Til august tiltræder Kathrine Ersted Sørensen som ny børne- og ungechef i Vallensbæk Kommune.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Kathrine Ersted Sørensen kommer fra en stilling som centerchef for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune.
”Med Kathrine Ersted Sørensen får vi en erfaren leder, der har de kvalifikationer, der skal til for at realisere Vallensbæk Kommunes store ambitioner på 0-18-års-området”, siger kommunaldirektør Anette J. Laustsen i pressemeddelelsen.
Den tiltrædende børne- og ungechef har gennem 16 år haft forskellige kommunale stillinger indenfor dagstilbuds- og skoleområdet.
På sin LinkedIn-profil skriver hun om sin nye stilling: "Stolt over at blive valgt til opgaven og glæder mig vildt meget til at møde nye kollegaer, politikere og ikke mindst en masse børn og unge i Vallensbæk."
Kathrine Ersted Sørensen er uddannet pædagog og har en bachelorgrad i ledelse og kommunikation fra Syddansk Universitet.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















