Dekan: Stærke profiluddannelser kan få flere mænd ind i pædagogfaget

Af Annegrete Juul
Dekan for Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Mange børneministre og uddannelsesministre har gennem tiderne haft store ambitioner om at få flere mænd til at søge ind på pædagoguddannelsen og især specialisere sig inden for dagtilbudsområdet. 

Både for at skabe mere mangfoldighed på landets daginstitutioner, men også så de yngste børn kan spejle sig i de mandlige pædagoger.

Vi er som uddannelsessektor enige i politikernes ambitioner, da pædagogfaget både er for mænd og kvinder. Men vi kan jo også konstatere, at udviklingen lader vente på sig - at fordelingen mellem kønnene stort set er uændret. 

Kun hver fjerde pædagogstuderende er en mand, og mændene finder typisk ansættelse andre steder end landets vuggestuer og børnehaver, når de er færdiguddannede pædagoger.

Profileringer har været en succes 
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har søsat en større evaluering for at undersøge, om indholdet og strukturen på uddannelsen skal ændres eller justeres. 

På pædagoguddannelsen er det en klar styrke med en mangfoldig studentermasse, da vores pædagogstuderende helst skal afspejle det samfund, som de skal ud og arbejde i.

Annegrete Juul
Dekan for Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Derfor er det oplagt at se nærmere på, hvordan uddannelsen kan få bedre fat i mændene, og vi har nogle gode erfaringer på Københavns Professionshøjskole, som med fordel kan tages med i det videre arbejde.

På vores pædagoguddannelse arbejder vi med såkaldte profileringer, hvor vores pædagogstuderende kan forme deres uddannelse i en retning, som interesserer dem. 

Det handler altså ikke kun om den klassiske specialisering inden for dagtilbud, skole/fritid eller social/special. 

Men også om at vores studerende kan gå i dybden med profileringer som musikpædagogik, natur og udeliv eller bevægelse og sundhed.

Tag for eksempel vores profil i natur og udeliv. Her beskæftiger vores pædagogstuderende sig med miljøforhold, tager på ture og laver friluftsaktiviteter. De går i dybden med naturoplevelser og leger med naturvidenskab til alle børn i alle aldersgrupper. 

Her har vi fået godt fat i en del mandlige pædagogstuderende, og hele friluftsdelen er ikke blevet mindre relevant af den aktuelle situation med coronavirus, hvor mange pædagogiske aktiviteter er blevet flyttet udendørs.

Fordybelse motiverer
Et andet eksempel er vores profil i medier og digital kultur. 

Her får vores studerende indsigt i multimedieproduktion og lærer at bruge digitale teknologier i pædagogiske miljøer, og også her kan vi se på kønsfordelingen, at denne profilering appellerer meget til vores mandlige pædagogstuderende. 

Men vores væsentligste og vigtigste erfaring med profileringer af pædagoguddannelsen er nu engang, at det øger de studerendes trivsel, deres studieintensitet og oplevelse af identitet og fællesskab på studiet. 

Uanset om det er en mandlig eller en kvindelig studerende.

Det betyder så ikke, at vi blot skal lave en masse forskellige profileringer på pædagoguddannelsen, og så strømmer det ind med mandlige studerende. Det vigtigste er, at alle studerende bliver så dygtige som muligt. 

At de oplever at blive klædt på til at træde myndigt og sikkert ud i professionen ved endt uddannelse. 

Profileringerne peger på, at muligheden for at fordybe sig i et emne indenfor pædagogikken og dermed opleve kontinuitet og progression i sit uddannelsesforløb, har stor betydning for både motivation og studieintensitet.