EL: International adoption skal ikke genåbnes, før en uvildig undersøgelse har gransket området

Nogle sager er allerede blevet dækket i medierne.

Det gælder for eksempel sagen om Mia Lee Sørensen, der som nyfødt blev kidnappet på et hospital i Sydkorea og bortadopteret til Danmark. Hendes biologiske forældre fik fortalt, at hun var dødfødt.

Mia Lees sag er hverken enestående eller ny. En gruppe danske adopterede har indsamlet over 300 fejlbehæftede adoptionssager bare fra Sydkorea.

Lignende historier om adoptioner, der er gennemført mod forældrenes vidende og uden deres samtykke gentager sig i blandt andet Indien, Etiopien, Madagaskar, Sydafrika og Chile.

I alt for mange tilfælde har international adoption altså ikke handlet om at finde danske familier til forældreløse børn. Det har handlet om at finde børn, forældreløse eller ej, til danske familier.

Victoria Velásquez og Anna Trads Viemose
Hhv. socialordfører og politisk rådgiver i Enhedslisten

På et indisk børnehjem, som Danmark har samarbejdet med, har man kunne købe børn, i Etiopien er der i forbindelse med danske adoptioner blevet brugt såkaldte børnehøstere, der tjener penge på at "finde" børn til børnehjem, og Danmark har udbetalt "specielle donationer" til et sydkoreansk bureau for at levere flere børn.

I alt for mange tilfælde har international adoption altså ikke handlet om at finde danske familier til forældreløse børn.

Det har handlet om at finde børn, forældreløse eller ej, til danske familier.

Det er selvfølgelig ikke de adoptivforældres skyld, der i god tro har adopteret et barn, som de troede var forældreløst.

Ansvaret ligger på de myndigheder og bureauer, der har formidlet adoptionerne.

Myndigheder og bureauers ansvar skal undersøges

Derfor er det på tide, at vi i Danmark ser os selv i øjnene som land og tager ansvar for vores grimme historie.

Vi skal have igangsat en uvildig undersøgelse af og placeret et ansvar for de mange grove og systematiske fejl, og i nogle tilfælde åbenlyse menneskerettighedskrænkelser, der er blevet begået i forbindelse med international adoption til Danmark.

Først og fremmest fordi alle adopterede har ret til at kende deres egen historie og ophav.

Dernæst fordi det åbenlyst er nødvendigt at få afdækket danske myndigheder og adoptionsbureauers ansvar gennem historien og helt frem til nu.

Gad vide hvilke historier, der kommer frem, når de børn, DIA har fået bortadopteret til Danmark, bliver voksne og måske undersøger deres egne sager?

Victoria Velásquez og Anna Trads Viemose
Hhv. socialordfører og politisk rådgiver i Enhedslisten

For selvom nogle af historierne er gamle, som for eksempel, at den danske ambassade i 1980'erne var involveret i børnehandel med bortadopterede i Libanon, lader historien til at risikere at gentage sig selv.

Danish International Adoption, DIA, som allerede er lukket igen, blev oprettet i 2014.

Den aftale var Enhedslisten ikke med i, fordi vi allerede dengang mente, at det tydeligvis ikke ville være muligt at føre tilstrækkeligt tilsyn med bureauets adoptionsformidling.

Det viste sig at være rigtigt. DIA har fået gentagende og hård kritik af Ankestyrelsen - blandt andet fordi, bureauet bevidst har formidlet adoptioner fra Madagaskar til Danmark med falske adoptionspapirer samtidig med, at de har betalt en "kontaktperson" 7.000 kroner for hver gennemført adoption.

Gad vide hvilke historier, der kommer frem, når de børn, DIA har fået bortadopteret til Danmark, bliver voksne og måske undersøger deres egne sager?

Det skal i hvert fald være de sidste.

Kræver stærkt tilsyn 

Det er meget svært at forestille sig et nyt system for international adoption, der ikke gentager historiens fejl.

Det gælder selvfølgelig især, hvis vi ikke engang får undersøgt dem. Men selv hvis vi gør, er det ingen garanti for, at vi kan genåbne muligheden for international adoption.

Det ville i mindste fald kræve et ressourcestærkt tilsyn, som også, eller i hvert fald til dels, ville kunne føre tilsyn med de lande, Danmark adopterede fra.

Det var ikke muligt i 2014, og det er næppe muligt nu, hvor Ankestyrelsen netop har problematiseret forholdene i de lande, Danmark overvejer at genoptage samarbejdet med.

Vi skal gøre alt, vi kan for ikke at gentage historiens fejl. Det kan betyde, at der aldrig skal genåbnes for international adoption til Danmark.