Bliv abonnent
Annonce
Debat

Børns Vilkår og tænketank: Det er meget simpelt – hvis børn har venner, er de gladere for at gå i skole

Vi håber at beslutningstagere omkring folkeskolen vil tage børnenes perspektiver alvorligt, ved at understøtte skolerne til at løfte den vigtige opgave det er at understøtte børnenes trivsel og fællesskaber, skriver Nana Holstein & Lone Smidt.
Vi håber at beslutningstagere omkring folkeskolen vil tage børnenes perspektiver alvorligt, ved at understøtte skolerne til at løfte den vigtige opgave det er at understøtte børnenes trivsel og fællesskaber, skriver Nana Holstein & Lone Smidt.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
18. november 2024 kl. 05.00

N

Hhv. analysechef i Tænketanken Mandag Morgen og uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vores skoletid er en af de mest afgørende perioder i livet.

Det er her, vi bliver selvstændige individer. Og får færdigheder, minder og måske endda også venner for livet.

Men for nogle børn, er skolen ikke sjov – ofte fordi de mangler gode venner eller ikke føler, de kan være sig selv. Faktisk siger hvert femte barn i fjerde og syvende klasse, at de sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole.

Det har ikke kun negative konsekvenser for deres skoleglæde. Det går også ud over deres læringspotentiale og udbytte af den undervisning, skolen tilbyder.

Det viser to helt nye rapporter fra Børns Vilkår og Tænketanken Mandag Morgen, der bidrager med afgørende ny viden om vigtigheden af trygge relationer for børns trivsel.

Læs også

Børn er bange for at fejle
Skolens fællesskaber er afgørende for, om børn trives eller ej. Dem, der har gode venner og føler, at de kan være sig selv, er gladere for at gå i skole, har mere lyst til at lære og mod på svære opgaver.

Børnene oplever, at rammerne for at passe ind er snævre, og at de skal gøre en indsats for ikke at træde ved siden af. 

Nana Holstein og Lone Smidt
Hhv. analysechef i Tænketanken Mandag Morgen og uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Det omvendte gør sig gældende for dem, der føler, at de står udenfor.

Eksempelvis siger 62 procent af de børn, der har gode venner, at de for det meste er glade for at gå i skole. Mens kun 12 procent af dem, der mangler venner, siger det samme i Tænketanken Mandag Morgens undersøgelse, der fokuserer på elever på mellemtrinnet og i udskolingen.

Ligeledes siger 34 procent af de børn, der er glade for deres klasse, at undervisningen i skolen giver dem lyst til at lære mere. Kun 6 procent af dem, der ikke er glade for klassen, siger det samme.

Sammenligner vi de tal med undersøgelsen fra Børns Vilkår, der fokuserer på elever i fjerde og syvende klasse, begynder der at tegne sig et bekymrende billede.

Her siger hvert tiende barn, at de ikke føler sig som en del af fællesskabet i klassen, og at næsten hver fjerde mener, at man ikke kan være sig selv i klassen uden at blive drillet eller mobbet.

Gennemgående oplever børnene, at rammerne for at passe ind er snævre, og at de skal gøre en indsats for ikke at træde ved siden af.

Og så kan man blive bange for at fejle – eksempelvis når man rækker hånden op.

For som Sigrid i fjerde klasse forklarer til Børns Vilkår, kan man blive grint af, hvis man siger noget forkert.

Og så forsvinder modet: "Man bliver ked af det. Og så tør man ikke at række hånden op igen," siger hun, hvortil en anden elev istemmer: "Så tror man ikke på sig selv mere."

Lærere skal tage børnene alvorligt
Heldigvis peger begge undersøgelser også på, at det er meget vi kan gøre for, at alle børn kan gå glade i skole. Og her har lærerne en særlig rolle.

Selvom vi voksne ikke kan trylle, så kan vi skabe rammerne for, at børn får gode relationer.  

Nana Holstein og Lone Smidt
Hhv. analysechef i Tænketanken Mandag Morgen og uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Børnene efterspørger helt entydigt nærværende lærere, der ikke skælder ud og som har øje for, om nogen går alene rundt.

Det gælder ikke mindst i frikvartererne, som kan blive lange, hvis ikke man har nogen at lege eller være sammen med.

Men mange børn siger også til Børns Vilkår, at det kan være svært at få hjælp fra de voksne i frikvartererne, og at de voksne primært træder til, hvis der er større konflikter eller slagsmål.

Når vi spørger, om de oftest glæder sig til frikvartererne, siger cirka 5 procent af børnene nej.

Den gruppe skal vi gribe – og det kræver, at lærerne er til stede.

Temaet om de nærværende voksne går igen i undersøgelsen fra Tænketanken Mandag Morgen.

Her oplever børnene, at lærerens interesse for dem daler, jo ældre de bliver. Hvor 54 procent af børnene på mellemtrinnet siger, at deres lærere gør meget for, at alle skal have det godt i klassen, siger kun 40 procent af udskolingseleverne det samme.

Børnene peger i høj grad selv på det, der skal til for at skabe det gode skoleliv. Det handler først og fremmest om at sikre gode og trygge fællesskaber, hvor der er plads til at fejle, og hvor man kan være sig selv.

Og så handler det om, at lærere tager børnene alvorligt og inddrager dem.

Derfor håber vi, at lærere, skoleledere, fagpersoner og andre med en aktie i børns trivsel vil bruge de to nye undersøgelser som anledning til at lytte til det, børnene fortæller os om deres skoleliv.

For selvom vi voksne heller ikke kan trylle, så kan vi skabe rammerne for, at børn får gode relationer.

Og vi håber at beslutningstagere omkring folkeskolen vil tage børnenes perspektiver alvorligt.

Det kan de gøre ved at understøtte skolerne til at løfte den vigtige opgave det er at understøtte børnenes trivsel og fællesskaber.

Læs også

Artiklen var skrevet af

N

Nana Holstein og Lone Smidt

Hhv. analysechef i Tænketanken Mandag Morgen og uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026