
Foreningen BørnUngeLiv ansætter Signe Tholstrup Bertelsen som sin første direktør.
Derudover ansætter foreningen Karen Karlsson Eriksen som intern programleder.
Det skriver BørnUngeLiv i en pressemeddelelse.
"Der er et kæmpe potentiale i at arbejde databaseret med børn og unges sundhed og trivsel – et potentiale som Foreningen BørnUngeLiv er i en unik position til at indfri i et tæt samarbejde med landets kommuner. Jeg glæder mig meget til at komme i gang i fællesskab med vores sekretariat, bestyrelse og nuværende – og fremtidige – samarbejdspartnere," siger Signe Tholstrup Bertelsen om sin nye stilling.
Signe Tholstrup Bertelsen kommer stillingen som leder af Center for Sundhed og Rehabilitering i Københavns Kommune.
Som direktør for BørnUngeLiv skal hun arbejde for styrke og videreudvikle foreningens samarbejde med kommunale, regionale og nationale aktører for at sikre, at der arbejdes med et stærkere datagrundlag om børn og unges sundhed og trivsel.
Bestyrelsesformand for foreningen BørnUngeLiv udtaler om de to ansættelser:
"Foreningen BørnUngeLiv kommer over de næste år til at indtage en stadig mere central rolle i det danske folkesundhedslandskab. En udvikling, den kommende direktør med sin stærke faglige baggrund, skarpe analytisk-strategiske blik og inddragende ledelsesstil er den helt rigtige profil til at sætte retning for og skabe fremdrift i. Vi er samtidig meget glade for at kunne ansætte en stærk programleder til at lede vores arbejde med udvikling og drift af den kommende nationale børne- og ungesundhedsprofil."
Signe Tholstrup Bertelsen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Karen Karlsson Eriksen er uddannet cand.scient. fra Den Kongelig Veterinær- og Landbohøjskole.
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Kommunalpolitiker om DR-dokumentar: Ressourcesvage forældre har også omsorg at give
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Mens behovet for pædagoger stiger, forlader stadig flere faget




















