Sosu-skoler: Lad os bidrage til at få flere mænd ind i pædagogfaget

Af Per B. Christensen og Lisbeth Nørgaard
Hhv. formand for Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne og formand for Danske SOSU-skoler

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det passer. For bare fire år siden i 2016 begyndte 3.806 elever på den pædagogiske assistentuddannelse.

I 2019 var tallet kun 1.638. Der er altså et potentiale på næsten 2.200, som i dag ikke vælger en uddannelse inden for det pædagogiske område.

Det er ærgerligt, når vi igennem flere år også har set faldende søgning til pædagoguddannelsen. Det sætter os desværre ikke tættere på målet om faguddannet pædagogisk personale. 

Derfor har vi brug for at tiltrække flere af begge køn. Weekendens finanslov gør dette muligt. 

Aftalen på børneområdet er langsigtet, målrettet og ambitiøs og giver et godt fundament for at rulle løberen ud for alle, der ønsker en faglig uddannelse inden for det pædagogiske arbejde med børn. 

Vi har både brug for pædagogerne og for de pædagogiske assistenter. Præcis som der på sygehusene er brug for både læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Per B. Christensen og Lisbeth Nørgaard
Hhv. formand for Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne og formand for Danske SOSU-skoler

Vi mener, at den pædagogiske assistentuddannelse har meget at byde på. Både for mænd og kvinder. For unge og for de lidt ældre med erhvervserfaring, men uden papir på deres kundskaber.

Maskulinitet og omsorg er ikke modsætninger
Den pædagogisk assistentuddannelse har en praksisnær tilgang og en række valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag, der også tiltaler det mandlige køn.

Det er blandt andet "Bevægelse og idræt", "Natur og udeliv" og "Digital kultur." Specialer, der med fordel kan indarbejdes mere i daginstitutioner. Måske ligefrem rekrutteres ud fra.

Så mænd både kan se sig selv i faget under uddannelsen og efterfølgende i vuggestuen eller børnehaven.

Og vi skal huske, at det er en delikat balancegang, når vi skal have flere mænd til at tage en pædagogisk uddannelse. Vi skal ikke falde i de traditionelle kønsstereotyper om mande- og kvindefag. 

I stedet skal vi netop vise, at der ikke er et modsætningsforhold i at være mand og drage omsorg. Mænd i institutioner kan både bygge drager, trøste og læse højt med omsorg og nærvær som en faglig og menneskelig disciplin.

Kvoter er lig med færre mænd
Men skal det lykkes os at tiltrække flere mænd, skal de politisk fastsatte kvoter droppes, så de mange, der faktisk er interesseret i uddannelsen, kan tage den.

Kvoten på grundforløbet er både i år og i 2021 på 1.050 pladser. Det er et lavere antal end det antal, som hvert år bliver færdige som pædagogiske assistenter. 

Dette lader sig alene gøre, da mange tager uddannelsen uden praktik. De såkaldte euv’ere, der kommer med relevant erhvervserfaring.

De fleste dagtilbud bruger i dag en hel del medhjælpere uden en pædagogisk uddannelse. Det er blandt andet unge, der arbejder i deres sabbatår efter skolegangen på fuldtid. 

Men 35 procent af alle medhjælperne har arbejdet i dagtilbuddene i ti år eller mere, og omkring halvdelen i fem år eller mere. Over 35 procent af medhjælperne har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse.

For medhjælpere over 25 år med to års relevant erhvervserfaring kan uddannelsen som pædagogisk assistent tages på under et år, nemlig 42 uger. Der er altså tale om en hurtig opkvalificering til en faglært uddannelse.