Vibeke Post Madsen
Mikael KlitgaardBrønderslev Kommune finder ny kommunaldirektør internt

"Nogle gange opstår der nye muligheder".
Sådan starter Vibeke Post Madsen sit opslag på LinkedIn, hvori hun oplyser om sin nye stilling som kommunaldirektør i Brønderslev Kommune.
"Jeg glæder mig til at tage del i den opgave det er, at videreudvikle Brønderslev Kommune til gavn for både borgere og virksomheder i kommunen," fortsætter hun.
Den nye kommunaldirektør har været tilknyttet administrationen i Brønderslev siden 2020, hvor hun startede som direktør for Børn og Kultur. Hun har tidligere været ansat som centerchef i Frederikshavn Kommune og var før da skoleleder i Aalborg.
"Vibeke er både en dygtig og afholdt direktør i vores organisation. Hun er ikke bange for at tage ansvar for de store og vigtige opgaver, der skal løses både på tværs af forvaltningerne i kommunen og på de enkelte fagområder," udtaler borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard (V), i en pressemeddelelse.
Vibeke Post Madsen er oprindeligt uddannet lærer og har en kandidat i offentlig forvaltning samt en pædagogisk diplomuddannelse. Hun tiltræder sin nye stilling torsdag 1. august.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt





















