
"Ta' mig med til Joanna
Ta' mig med, ta' mig med, ta' mig med
Hvis det er der, hvor man ikke bare
Skal passe sig selv."
Sådan ekkoer Kim Larsens folkekære klassikker i dag ved Christianshavns kanaler, hvor dets budskaber om omsorg og fristed for drømme danner fundamentet for Danmarks eneste børne- ungekrisecenter, Joannahuset.
Krisecentrets har det forgangne år formået at træde til som fristed for børn og unge med husly, rådgivning og omsorg i så høj grad, at de nu bliver hyldet med Tine Bryld Prisen 2021 og en præmiesum på 500.000 kroner. Det oplyser Foreningen for uddeling af Tine Bryld Prisen, der uddelte socialprisen for niende gang.
Det er børnenes hus. Hvor de kan være sig selv. Larme men også drømme og spire.
Gunvor Wibroe
Formand, Foreningen for uddeling af Tine Bryld Prisen
Joannahuset vinder dermed prisen blot et år efter at have åbnet dørene for første gang. Siden da har husets fagpersoner og frivillige ladet døren stå åben 24 timer i døgnet for at kunne give børn og unge i udsatte situationer et fristed, hvor de kan tale med en voksen og få en seng at sove i.
“Joannahuset er opkaldt efter Kim Larsens folkekære sang, Joanna. Et sted hvor man ikke bare skal passe sig selv. Hvor man kan drømme, larme, svæve og spire. Det er i virkeligheden et smukt billede på Joannahuset. Det er børnenes hus. Hvor de kan være sig selv. Larme men også drømme og spire,” udtalte Gunvor Wibroe, formand for Foreningen for uddeling af Tine Bryld Prisen, i motivationstalen.
Et fristed fra svigt
Krisecentret er et forsøgs- og udviklingsprojekt, der i første omgang løber over en 3,5-årig periode med en målsætning om at nytænke mulighederne for at hjælpe børn og unge under 18 år, der har oplevet vold og svigt i hjemmet eller har haft uheldige oplevelser med kommunen eller tidligere anbringelser.
Siden åbningen har 212 børn og unge været i kontakt med Joannahuset og har haft besøg af børn fra 34 af landets 98 kommuner.
Huset har omfavnet de unge, hvis hyppigste problematik er psykisk og fysisk vold. 67 procent de fysiske henvendelser er fra piger. Derudover er hver tredje af de besøgende hjemløse i varierende grad.
Joannahuset udvikler fortsat sin indsats med etablering af sit eget børne-ungeråd og brobygning til andre organisationer, offentlige myndigheder, private aktører og andre, der hjælper og støtter børn og unge.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















