
Jakob Ellemann-Jensen, der for blot få dage siden meddelte, at han forlader dansk politik og formandsskabet i Venstre, skal være far igen.
Det udtaler Venstres eksformand til Billed-Bladet, skriver Ritzau.
"Anne Marie er gravid. Hun har termin til marts, og vi er meget glade. Det ser ud til at blive en lille dreng, siger 50-årige Ellemann-Jensen til Billed-Bladet," udtaler han.
Det bliver parrets andet barn sammen med hustruen Anne Marie Preisler. Derudover har han to børn fra sit tidligere ægteskab.
Da Ellemann takkede farvel til politik, henviste han desuden til sin familie.
"De næste måneder vil jeg bruge sammen med min familie. Så kære Anne Marie, Frederik, Caroline og Bjørn: Jeg har savnet jer. Jeg glæder mig til at være mere sammen med jer, sagde han blandt andet," sagde han.
Dårlige meningsmålinger
Tiden har ikke stået stille for Venstres eksformand, der karrieremæssigt har skulle klare sig gennem flere hårde slag.
Igennem seks måneder var han sygemeldt med stress, og da han vendte hjem til Christiansborg 1. august, havde verden ikke stået stille.
Meningsmålingerne gik kun nedad, og de negative historier om Venstre i medierne tog til.
I forbindelse med sit comeback til Folketinget valgte han at gå af som forsvarsminister for i stedet at blive økonomiminister. Et valg, han tog for at få bedre styr på tøjlerne i Venstre og fokusere på regeringsprojektet.
Det betød, at Troels Lund Poulsen blev indsat som forsvarsminister, som i øjeblikket er den eneste kandidat til at overtage formandsposten i Venstre.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt




















