
Amnesty International Danmark har fået ny generalsekretær.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Valget er faldet på Vibe Klarup, der tiltræder posten med en bred erfaring indenfor arbejdet med udsatte menneskers rettigheder og leveforhold.
“Der var et stærkt kandidatfelt til stillingen som generalsekretær, men Vibe Klarup skilte sig ud, fordi hun har en bred vifte af netop de kvalifikationer, som vi søgte. Hun er stærk på strategi og ledelse, fortalervirksomhed, og så forstår hun også værdien af at arbejde med frivillige, som brænder for at hjælpe andre,” udtaler Sara Abawi, der er bestyrelsesleder for Amnesty International Danmark, i meddelelsen.
Tiltrædelsen finder sted 1. december, hvor Vibe Klarup skifter Hjem til Alle ud med Amnesty International Danmark. Hun afløser konstitueret generalsekretær Dan Hindsgaul.
Vibe Klarup har været direktør for Hjem til Alle siden 2016. Samtidig er hun formand for Rådet for Socialt Udsatte - en post, hun har bestredet siden 2020.
Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Forældrefonden, medlem i Ytringsfrihedskommissionen samt næstformand for Foreningen Folkemødet.
Tidligere har Vibe Klarup været direktør for henholdsvis Danner og Psykiatrifonden samt bestredet formandsposten i Frivilligrådet fra 2012 til 2018.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















