Dagtilbudschef: Da min krop frøs, indså jeg, hvor alvorligt vi skal tage legen

Hele min krop frøs

Legen er dog ikke altid lige så let, som man skulle tro.

For noget tid siden deltog jeg i KL's dagtilbudskonference. I ved, en af de dage i en stor sal med gode folk samlet fra hele landet for at blive inspireret gennem en masse korte og gode oplæg.

Vi var kommet til et nyt oplæg, og oplægsholderne ville pludselig have os til at lege gemmeleg rundt i salen.

Ærligt, hele min krop frøs. Det var sværere for mig, end jeg troede at kaste mig ud i gemmeleg i en stor sal med velkendte såvel som ukendte ansigter i pænt tøj.

Det er egentligt underligt nok, for hele min ungdom tilbragte jeg på ungdomsteaterscenen i Gawenda, og i mange år har jeg som spejderleder leget løs med skønne friske børn i naturen.

Men min krop frøs nu engang. Måske fordi jeg var uforberedt. Måske stod jeg uden for legefællesskabet, fordi jeg ikke var tryg nok i situationen, rammen var uvant og ukendt, positioneringen af kroppe i rummet føltes ubekvemt – alt sammen noget, som den legende pædagog skal være opmærksom på og gribe i et splitsekund for at understøtte børns leg.

Men måske frøs jeg i særlig grad, fordi fagligheden omkring leg i min optik ikke kan koges ned til et spørgsmål om, hvorvidt vi kan lege gemmeleg i en stor konferencesal.

Fagligheden omkring leg kræver mere end det. Det kræver viden og indsigt at understøtte og skubbe legen på en pædagogisk velovervejet måde, så vi får vist børnene de rette veje til at tage nye skridt i legen, så den udvikler sig – og så legen kan inspirere og inkludere de børn, der måtte stå på kant af fællesskabet.

Det kræver, at vi kan skifte flydende mellem at gå foran, ved siden af og bagved.

Tag legen alvorligt 

I Halsnæs Kommune har vi valgt at bruge resultaterne fra 'Kvalitet i daginstitutioner' fra EVA og Vive som springbræt til at arbejde endnu mere i dybden med at udvikle vores pædagogiske faglighed og praksis – herunder leg.

Jeg er oprigtig stolt af ledere og medarbejdere i vores børnehuse og forvaltning. De er ambitiøse på alle børns vegne og går ind i dette udviklingsarbejde med gåpåmod og engagement. Det er jeg taknemmelig for.

Så min opfordring er: Tag legen alvorligt og lad os sammen blive endnu bedre til at se legens potentialer. Lad os blive bedre til at lege, glædes og grine sammen.

Vi skal fange legestemningen. Selv vil jeg også øve mig i at lege mere – også i en fyldt konferencesal.