Debat

Filosof: Debat om mandlige pædagoger flytter fokus fra børnene

DEBAT: Debatten om kønsfordeling blandt pædagoger i daginstitutionerne lader til mere at være en ligestillingspolitisk kæphest frem for et spørgsmål om børns trivsel og udvikling, skriver Mie Storm.

Vi skal tilføre flere pædagoger akut, uanset hvilket køn de har, før vi kan tillade os at diskutere kønsfordeling, skriver Mie Storm. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)<br>
Vi skal tilføre flere pædagoger akut, uanset hvilket køn de har, før vi kan tillade os at diskutere kønsfordeling, skriver Mie Storm. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mie Storm
Filosof og stifter af Kulturkritisk Forum

Antallet af pædagoguddannede mænd, der søger arbejde inden for dagtilbudsområdet for de mindste børn, er markant lavere end antallet af kvinder.  

6,7 procent  af personalet i børnehaver og 2,7 procent af personalet i vuggestuer er mænd. 

Den tendens har været på den politiske dagsorden i årevis. Hvorfor det partout skal være sådan fra et ligestillingsperspektiv for de voksne, kan man undre sig over, og det gør jeg da også. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Hvad der dog er mere interessant, er børneperspektiver i debatten. Forudsat at det altså reelt er børnene, det her handler om. 

Det er blevet fremført, at den skæve kønsfordeling blandt det pædagogiske personale i daginstitutionerne kan betyde, at børnene ikke har mulighed for at spejle sig i såvel mænd som kvinder i hverdagen i dagtilbuddene.

Det forekommer mig himmelråbende absurd, at der bruges politisk tid, krudt og penge på at få flere af et bestemt køn tilført daginstitutionerne, når tilstandene derude er så grelle.

Mie Storm
Filosof og stifter af Kulturkritisk Forum

Det er klassisk for retorikken omkring ligestilling i Danmark, at den udelukkende omhandler de respektive køn i den arbejdsdygtige alder. 

Hvordan får vi lige mange af hver, så der er en fuldstændig ensrettet vægtskål i fordelingen af køn i alle erhverv og aspekter af livet? 

Sæt børnene i fokus
Jeg foreslår et fuldstændigt uhørt tankeeksperiment i denne forbindelse. Antag et øjeblik et børneperspektiv i ligestillingsdebatten, også denne del af den. 

Pigen og drengen i dette utænkelige tankeeksperiment er således ligeværdige med kvinden og manden, alene i kraft af at de har et køn. Jeg anvender ordet "ligeværdig" i stedet for "ligestillet" ud fra en bevidsthed om, at børn ikke kan være ligestillede med voksne, fordi de er underlegne i forhold til ansvar og kognitive funktioner. De kan dog, og bør dog, være ligeværdige.

Hvis danske børn fik en stemme i ligestillingsdebatten generelt, og også i denne specifikke sag om flere mandlige pædagoger i daginstitutionerne, hvad ville deres fokus så være? 

Forestil dig at være et barn i en daginstitution i dagens Danmark. Sæt dig på blå stue og tilpas dit nervesystem og kognitive funktioner til for eksempel en etårigs. Se dig omkring efter en voksen. Oddsene, for at du kan finde en i de øjeblikke, du reelt har brug for en til tryghed, regulering, mad og trøst, er minimal. 

De er nemlig sparet væk. Og dem, der er tilbage, slider sig selv halvt ihjel og lykkes alligevel ikke med at se dig, når du har brug for det. Der er nemlig alt for mange af dig og alt for få af dem. Og så er spørgsmålet: Hvad er vigtigt for dig nu og her?

At der er en tilgængelig voksen, der har lyst til at være der, og som du er tryg ved, eller at denne voksne er af et bestemt køn?

Acceptable forhold før debat om køn
Jeg er klar over, at jeg læner mig tykt op ad en anklage om whataboutism. 

At den ene problematiske tendens ikke gør den anden ubetydelig. Hvorvidt skævvridning i køn overhovedet udgør en problematisk tendens, er én ting. 

Det forekommer mig blot så himmelråbende absurd, at der bruges politisk tid, krudt og penge på at få flere af et bestemt køn tilført daginstitutionerne, når tilstandene derude er så grelle. 

Hvis vi virkelig vil tage vores børns stemme alvorligt i en ligestillings- og trivselsdebat i forhold til daginstitutionerne, er der minimum to ting, der skal handles på, inden skævvridning i køn hos pædagogerne overhovedet bliver en interessant debat.

Læs også

Vi skal tilføre flere pædagoger akut, uanset hvilket køn de har, og så skal vi forholde os kritisk undrende til, hvorvidt vores børn overhovedet bør være i de her småbørnsinstitutioner.

Noget, der ville være interessant at grave sig ned i, er således, hvordan og hvorfor politikere konsekvent skøjter hen over helt fundamentale behov for tilknytning og omsorg hos de børn, de har påtaget sig ansvaret for at varetage omsorgsopgaven for i dagtimerne, for at tale om absolut sekundære ting i dette perspektiv. 

Handler fordelingen af køn blandt pædagoger i daginstitutionerne om børnenes trivsel og udvikling, eller er det en symbolsk ligestillingspolitisk kæphest? 

Så længe Danmarks børn ikke oplever acceptable og konstante minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner, forekommer det sandsynlige svar mig det sidste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mie Storm

Filosof, stifter, Kulturkritisk Forum
Cand.mag. i Anvendt Filosofi

0:000:00