
Børne- og Undervisningsministeriet har fundet afløseren for departementschef Birgitte Hansen, der skal være rigsrevisor.
Det bliver nuværende afdelingschef i Finansministeriet, Kent Harnisch, der tiltræder som ny departementschef 1. april, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Harnisch kommer med flere års chef-erfaring fra Finansministeriet, hvor han har været ansat siden 2012. Her har han blandt andet beskæftiget sig med undervisning og uddannelse, oplyser ministeriet.
Netop den erfaring lægger til grund for ansættelsen, ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
"Kent Harnisch er en erfaren topleder fra centraladministrationen med stærke evner til at omsætte regeringens politik til konkrete resultater. Han er derfor den rette person til at sikre stabil drift og fortsat udvikling af ministeriet, ligesom jeg ser meget frem til samarbejdet om at håndtere de vigtige politiske dagsordener på vores område," siger ministeren.
Erfaring fra Statsministeriet
Harnisch er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2003 og har tidligere i karrieren både været chefkonsulent i Statsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Han afløser Birgitte Hansen, der i november 2021 meddelte, at hun stoppede som departementschef for at afløse Lone Strøm som ny rigsrevisor.
Kent Harnisch tiltræder som ny departementschef 1. april 2022.
Omtalte personer
Indsigt
Kirsten Hørder86 år20. maj
Gæsteforsker, Børne- og Ungdomspsykiatri, Syddansk Universitet, fhv. ledende overlæge, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense, fhv. leder af Center for Spiseforstyrrelser, Psykiatrien region Syddanmark og Odense Universitetshospital
Jonas Schrøder49 år20. maj
Kommunikations- og ansvarlighedsdirektør, Rema1000, bestyrelsesmedlem, Unicef Danmark
Tomas Lagermand Lundme53 år20. maj
Forfatter, dramatiker, billedkunstner, manuskriptforfatter

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt















