
Ejvin Bjørnkjær blev født i Hasselholt ved Vinderup og fik en karriere som journalist, chefredaktør og kommentator. Han var uddannet i Journalistik på Deutsche Institut für Publizistische Bildungsarbeit i tyske Düsseldorf.
Han var journalist ved Ringkøbing Amts Dagblad, Vejle Amts Folkeblad sant Ny Dag, og blev så redaktør på Ritzaus Bureau.
Så fulgte tiden som chefredaktør ved Næstved Tidende, der nu er en del af Sjællandske Medier, i årene 1973-86, hvorefter karrieren kulminerende som chefredaktør og adm. direktør ved Den Liberale Presse - i dag Dagbladenes Bureau - i perioden 1987-2002. Selv sagde han med sin kendte lune, at han var bureauets 'førerhund, altmuligmand og pedel'.
Som led i chefposten for Den Liberale Presse var Bjørnkjær, blandt venner bare 'Bjørn', lederskribent og klummeskriver ved rækken af tilknyttede danske provinsdagblade i alle årene.
Ejvin Bjørnkjær var medlem af Dansk Pressenævn og sad i bestyrelsen for Danske Dagblades Forening (i dag Danske Medier) og Forhandlingsorganisation, Venstrepressens Bureau, Dagspressens Fond og Venstres Redaktørforening, hvor han var formand 1999-2002.
Desuden var han medlem af bestyrelsen for Foreningen af Venstreblade i Danmark fra 1988 og virkede som formand for fonden Guldberg-Plan 1980-2012 til gavn for handicappede børn og unge.
Han var udpræget af den gamle redaktørskole med tilknytning til et bestemt parti i Folketinget, som dårligt findes længere. I sine mange klummer evnede Bjørnkjær at balancere mellem respekt for og kritik af sit parti, Venstre, samtidig med at han holdt en passende, redaktionel armslængde. Altid velskrevet og aktuelt.
Så sent som for elleve måneder siden holdt Ejvin Bjørnkjær foredrag for fulde huse i Lokalhistorisk Forening i sin hjemby Vordingborg, hvor han også har været lokalredaktør. Som mand af det skrevne ord læste han sit foredrag op fra et manuskript, der også indbefattede det første kapital af sine erindringer, han nåede at skrive.
Ejvin Bjørnkjær, der efterlader sin kone Pia Lone Bjørnkjær, børn, børnebørn og oldebørn, var Ridder af Dannebrog. Bisættelsen har som nævnt fundet sted.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















