Bliv abonnent
Annonce

16 stemmer: Her er de vigtigste anbefalinger fra Trivselskommissionen

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
9. marts 2025 kl. 20.30

Forbud mod mobiltelefoner i folkeskolen har domineret debatten om børn og unges mistrivsel, siden Trivselskommissionen fremlagde sine anbefalinger for nylig.

Men hverken forslaget om mobilfrie skoler eller udskydelse af unges smartphonedebut står øverst på ønskesedlen hos toplederne i de mange store fonde og civilsamfundsorganisationer, der til daglig arbejder for at understøtte børn og unges trivsel.

Mandag Morgen

Denne artikel kommer fra Altingets søstermedie Mandag Morgen, som dækker omstillingen i velfærdssamfundet med undersøgende og analytisk journalistik.

Læs hele analysen her.

De fremhæver helt andre temaer.

Mandag Morgen har bedt 16 centrale ledere i ngo’er som Børns Vilkår, Børnerådet og Røde Kors samt i fremtrædende fonde som TrygFonden, Novo Nordisk Fonden og Lauritzen Fonden, der har stærke pengetanke i ryggen, om at prioritere de fem af kommissionens 35 anbefalinger, som de hver især finder mest relevante at få ført ud i livet.

Svarene viser, at de har langt større fokus på temaer som børn og unges aktive liv og fællesskaber i fritids- og foreningslivet og tidlige indsatser for at forebygge unges mistrivsel.

”Trivselsdebatten fokuserer ofte på skole og skærme, og vi risikerer at overse det store potentiale, fritidslivet rummer,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, peger også på et mere aktivt fritidsliv blandt unge som en af løsningerne til at mindske den stigende mistrivsel.

”Vi ser lige nu ind i en virkelighed, hvor børn og unge meget sjældnere er sammen med deres venner end for 15 år siden, og hvor en meget stor andel af børn og unge føler sig ensomme. Der er behov for, at børn og unge får et mere aktivt fritidsliv, og her har vi mange af løsningerne i civilsamfundet,” siger Anders Ladekarl.

Allerøverst på hans prioriterede ønskeseddel står kommissionens anbefaling om at fremme de såkaldte lavtærskeltilbud, som sociale og sundhedsfaglige organisationer tilbyder.

Læs hele analysen hos Mandag Morgen.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026