Børns Vilkår og TrygFonden: Politik skal bygge på viden, hvis vi skal stoppe svigt af børn

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår
Rie Odsbjerg Werner
Adm. direktør, Tryghedsgruppen og Trygfonden, næstformand for Fondenes Videnscenter
God viden er en forudsætning for at kunne handle klogt. På en række områder har samfundet lagt sig i selen for at indsamle viden, og store institutioner og milliarder af kroner bliver hvert år anvendt på at holde styr på produktion, økonomi og befolkning i dagens Danmark.
På det vigtige socialområde er der dog store huller og mangel på systematik, når det gælder viden om, hvordan børn har det – og dermed også, hvordan vi bedst sikrer deres trivsel, læring og velfærd.
Viden er mangelfuld
Børns Vilkår og TrygFonden har de seneste fem år udgivet rapporten ’Svigt af børn i Danmark’, som kortlægger den viden, som findes om 14 forskellige former for svigt af børn. En del af formålet med rapporten er løbende at vurdere, hvilken viden, samfundet har til rådighed.
Desværre må vi igen i år konkludere, at den er meget mangelfuld.
Vi ved for eksempel for lidt om, hvor mange børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb. De undersøgelser, som indimellem bliver lavet, er ikke sammenlignelige, og man kan derfor ikke sige meget om, hvorvidt udviklingen går i den rigtige retning. Den seneste større undersøgelse er fra 2016.
For nylig udgav VIVE så en stor undersøgelse med fokus på hårdhændet opdragelse over for de mindste børn. Undersøgelsen bygger på forældres egne svar på, om de for eksempel bruger rusk og smæk i opdragelsen af deres børn.
I 2006 fik vi en anbringelsesreform, som blandt andet skulle sikre, at kommunernes sagsbehandling på børneområdet blev bedre. Men efter 10 år fastslog rigsrevisionen, at man ikke kunne dokumentere, om det var tilfældet.
Rasmus Kjeldahl og Rie Odsbjerg Werner
Direktør i Børns Vilkår og Administrerende direktør i TryghedsGruppen
Svarene blev dog sammenholdt med forældrenes baggrund, hvilket giver os vigtig viden, som kan bruges til at målrette de forebyggende indsatser bedre. Vi kunne ønske os samme viden, når det gælder vold mod børn over tre år!
Ikke gode til at måle effekt af indsatser
Vi mangler også indsigt i, hvor mange børn der vokser op i familier med stof- eller alkoholmisbrug.
Den eneste kilde til viden om dette finder vi i statistikken over personer i misbrugsbehandling, der har børn under 18 år. Men hvad med de familier, der aldrig kommer i kontakt med behandlingssteder – hvor mange familier og børn drejer det sig om, og hvilken hjælp har de brug for?
På nogle områder har man forsøgt at rette op på videnshullerne. I 2006 fik vi en anbringelsesreform, som blandt andet skulle sikre, at kommunernes sagsbehandling på børneområdet blev bedre. Men efter 10 år fastslog rigsrevisionen, at man ikke kunne dokumentere, om det var tilfældet.
Det fik i 2019 politikerne til at afsætte midler til årlige undersøgelser af, om kommunerne for eksempel afholder de børnesamtaler, som de skal. Disse undersøgelser giver mulighed for at følge med og rette op, hvor der er behov for det – ikke mindst politisk. Til gavn for børnene!
Vi er dog fortsat ikke gode nok til at måle effekten af bestemte indsatser på socialområdet. Selv når det gælder anbringelser, ved vi meget lidt om, hvorvidt de virker, eller hvilke der virker bedst.
Vi ved også utroligt lidt om de mange forebyggende indsatser, som der investeres milliarder i.
Uden solid viden ender vi let med anekdotiske fortællinger, som fører til kostbare og nogle gange virkningsløse politiske tiltag. I realiteten er politik, der ikke er baseret på viden, et svigt af de udsatte i samfundet.
Rasmus Kjeldahl og Rie Odsbjerg Werner
Direktør i Børns Vilkår og Administrerende direktør i TryghedsGruppen
I finansloven for 2021 blev der afsat yderligere midler til forskning i blandt andet tidlig indsats, og vi håber, at både politikere og embedsfolk i de kommende år vil være ekstra opmærksomme på at få bragt disse midler i spil og i højere grad sikre, at både offentlige og private organisationer anvender metoder, der rent faktisk virker. Det skylder vi udsatte børn – og samfundsøkonomien.
En større systematisering
Det er svært og ressourcetungt at indsamle viden – også på socialområdet – og der vil altid være et mørketal, når det gælder forhold, som familier helst holder internt. Der er dog ingen tvivl om, at en større systematisering og stærkere prioritering af, hvad vi har brug for at vide – selv for de samme ressourcer –ville gøre den viden, vi indsamler, langt mere anvendelig.
Uden solid viden ender vi let med anekdotiske fortællinger, som fører til kostbare og nogle gange virkningsløse politiske tiltag. I realiteten er politik, der ikke er baseret på viden, et svigt af de udsatte i samfundet.
Alle aktører kan bidrage til at styrke vores viden, og vi tager gerne vores del af ansvaret i Børns Vilkår og TrygFonden. Men det kræver også politiske prioriteringer og investeringer – som vi ved kan betale sig.
For jo mere vi kender til omfang, årsager og konsekvenser af de svigt, børn og unge udsættes for i Danmark, jo bedre kan vi sætte ind og gøre Danmark til verdens bedste land at vokse op i.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt

















