
Hun har stor viden om unge og alkohol forebyggelse, hun har arbejdet med at udbrede et nyt koncept med fokus på ungefællesskaber uden rusmidler, og nu skal Maria Koch Aabel være direktør i interesseorganisationen Alkohol og Samfund.
Det oplyser Alkohol og Samfund i en pressemeddelelse.
Maria Kock Aabel, der har en kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet, tiltræder i sin nye stilling 1. april. En stilling, hun kommer til med 18 års erfaring fra Sundhedsstyrelsen, hvor hun startede hendes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i 2006.
Derudover er hun ekstern underviser med fokus på forebyggelse på både Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Den nye direktør vil fortsætte Alkohol og Samfunds arbejde for at skabe en sundere alkoholkultur i Danmark.
”Alkohol er masseret ind i mange sociale sammenhænge og samfundsarenaer, og det skal Alkohol & Samfund fortsat turde tage fat på og ændre ved – danskerne skal drikke mindre og de unge skal være ældre, når de begynder at drikke,” siger Maria Koch Aabel.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Dagtilbudsleder: Hvis debatten om genetik flytter ind i børnehaven, får det konsekvenser for børnene
- Børnepsykolog stiller dyster diagnose af dagtilbud: "Alarmerende"
- Dagtilbudsleder: Det går ud over fællesskabet, når hensynet til det enkelte barn fylder for meget



















