Regitze Siggaard
Søren HoumanBørnelungefonden får ny formand

Børnelungefonden får et frisk pust, når Regitze Siggaard afløser Søren Houman som formand. Det oplyser Lungeforeningen, der stiftede fonden i 2014, i en pressemeddelelse.
Regitze Siggaard er selvstændig konsulent og beskæftiger sig særligt med arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen. Hun har tidligere været tilknyttet Børnelungefonden som konsulent.
Hendes motivation for at blive den nye formand kommer af et ønske om at mindske den ulighed, der ifølge Regitze Siggaard opstår, når samfundet overser lungesygdomme.
"Jeg er optaget af at gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe børn og deres familier, så de kan få så godt et liv som muligt på trods af en lungesygdom. Og der er brug for et forstærket fokus, da lungesygdomme ofte overses, og det skaber en ulighed i sundhed, som kalder på, at vi sammen gør noget ekstra," fortæller hun i pressemeddelelsen.
Formandsskiftet er det første i Børnelungefondens otte år lange levetid. Fonden blev etableret som selvstændig fond af Lungeforeningen og har til formål at støtte, uddanne og rådgive lungesyge børn og deres familier samt at bidrage til forskning i lungesygdomme.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















