FOA: Børnene bliver taberne i politisk kabale

Det skortede ikke på ambitioner og lovprisninger, da forslaget til lov om minimumsnormeringer blev præsenteret.
Flere voksne per barn, flere uddannede og en forsikring om, at penge, der er afsat til at skabe bedre kvalitet for børnene, bliver brugt til netop det – og ikke bliver trukket ud af driften til ejerne.
Det er frustrerende, når drømme om ministerposter og hensynet til virksomheder trumfer visionerne på børnenes vegne.
Thomas Enghausen og Kim Henriksen
Hhv. næstformand og sektorleder, FOA
Der har været enighed længe, men pludselig har Radikale fået kolde fødder og har trukket støtten til aftalen. Begrundelsen er, at Radikale nu har talt med virksomhederne, som ikke ønsker at blive omdannet til selvejende institutioner, hvor der, modsat andre virksomhedsformer, ikke er mulighed for at trække profit ud fra arbejdet med at skabe kvalitet for børnene.
Pressemeddelelsen om Radikales 180 graders vending kom nærmest samtidig med et stort interview med partileder Sofie Carsten Nielsen i Politiken, hvor hun gør endnu en tilnærmelse til blå blok. Det er svært ikke at se kovendingen om minimumsnormeringer som en del af den politiske kabale, som foregår i partiet.
Drømme om ministerbiler
Glemt er børnene, som det hele drejer sig om. Det er frustrerende, når drømme om ministerposter og hensynet til virksomheder trumfer visionerne på børnenes vegne.
I FOA har vi hilst loven om minimumsnormeringer velkommen og har lovprist et sjældent godt stykke politisk arbejde, hvor man ikke bare afsætter penge, men også sikrer sig, at pengene bliver brugt på formålet og at løn- og arbejdsvilkår bliver prioriteret.
Derfor er det uforståeligt og frustrerende, at en ambitiøs aftale for børnene på den måde bliver slået tilbage til start.
For kvaliteten i dagtilbuddene hænger også sammen med, hvordan pengene bliver brugt – og den hænger sammen med, om det pædagogiske personale har ordentlige vilkår, når de går på arbejde og passer og udvikler vores børn.
Friskoler kan godt
Der vil med aftalen stadig være alternativer til de kommunale daginstitutioner. Det er svært at se, hvorfor de nuværende private institutioner ikke ville kunne køre videre med en ny virksomhedskonstruktion, som sikrer, at pengene bliver i driften. Incitamentet må og skal være at skabe kvalitet for børnene.
Den model har fungeret i flere år på friskoleområdet, hvor man blandt andet ikke kan trække overskud ud fra driftsvirksomheden gennem udbytte eller bruge pengene på andet end driften.
Vi så sidste forår Radikale trække tæppet væk under en aftale, som kunne have sikret at de mange milliarder kommunerne hvert år betaler sociale opholds- og bosteder, ville blive brugt på at styrke kvaliteten for udsatte børn, unge og voksne, og vi fik i stedet en lappeløsning, som skal styrke tilsynet.
Nu ser det ud til, at partiet er ved at gøre det samme på børneområdet.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt
- Dansk Erhverv vil styrke frit valg i dagtilbud. Men vil ikke sige, om man foretrækker rød eller blå stue

















