DR har ansat ny fiktions- og udviklingschef.
Det skriver de på deres hjemmeside.
Som led i den omfattende plan for digital udvikling, som generaldirektør Maria Rørbye Rønn præsenterede mandag, har DR valgt at ansætte Henriette Marienlund som ny fiktions- og udviklingschef.
Henriette Marienlund skal dermed stå i spidsen for det, der beskrives af DR som ”et vigtigt ben i en digital streaming-virkelighed på DRTV”. En udfordring, hun ser frem til:
”Der har været rigtig meget snak om DR Drama i den seneste tid og en usikkerhed omkring, hvor DR står på fiktionsområdet,” udtaler den nye fiktions- og udviklingschef i meddelelsen og fortsætter:
”Det kan vi selvfølgelig ikke leve med, og derfor er min første opgave at få skabt en klar retning for, hvad DR’s fiktion kan og vil og dermed klarhed om DR Dramas position. Det glæder jeg mig til at skulle i gang med i dialog med de ansatte i DR og gennem dialog med og inddragelse af hele branchen.”
Henriette Marienlund tiltræder med en stor publicistisk erfaring, blandt andet som tidligere mediedirektør i DR og kanalchef for DR 1.
Den nye strategi, hvor al fiktion samles under ét, betyder samtidig, at DR Drama fremover ikke vil have en dramachef.
Derimod vil en ny kunstnerisk leder blive ansat, der med fokus på de kunstneriske valg skal referere til Henriette Marienlund.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















