Mette With Hagensen
Astrid KragBørnerådets formand takker af til fordel for spidskandidatur for S
I marts annoncerede Mette With Hagensen, at hun stiller op som spidskandidat for Socialdemokratiet i Region Syddanmark ved regionsvalget i 2021. For at nå sit mål har hun nu også meddelt, at hun slipper sin post som formand for Børnerådet.
Det skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Men det er dog ikke alene drømmen om at overtage Stephanie Loses (V) plads som formand i Region Syddanmark, der har været afgørende for hendes exit, fortæller Mette With Hagensen:
"Uanset udfaldet af partimedlemmernes valg af spidskandidat så er det Socialdemokratiet og regionspolitik, jeg vil arbejde med fremover, og derfor vælger jeg nu at give plads til en anden på formandsposten i Børnerådet," siger Mette With Hagensen.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) skal nu finde en ny formand til at styrke børns rettigheder i fremtiden.
"Jeg har fuld forståelse for Mette With Hagensens ønske om at hellige sig sit politiske arbejde og takker hende for indsatsen som formand for Børnerådet gennem det seneste halvandet år," siger hun.
Grundet situationen med coronavirus har Socialdemokratiet i Regions Syddanmark valgt at aflyse repræsentantskabsmødet, der skulle finde sted den 25. april.
Mødet bliver tidligst i juni og måske først i august eller september, vurderer formand for partiet i Region Syddanmark Niels Ole Beck, som forventer deltagelse af 300-400 medlemmer, oplyser han til JydskeVestkysten.
Hvis det lykkes Mette With Hagensen at overtage formandsposten, bliver det første gang siden regionens oprettelse i 2006, at Venstre bliver vippet af pinden.
Indsigt
Gritt Holm Hedehus55 årI dag
Direktør, børneorganisationen Viva
Christine Antorini61 år23. maj
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Natasha Arthy57 år23. maj
Filminstruktør, manuskriptforfatter

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue














