Kronik

Fagpersoner og lokalpolitikere i fælles opråb: Sæt det gode børneliv øverst på den politiske dagsorden

I disse uger forhandler partier om Danmarks nære fremtid. Vi har en besked til forhandlerne: En af vor tids vigtigste opgaver er at skabe bedre rammer for børn og unge, hvor flere trives og udvikler sig, skriver de seks aktører.

Vi skal indrette indskolingen, så færre oplever skolestarten som et overgreb på deres naturlige trang til at lege, skriver forfatterne af indlægget.
Vi skal indrette indskolingen, så færre oplever skolestarten som et overgreb på deres naturlige trang til at lege, skriver forfatterne af indlægget.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Vi har det bare sjovt. Nogle gange griner jeg så meget, at jeg er ved at tisse i bukserne, fordi min ven Marko, han er rigtig sjov. Han er helt kukkeluk." Sådan fortæller otteårige Nikoline i undersøgelsen "Det gode børneliv, ifølge børnene". Her kan man læse, at det som børnene grundlæggende ønsker sig, er nærvær, ro, sjove oplevelser og fællesskab.

Fra mistrivsel til stærke fællesskaber

Heldigvis oplever de fleste børn i Danmark et godt børneliv. De er glade, trives, udvikler sig, lærer og leger. Men vi ser også en anden tendens. Flere oplever at få udfordringer, som præger dem også senere i livet. De mistrives, føler sig ensomme, får diagnoser og får behov for specialtilbud. Andelen af børn med diagnoser er steget med 50 procent de seneste ti år.

Udfordringer med mistrivsel er ét af vor tids "vilde problemer". Altså så komplekst et problem, at vi er nødt til at tænke på tværs af vidensområder for at finde løsninger, der virker.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

John Halse, psykolog og tidligere formand, Børneråddet

Sven Krarup, formand, spejdersamrådet og næstformand, folkeoplysningsforbundet, Furesø

Marianne Hertz Kristensen, psykolog

Muhammed Bektas, formand, Furesø Børne- og Skoleudvalg

Bettina Uglevig, viceborgmester, Furesø

Ole Bondo Christensen, borgmester, Furesø

Kompleksiteten er som på klima- og miljøområdet, hvor alle kommuner nu laver omfattende handleplaner med en bred vifte af indsatsområder. Vi skal være mindst lige så ambitiøse i forhold til børns trivsel.

I første omgang skal vi tale om, hvad det gode børneliv er, og hvordan vi med vores forskellige roller bidrager til det. Fortsæt samtalen hjemme omkring middagsbordet, i skolerne, i foreningslivet, i kommuner og regioner samt blandt børn og unge.

Familien

Undersøgelser viser, at familien er afgørende for børns opvækst. Børn skal mødes med kontakt, krav og kærlighed, så de får den tryghed, der ruster dem til børne- og ungdomslivet.

Der skal være tid til at være sammen, tale og lege. Men barnet skal også mødes med forventninger om, at det er vigtigt, at det kan noget og kan bidrage til fællesskabet i familien og i verden. 

Sociale medier  

Motion, kost og søvnvaner er afgørende for børn og unges trivsel. Det samme er brugen af sociale medier, der i værste fald kan skabe en oplevelse af at være ensom, mindreværdig og måske endda udskammet.

I familierne, skolerne og fritidslivet skal vi være mere opmærksomme på, hvordan alt dette påvirker trivslen. Vi skal skabe gode vaner sammen med vores børn. 

Gode daginstitutioner og plads til leg 

Småbørn er i vuggestue og børnehave i hovedparten af deres vågne timer. Det er afgørende, at vi har gode daginstitutioner med nok voksne, der kan se barnet og skabe åbne fællesskaber, hvor barnet kan udvikle sig og trives gennem tæt kontakt med voksne, de er trygge ved.

Tilrettevises barnet hele tiden af voksne, mister det troen på egne kræfter og dømmekraft

John Halse, Sven Krarup m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

Står et barn i en udfordrende situation, kan det blive ked af det og modløs. Men når barnet med hjælp fra en voksen oplever, at det går over, at man klarer den, så erfarer man, at modgang kan håndteres. Derfor er normeringer og trygge rammer i daginstitutioner afgørende. 

Vi har fokuseret for meget på læring i de seneste år. Børn skal også lege frit! Gennem leg udvikler børn fantasi, mod og evnen til at stå på egne ben. Tilrettevises barnet hele tiden af voksne, mister det troen på egne kræfter og dømmekraft. Derfor skal der være plads til leg i børnehaver, skoler og fritidslivet. 

Sæt skolerne og børnene fri 

Folkeskolen har test, målinger og mere end 3000 læringsmål. Vi skal i stedet understøtte dannelse. Børn skal blive til nogen og ikke kun til noget. Vores skolebørn bliver målt og vejet fra 0. klasse. Det fylder uforholdsmæssigt meget og skaber et pres.  

Afvigelse fra normalen udløser ofte handleplaner. Så oplever forældre og barn, at noget er galt, at man ikke slår til. Men hvad nu hvis man skal have tid, fordi man er ved at finde sin egen vej? Eller måske brillerer man med andet end det, som kan måles og vejes? Børn udvikler sig forskelligt. 

Læs også

Det er helt naturligt, at børn knækker læsekoden på forskellige tidspunkter. Og det er helt naturligt, at fem- seksårige børn hellere vil lege og udforske verdenen end at sidde stille på en skolebænk. Vi skal indrette indskolingen, så færre oplever skolestarten som et overgreb på deres naturlige trang til at lege.  

Vi skal udvikle rammerne og organiseringen af undervisningen. Det er urealistisk, at skolen skal kunne rumme alle børn i en klasse med overvejende én lærer.

Op gennem skolegangen oplever stadig flere børn det at møde fysisk op i skolen som en uoverstigelig forhindring. Skolevægring er et stigende problem for børn fra 5.-6. klasse og op.

Vi skal skabe en skole, hvor flere børn både kan være og lære. Supplér for eksempel med flere åbne tilbud, så de, der har svært ved den traditionelle skolegang, også får en positiv skoleoplevelse.

Vi skal skabe et tættere samarbejde med erhvervslivet og kommunale velfærdssektorer om længevarende praktikophold for børn i udskolingen.  

PPR, psykiatrien og praktiserende læger  

Pædagoger og lærere i børnenes hverdag skal have faglig sparring i tide, når de oplever mistrivsel hos et barn eller en børnegruppe. Det kan kaste lys over, hvad der er på spil for børnene, og hvilke initiativer, der kan forbedre trivslen. Så får børn, der er på vej ind i mistrivsel, hjælp så hurtigt som muligt.

Familierne skal også have rådgivning og hjælp i tide og have rum til at forstå barnets perspektiv. En del af hjælpen kan være en henvisning til børne- og ungepsykiatrien.

En god barndom er den bedste gave vi kan få – og give

John Halse, Sven Krarup m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen

I den proces skal vi bevare nysgerrigheden efter barnets perspektiv og de forskellige fællesskaber, barnet er en del af, så vi finder frem til, hvad der fungerer i hvilke sammenhænge.

Der er brug for et tættere samarbejde mellem forældrene, kommunen, praktiserende læger og psykiatrien og et fokus på overgangen mellem de forskellige tilbud til barnet. Tag målsætningen om det gode børneliv op i de regionale "Sundhedsklynger".

Et aktivt fritidsliv

Undersøgelser viser, at børn, der har været aktive i foreninger, generelt klarer sig bedre og har mindre mistrivsel end børn, der ikke går til fodbold, spejder eller til andre fritidsaktiviteter.

Foreningsaktive børn – eller børn der er aktive i andre fællesskaber – prøver nyt og tager medansvar. De forpligtende fællesskaber og mulighederne for sammen at kunne udfolde sig andre steder end i skolen er vigtigt for trivsel og udvikling.

Kommunerne skal gøre det nemmere for foreningslivet at blive en del af indsatsen for det gode børneliv. Vi skal styrke samarbejdet i respekt for foreningslivets kerneaktiviteter og præmisser.

Den videre vej frem

Lad os sætte gang i dialogen om det gode børneliv. Vi skal finde veje til at forme vores samfund, så flere børn og unge får en god barndom, som de kan trække på resten af livet.

Målet er, at vi i 2030 er lykkedes med at skabe et samfund, hvor færre børn mistrives, og hvor vi lever op til FN's Børnekonventions ord om, at "barnets bedste kommer i første række". En god barndom er den bedste gave vi kan få – og give.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Aasted Halse

Privatpraktiserende psykolog, forfatter, foredragsholder
lærer (1970), cand.pæd., cand.psych.

Ole Bondo Christensen

Borgmester (S), Furesø Kommune, formand, Vestforbrænding
cand.techn.soc. (Roskilde Uni.)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024