Debat

Foa: Interesseorganisationer manipulerer i debat om profit på velfærd

DEBAT: Dansk Industri og Dansk Erhverv må have et bundløst behov for at fremmane fjendebilleder af både en regering og en fagbevægelse, som er imod det private erhverv. Det giver et kontrastfyldt men fejlagtigt billede af motiverne for at lukke for profitten på velfærdsområdet, skriver Thomas Enghausen.

DI påstår, at regeringen vil lukke private alternativer til den kommunale børnepasning. Det er faktuelt forkert og det mudrer debatten, skriver Thomas Enghausen. (Foto: presse)<br>
DI påstår, at regeringen vil lukke private alternativer til den kommunale børnepasning. Det er faktuelt forkert og det mudrer debatten, skriver Thomas Enghausen. (Foto: presse)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Enghausen
Næstformand, FOA

Forskelligartede holdninger er værdifulde i al form for debat, men debatten skal ske med udgangspunkt i faktuelle forhold og ikke med bevidste fejllæsninger af modparters argumenter.

Debatten om regeringens planer om at udelukke profit på velfærd er fyldt med stråmandsargumenter og faktuelt forkerte påstande.

Når Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen for eksempel reagerer på aftalen mellem regeringen og støttepartierne om minimumsnormeringer og et stop for profit på private daginstitutioner sker det med ordlyden "Forbud mod private daginstitutioner er et fejlskud af dimensioner"

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Her påstår DI, at aftalen vil lukke private alternativer til den kommunale børnepasning. Det er faktuelt forkert og det mudrer debatten.

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv virker til at have bundløst behov for at fremmane fjendebilleder af både en regering og en fagbevægelse, som er imod det private erhverv. 

Enten har man fra Dansk Industri ikke læst og forstået aftaleteksten eller også er man bevidst ude på at manipulere.

Thomas Enghausen
Næstformand, FOA

Det giver et mere kontrastfyldt men fejlagtigt billede af motiverne for at lukke for profitten på velfærdsområdet.

Intet sektoropgør
Det sande og mindre kontrastfulde billede handler dybest set om virksomhedsstrukturer.

I dag er det muligt at trække penge ud af velfærdsvirksomheder gennem udbytte, høje lønninger til ejerne og gennem koncernlignende strukturer gennem høje huslejer til eget udlejningsfirma eller udgifter til vikarer gennem eget vikarbureau.

Det ønsker regeringen at gøre op med. Det samme gør FOA. Det er her, opgøret ligger, ikke med en hel privat sektor, men med en struktur, hvor fokus konstant risikerer at blive rettet mod at generere profit frem for bedst mulig kvalitet.

Det efterlader ikke, som branchedirektør i DI Jakob Scharff ellers forsøger at overbevise læsere af Politiken om, børn og forældre uden et alternativ til kommunale børnehaver. 

Enten har man fra Dansk Industri ikke læst og forstået aftaleteksten eller også er man bevidst ude på at manipulere.

Aftalen nævner specifikt muligheden for ejere af private daginstitutioner at omdanne virksomheden til en selvejende institution eller at lave lovgivning, som på anden vis sikrer, at penge ikke forlader driften. Det er langt fra et forbud mod alternativer til det offentlige.

Én ting kan vi blive enige om på tværs af regering, DI/DE og FOA: Kvaliteten for borgerne er det vigtigste.

Her vil jeg gerne rose både DI og DE for endelig at blande sig. Det har nemlig været ensomt de seneste fem til otte år, når vi i fagbevægelsen har kæmpet for kvaliteten, også på de private institutioner.

Styrker kvaliteten
Et stop for at trække penge væk fra driften af daginstitutioner styrker netop kvaliteten. 

De penge, som ellers ville gå til ejerne bag, kan nu bruges på at gøre tilbuddet bedre for børnene. Hvis ikke det er at satse på kvalitet, ved jeg ikke, hvad det er.

FOA bliver ofte beskyldt for at være imod private aktører. Det er vi langt fra. Vi har privatansatte medlemmer, som gør deres for at sikre behandling, pleje og omsorg af ældre, børn og unge indenfor både det pædagogiske område, ældreområdet og indenfor socialområdet. 

Vi har et langt og godt samarbejde med private arbejdsgivere og vi kan se værdien i, at der er alternativer til det offentlige system.

Vi er imod at skattekroner, som skulle gå til velfærd hives væk fra formålet og ned i lommerne på ejere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00