Før forhandlinger om pædagoguddannelsen: SF og Konservative afviser forkortelser og lave optagelseskrav

Det er dog ikke kun konkrete tiltag på professionsuddannelserne, regeringen vil lave.

Regeringen præsenterede nemlig også den nye epx-uddannelse, som blandt andet erstatter hf.

Den er målrettet elever, der enten planlægger at tage en faglært uddannelse eller en professionsuddannelse. Uddannelsen varer typisk to år og vil give adgang til en række professionsuddannelser, herunder pædagoguddannelsen.

Desuden kan epx’en udvides med et tredje år for adgang til universiteter og samtlige andre professionsuddannelser, som lærer- og sygeplejerskeuddannelsen.

Prioritet ikke at slække på krav

At et eksamensbevis fra den toårige epx i fremtiden vil være nok til at give adgang til pædagoguddannelsen, har mødt kritik fra pædagogernes fagforening BUPL, som frygter, at et for lavt adgangskrav vil svække fagligheden på uddannelsen.

En kritik, som SF er helt enig i.

Hvis regeringen vil have en bred aftale, så er den nødt til at lytte og imødekomme nogle af vores krav

Sofie Lippert (SF)
Uddannelsesordfører

”Det er en prioritet, at vi ikke slækker på adgangskravene og lader folk, der ikke har en studentereksamen eller en pædagogisk assistent-eksamen, komme direkte ind på pædagoguddannelsen via kvote 1,” siger Sofie Lippert, som lige nu også forhandler epx-udspillet, der foregår i Børne- og Undervisningsministeriet:

”Alt det arbejde, vi laver med epx lige nu, skal løfte de unge menneskers faglighed og give dem flere muligheder for at træffe valg senere i livet. Ikke at vi går på kompromis med fagligheden på professionsuddannelserne.”

Det undrer hende desuden, at regeringen ikke sidestiller pædagoguddannelses optagelseskrav med lignende uddannelser som lærer- og sygeplejerskeuddannelsen, hvor det stadig vil kræve en treårig epx eller stx for adgang.  

”Vi bør sidestille dem. Både af hensyn til en snak om prestige, men også fordi jeg mener, at alle professionsuddannelserne kræver den samme høje faglighed,” siger hun.

Forkortelse er ”en dårlig idé”

En anden knast i regeringens udspil er, ifølge SF, at man vil forkorte professionsuddannelser som pædagoguddannelsen med tre måneder, så den tager tre år og tre måneder at fuldføre.

Forkortelsen skal bidrage til at finansiere de nye tiltag i udspillet, såsom flere undervisningstimer og mindre hold.

Sofie Lippert kalder den prioritering ”en dårlig idé”, og mener, at man skal forsøge at finde pengene andetsteds.

”Måske vi kan bruge nogle af de penge, som der er til rådighed i forhandlingsreserven, til at mindske forkortelsens omfang,” siger hun, men afviser ikke, at det kan blive et punkt, man er nødt til at give sig på:

”Man er en dårlig forhandler, hvis man inden man går ind i lokalet, siger, at man ikke villig til at indgå nogle kompromiser.”

Går til forhandlinger med oprejst pande

SF har i de seneste måneder haft god vind i sejlene, når det kommer til den folkelige opbakning.

Ser man på den seneste meningsmåling fra Epinion i november, ligger partiet til at score 29 mandater – 14 mere end ved Folketingsvalget i 2022.  

Det er derfor ikke uden selvtillid, at SF går til forhandlingsbordet.

Sikring af den faglige kvalitet er altafgørende for os

Lise Bertelsen (K)
Uddannelsesordfører

"SF er et af de største oppositionspartier, og hvis regeringen vil have en bred aftale, så er den nødt til at lytte og imødekomme nogle af vores krav," siger Sofie Lippert.

SF var også en af de få partier, som gik med til at lave kandidatreformen i 2023, som flyttede penge fra universiteterne til netop professionsbachelorerne. Og at SF var det, tror hun, giver dem et bedre udgangspunkt i forhandlingerne.

”Der er ikke nogen tvivl om, at de partier, der er med i den aftale, har lidt ekstra at skulle have sagt,” siger hun.

Konservative stemmer i

I Konservative er man positivt stemt over for regeringens oprindelige udspil og SF’s nye krav om uddannede praktikvejledere.  

Desuden mener partiet, at man hverken bør forkorte professionsuddannelserne eller svække på optagelseskravene, lyder det fra uddannelsesordfører Lise Bertelsen.  

”Sikring af den faglige kvalitet er altafgørende for os,” understreger hun.

Konservative har bedt Finansministeriet om at regne på fremtidens behov for pædagoger, og fremskrivningen viser en markant ændring i udsigterne. Mens man tidligere har forventet en mangel på 5.000 pædagoger i 2035, peger de nye tal på et overskud på 1.000. Det ønsker Konservative skinner igennem i aftalen.

”Vi anerkender det akutte behov for flere pædagoger her og nu, men hvis det i fremtiden viser sig, at der kan komme et overskud af pædagoger, så er det en vigtig overvejelse at inddrage i forhandlingerne,” siger Lise Bertelsen.

Det forventes, at partierne bliver indkaldt til forhandlinger i løbet af næste uge.