DEA: Sæt småbørn på den politiske dagsorden i kommunerne – de kan løse den gordiske knude

Selv verdens største kriser og muligheder handler om de mindste. Spørg selv Greta Thunberg, John Kerry og Sebastian Mernild: Klimakrisen handler især om vores børn og børnebørn: Hvilken planet efterlader vi til dem?

Det samme med nedlukningen under corona: Hvordan får vi børnene tilbage i dagtilbud og skoler?

Alligevel får piben desværre en anden lyd, når danskerne skal pege på, hvad der bør være politikernes førsteprioritet. Kun fire procent mener, at børne- og familieområdet er det vigtigste.

Start med at prioritere i kommunerne
Det er en skam. For vi kan gøre den største forskel, når børnene er små. Ikke kun for børnene selv, men også for det samfund, som de vokser op i.

Meget kan og skal gøres nationalt, men det er kommunerne, som sikrer kvaliteten i dagtilbud og grundskoler. Og det er i kommunerne, at vi kan prioritere børnene.

Stina Vrang Elias
Administrerende direktør, Tænketanken DEA

Den alvor og dedikation vi giver til klimaområdet – blandt andet for at sikre vores børns fremtid – bør vi også give til 0-6års-området. Ikke mindst når vi taler kommunalvalget til november.

Meget kan og skal gøres nationalt, men det er kommunerne, som sikrer kvaliteten i dagtilbud og grundskoler. Og det er i kommunerne, at vi kan prioritere børnene, når vi taler infrastruktur, kultur- og fritidstilbud og natur, som de kan lege i.

Store forandringer på småbørnsområdet kræver heldigvis hverken globale topmøder og tekniske FN-rapporter om småbørnsområdet i Danmark. Vi kan starte med at minde os selv og hinanden om vigtigheden af småbørnsområdet og derefter prioritere de små børn, når vi sætter vores kryds til kommunalvalget i november.

Det er med den agenda, at vi hos Tænketanken DEA sammen med LEGO Fonden om lidt holder et stort topmøde om den gode, legende barndom.

Ambitiøse mål skal på bordet
Tænk, hvis vi bliver lige så ambitiøse på småbørnsområdet, som vi er på klimaområdet. Hvad kan vi ikke nå på småbørnsområdet frem mod henholdsvis 2030 og 2050?

Frem mod 2030 kan vi realisere den styrkede pædagogiske læreplan, så hverdagen i dagtilbuddene er præget af tid, plads og rum til legen, som netop har et enormt potentiale til at udvikle personlige, sociale og kognitive kompetencer.

Vi kan arbejde målrettet med fastholdelses- og rekrutteringsplaner for pædagogisk personale, som vi får stor mangel på i fremtiden, og vi kan have en fuld implementering af minimumsnormeringer, så forudsætninger for gode pædagogiske læringsmiljøer er bedre.

Det er dem, der kan løse den gordiske knude i, at vi i fremtiden både vil mangle flere faglærte, pædagoger og ingeniører. Det er dem, der kan bryde den negative sociale arv og blive fremtidens grønne iværksættere.

Stina Vrang Elias
Administrerende direktør, Tænketanken DEA

I 2050 er potentialet enormt. Barndommen skal være god lige her og nu. Den har en værdi i sig selv. Men i 2050 har de børn, som er små i dag, taget uddannelser og haft deres første år på arbejdsmarkedet. Deres vej dertil er helt afgørende for, hvordan Danmark ser ud til den tid.

Kan løse den gordiske knude
Det er dem, der skal have en god start på livet, så 45.000 af dem ikke står uden hverken job eller uddannelse – som vi ser i dag. Det er dem, der kan løse den gordiske knude i, at vi i fremtiden både vil mangle flere faglærte, pædagoger og ingeniører. Det er dem, der kan bryde den negative sociale arv og blive fremtidens grønne iværksættere.

De skal kort sagt løse mange af vores største udfordringer, og vi hjælper dem bedst med det ved at prioritere småbørnsområdet her og nu. Ligesom vi bedst løser klimakrisen i 2050 ved at investere i ny viden allerede i dag.

Kommunerne kan skabe en klar og ambitiøs børnepolitik. Både for fremtidens Danmark og for vores børn. Dem må vi ikke glemme, når vi stemmer 16. november.