Handicaporganisationer: Trods mangeårig indsats er det ikke lykkedes at skabe en folkeskole for alle

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
En søskendeflok med ADHD, som alle køres ned psykisk, fordi de ikke fik hjælp i skolen, selvom familien råbte op tidligt. En pige, der ikke kunne få hjælp til at gå på toilettet i skoletiden, udviklede OCD og ufrivilligt skolefravær. En dreng måtte blive hjemme fra skoleudflugter og blev isoleret fra fællesskabet, fordi han er kørestolsbruger.
Det er bare tre eksempler på børn med handicap, hvor dårlig inklusion har gjort ondt.
Inklusionsdagsordenen er ikke ny. Faktisk er det i år 30 år siden, at Danmark underskrev Salamancaerklæringen. Den slår fast, at alle børn har ret til uddannelse, at børn med særlige behov skal kunne gå på den lokale skole, og at skolen skal imødekomme barnets behov gennem pædagogisk tilrettelæggelse.
Den dårlige inklusion rammer ikke kun det enkelte barn med handicap, men hele familien.
Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer
Trods Salamancaerklæringen og kommunernes mangeårige inklusionsindsats er det over en bred kam ikke lykkedes at skabe en almenskole for alle. Alt for mange børn med handicap trives nemlig ikke, ender i ufrivilligt skolefravær og ender måske i et specialtilbud.
I en DH-undersøgelse fra sidste år svarer to ud af tre forældre til børn med handicap, at de er utilfredse med inklusionen af deres barn i det almene skoletilbud. 61 procent siger, at deres barn har haft ufrivilligt skolefravær. Og en tredjedel af forældrene siger, at deres barn ikke kan deltage i leg og det sociale fællesskab i frikvartererne.
Den dårlige inklusion rammer ikke kun det enkelte barn med handicap, men hele familien.
Blandt gruppen af forældre, der var utilfredse med inklusion i undersøgelsen, siger 76 procent, at det i høj grad påvirker familien negativt. For eksempel gennem flere konflikter med barnet, skænderier med sin partner, manglende tid til søskende, skilsmisser, isolation eller problemer med at klare jobbet.
Behov for massiv investering
I DH ønsker vi også, at flere børn med handicap skal gå i den almindelige skole. Tolerance og forståelse for samfundets mangfoldighed begynder i folkeskolen, hvor vi møder hinanden med alle vores forskelligheder, og det er vigtigt for vores samfund og mødet med hinanden gennem livet.
Samtidig vil det også være en gevinst for den enkelte, skolen og familien, hvis vi får flere børn og unge med handicap til at trives i skolen. På længere sigt vil det også gavne samfundsøkonomien, fordi flere unge med handicap vil kunne fortsætte i ungdomsuddannelse og i arbejde efter skolen frem for at havne i gruppen af unge uden uddannelse og job.
Der er endnu et stykke vej til at nå det mål. Hvis det skal realiseres, er der brug for massive investeringer i folkeskolen. Der skal være voksne med specialpædagogisk viden og færre børn i klasselokalerne. Og hvor der reageres hurtigere med hjælp og støtte, når et barn har behov for det. Det er ikke noget, der kan fikses hen over sommerferien, men en langsigtet indsats.
Mit bud er, at det vil tage mindst ti år fra vi begynder. Så lad os komme i gang med at investere i folkeskolen – det betaler sig.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















