om at bekræfte og rose Bo. Han tåler simpelthen ikke modstand,” siger en kilde.
“Der var ikke plads til konstruktiv kritik, men en totalt yes-sir-kultur, der kun handlede om at klappe sig selv på skulderen og kunne vise resultater til bestyrelsen,” mener en anden tidligere medarbejder.
En tredje oplevede, at Bo Øksnebjerg ikke ønskede fagligt kompetente medarbejdere omkring sig.
“Han havde simpelthen ikke lyst til at blive udfordret, og det er jo også derfor, man endte med at fyre en kapacitet som John Nordbo.”
John Nordbo er anerkendt som én af landets førende klimalobbyister og var i årevis en særdeles markant profil for Verdensnaturfonden. Men han blev fyret i oktober 2017.
John Nordbo arbejder i dag for Care Danmark. Altinget har kontaktet ham for at få hans udlægning af forløbet, men han har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.
Forbløffet over kritik
Generalsekretær Bo Øksnebjerg understreger, at afskedigelserne skal ses i lyset af, at organisationen fik ny strategi i 2017.
Samtidig er han paf over de tidligere medarbejderes kritik af arbejdsmiljøet.
“Jeg er selvfølgelig utrolig ked af, hvis der er nogle af vores tidligere medarbejdere, som har den opfattelse. Jeg er også lidt forbløffet over det,” siger han.
Han peger på, at man har en grøn smiley fra Arbejdstilsynet. Derudover fremhæver han, at organisationen fik et flot resultat i sin seneste APV.
"Netop spørgsmålene om respekten for hinanden og omgangstonen mellem medarbejderne og ledere scorer højt. De scorer alle over fire ud af fem mulige," siger han.
Altinget har spurgt, om vi må se organisationens APV, men det har man afvist.
Ifølge organisationekspert Signe Vikkelsø skal man uanset hvad passe på med at lægge alt for meget i resultaterne af en APV.
“Hvis der har været en ‘yes sir’-kultur, hvor medarbejderne er bange for at lufte kritik, kan der sagtens være en positiv APV, selvom der er problemer med arbejdsmiljøet. Det har jeg tidligere set eksempler på,” siger hun.
Ifølge Bo Øksnebjerg har der dog ikke været problemer med arbejdsmiljøet i Verdensnaturfonden.
Han afviser samtidig, at han har bagtalt medarbejdere. Bo Øksnebjerg kan heller ikke genkende udlægningen af, at han og andre ledere skulle have overfuset personalet i fuld offentlighed på sekretariatet.
“Nej, jeg er selvfølgelig ked af, hvis der er nogen, som er efterladt med det indtryk. Men jeg kan ikke genkalde, at det skulle have været tilfældet,” siger han.
Hvad er så din forklaring på, at en række kilder uafhængigt af hinanden fortæller, at der var en kultur, hvor lederne overfusede de ansatte i fuld åbenhed på kontoret?
“Jeg kan ikke genkende, at det har været en del af kulturen. Det er meget vanskeligt at svare på det spørgsmål. Jeg har ikke hørt den her kritik tidligere,” siger Bo Øksnebjerg.
Han henviser igen til den grønne smiley fra Arbejdstilsynet og resultatet af APV'en.
“Så hvorfor de tidligere medarbejdere har en kritik, de ikke har fremlagt tidligere - da de havde mulighed for at gøre det anonymt - kan jeg simpelthen ikke svare dig på,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:
“Det er klart, at hvis nogle af vores nuværende medarbejdere synes, der er et problem, tager jeg det gerne op. Men jeg har to undersøgelser, som viser det modsatte,” siger han.
Sendte sms om natten
Kildernes sidste centrale kritikpunkt er, at Bo Øksnebjerg har sat de ansatte under et massivt arbejdspres.
“Han havde slet ikke respekt for min fritid og kunne finde på at kalde mig på arbejde i tide og utide, selvom jeg havde givet udtryk for, at jeg havde stress-symptomer,” siger en tidligere medarbejder.
Altinget har set en sms, som den pågældende har modtaget fra Bo Øksnebjerg natten mellem lørdag og søndag. Her lister han konkrete arbejdsopgaver, som personen skal udføre. Generalen understreger samtidig, at det haster.
“Som udgangspunkt er det jo aldrig o.k., at en leder begynder at sende beskeder midt om natten med opgaver, der haster," siger Louise Kanstrup Petersen fra Dansk Magisterforening.
Selvom Arbejdstilsynet gav en grøn smiley efter besøget i december, kom man igen i februar. Det resulterede i, at tilsynet i marts 2019 gav en vejledning om at "forebygge stor arbejdsmængde og tidspres".
I dag nikker Bo Øksnebjerg genkendende til, at medarbejderne i perioder har løbet for stærkt.
“Der er ikke nogen tvivl om, at lige efter vi fik den nye strategi, der voksede vi meget kraftigt, og der var der også mange − mig selv inklusive − som havde rigtig travlt,” siger han.
Bo Øksnebjerg understreger samtidig, at man har reageret på problemerne ved at sætte sig sammen med medarbejderne for at skabe en god work-life-balance.
"Vi begyndte at sige nej til nye projekter, lavede en trivselspolitik og ansatte nye folk. Siden da har vi nedsat overarbejdet kraftigt, ligesom medarbejderne har fået afspadseret langt hovedparten af den pukkel, der var," siger han.
Bo Øksnebjerg har ikke nogen erindring om at have sendt en sms en nat mellem lørdag og søndag, men henviser til, at flere i organisationen naturligt har skæve arbejdstider.
“Man skal huske, at vi er en international organisation. Og det betyder, at jeg og mange andre har rejser, der går ind over weekender. Og så er der mange af os, som vælger at sige o.k., når vi er væk, prøver vi at få afviklet så meget af det, vi skal, som muligt, så vi kan være sammen med vores familier, når vi kommer hjem,” siger han.
Men synes du, det er i orden som chef at sende beskeder midt om natten til medarbejdere med opgaver, der haster?
“Generelt nej. Men der kan være nogle specielle omstændigheder som eksempelvis, at man har et arrangement søndag, som gør, at det kan være nødvendigt,” siger han.
Ekspert: Usund kultur
I dag er mange af kritikerne fortid i organisationen. Flere er blevet fyret, andre har selv forladt Verdensnaturfonden efter at have arbejdet for sagen i en længere årrække.
“Alt i alt så kunne jeg ikke stå inde for det længere. Jeg havde mistet min gejst og passion, integritet og værdighed,” fortæller en kilde.
Ifølge Signe Vikkelsø kalder de tidligere medarbejderes oplevelse på, at der bliver taget hånd om organisationen.
“Det lyder, som om der har været et rigtig dårligt arbejdsmiljø. Men uanset hvem der har ret, så tyder det jo på, at der er noget i relationen mellem ledelse og medarbejdere, der ikke har fungeret,” siger hun.
“Jeg mener også, at den usunde kultur bliver understreget af, at de tidligere medarbejdere går til pressen i stedet for at bruge de interne kanaler i organisationen,” fortsætter Signe Vikkelsø.
Dansk Magisterforening er også bekymret over sagen.
“Det her er jo desværre endnu et eksempel på, at der er problemer med arbejdsmiljøet flere steder i civilsamfundssektoren. Derfor er det også et stort fokusområde for os,” siger forhandlingschef Louise Kanstrup Petersen.