EU-Kommissionen klar med forslag om ny europæisk børnegaranti

EU bevæger sig med et forslag om indførelsen af ny børnegaranti ind på et område, der ikke er klassisk EU-terræn.
Forslaget om børnegarantien skal sikre udsatte børn i medlemslandene ret til gratis pasning og skolegang, ét nærende måltid om dagen i skolen og adgang til gratis sundhedspleje.
Børnegarantien skal ses som et led i at gøre op med børnefattigdom i Europa.
"Selv inden pandemien var 22 % af alle børn i EU i risiko for fattigdom eller social udstødelse. Dette bør være utænkeligt i Europa. I løbet af det seneste år er disse uligheder blevet endnu større. Vi er nødt til at bryde denne nedadgående spiral og sikre, at børn i nød har adgang til et sundt måltid, uddannelse, sundhedspleje og ordentlige boligforhold uanset baggrund," siger Nicolas Schmit, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, i en pressemeddelelse.
V og S: Børnegaranti giver ikke mening i Danmark
Men forslaget giver ikke mening i en dansk kontekst, lyder vurderingen fra Venstre og Socialdemokratiets ordførere på området.
"Alle de behjertede og sympatiske forsøg på at stille alle mulige garantier op er ikke de papir værd, de er skrevet på," siger Morten Løkkegaard (V).
Socialdemokratiets ordfører på området, Marianne Vind, mener lige som Venstre, at det bør være op til de enkelte EU-lande selv at løse udfordringerne med børnefattigdom.
Børn i Europa har brug for ordentlige vilkår, men det er altså ikke EU, der skal sørge for det med lovgivning.
Marianne Vind
EU-Parlamentariker, Socialdemokratiet
“Børn i Europa har brug for ordentlige vilkår, men det er altså ikke EU, der skal sørge for det med lovgivning,” siger hun.
Den socialdemokratiske EU-parlamentariker kommer dermed til at gå imod den europæiske gruppes holdning til forslaget De hilser nemlig tiltaget velkomment.
“Det er aldrig en god idé at gå imod gruppens holdning. Det svier da totalt i hjertet at stemme imod at passe på børnene i et samfund, som burde være fuldstændig logisk i alle lande. Men jeg tror bare ikke på, at vi på sigt passer godt på børnene, hvis EU skal ind og betale for de ting. Så kommer vi til at skulle betale endnu mere skat i Danmark," siger Marianne Vind.
Medlemslandene opfordres med børnegarantien til at sikre gratis adgang til følgende for udsatte børn i risiko for fattigdom
1. Børnepasning og førskoleundervisning.
2. Uddannelse og andre skolebaserede aktiviteter. Eksempelvis udstyr til fjernundervisning og udflugter med skolen
3. Minimum ét dagligt sundt måltid i skolen
4. Sundhedspleje. Eksempelvis i form af lægeundersøgelser og sundhedsscreeningsprogrammer.
Kommissionen anbefaler derudover EU-landene at give udsatte børn effektiv adgang til sund kost og ordentlige boligforhold.
Skal genstarte dansk fattigdomsdiskussion
SF's Kira Marie Peter-Hansen ser anderledes positivt på forslaget fra Kommissionen. Hun gør opmærksom på, at forslaget, hvis det bliver til virkelighed, ikke vil være af juridisk bindende karakter, men vil fungere som en henstilling fra Rådet.
"Jeg synes også, det er relevant i en dansk kontekst, fordi vi forhåbentlig kan bruge nogle af de erfaringer, man gør i de andre europæiske lande om, hvordan man kan undgå, at børn ender i social eksklusion og fattigdom,” siger hun.
Hvis forslaget bliver til virkelighed, opfordres medlemslandene til inden for et halvt år at udarbejde handlingsplaner for, hvordan børnegarantien skal implementeres i de enkelte lande.
Kira Marie Peter-Hansen mener, at børnegarantien kan bruges til at genstarte diskussionen om børnefattigdom i Danmark, og til at Danmark kan drage nytte af andre landes erfaringer med at bekæmpe børnefattigdom.
“Vi kan bruge den her børnegaranti til også at starte en diskussion i en dansk kontekst. Men det er klart, at garantien er mere relevant for romabørn, end den er for danske børn,” siger SF'eren.
Indsigt
Natasha Arthy57 årI dag
Filminstruktør, manuskriptforfatter
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Karen Wistoft62 årI dag
Docent, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
- Direktør vil have en familiekommission. Men hun frygter, det ikke gør noget ved børnefattigdommen
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue















