Formand for Trivselskommissionen: Samfundet må lytte til børn og unge for at forstå, hvorfor flere stadig har det svært

Kommissionen, der består af en blanding af unge, praktikere og forskere, skal forholde sig til tematikkerne: Fællesskaber og relationer, tidlig indsats og forebyggelse, livsmod og robusthed og det gode digitale liv.

Det er tematikkerne, der kommer til at være styrende for kommissionens endelige anbefalinger. Men før vi når så langt, kommer kommissionen til at arbejde i fire faser.  

Vi skal stille de rigtige spørgsmål

I første fase er opgaven at formulere forslag til en tværgående begrebsforståelse.

I dag bruges begrebet mistrivsel af de fleste til at forklare det meste. Det er ingen tjent med. Mindst af alt de børn og unge, der mistrives.

Dertil kommer, at kommissionen i forlængelse af en tidssvarende trivselsdefinition ønsker at formulere et ideal for det gode børne- og ungeliv. Ikke et ideal, der skævvrider forestillingen om, hvad et ungdomsliv er, men et ideal, der i erkendelse af, at livet rummer dale og tinder, kan fungere som rettesnor for en fremtidig børne- og ungepolitik. 

Mistrivsel er en uhensigtsmæssig paraply-formuleringen, for under den diffuse samlebetegnelse gemmer sig en mangfoldighed af historier.

Rasmus Meyer
Formand, Trivselskommissionen, og forstander, Krogerup Højskole

Anden etape i kommissionens arbejde handler om at forstå trivselsudfordringerne.

Mistrivsel er en uhensigtsmæssig paraply-formuleringen, for under den diffuse samlebetegnelse gemmer sig en mangfoldighed af historier.

Nogle slås med skolevægring, nogle lider af angst, nogen skader sig selv mens andre oplever ungdomslivet som stressende.

Listen er lang. Alt for lang.

Skal vi som samfund formulere svar på de udfordringer, skal vi stille de rigtige spørgsmål. Det forudsætter, at vi piller mistrivselsbegrebet fra hinanden for at forstå udfordringerne en for en.

Mistrivselsbegrebet egner sig nok godt til polemik, men er man ægte optaget af børn og unges livsduelighed og livsmuligheder, bliver opgaven at bryde begrebet ned i kategorier, som der kan formuleres løsninger på.

Det er netop næste opgave: At forstå hvilke faktorer, der forårsager udfordringerne og hvilke faktorer, der fungerer som beskyttelsesfaktorer.

Eller formuleret mere jordnært, konkret og positivt - hvad skal være til stede i et barns og et ungt menneskes liv for at den enkelte får mod på tilværelsen, tro på egne evner og lyst til at bidrage til de fællesskaber han eller hun indgår i.

Endelig, skal kommissionen komme med en række anbefalinger. Det er anbefalinger, der blandt andet vil vedrøre familielivet, dagtilbud og skole, fritidslivet, arbejdsmarked og ungdomslivet online.

Som samfund er vi udfordret, men vi lykkes også med meget

Indtil videre er svarene få, for før der konkluderes, er ambitionen at åbne samtalen.

De unge skal på banen, praktikere skal byde ind og forskernes indsigter skal bringes i spil. Sammen skal vi formulere svar på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at det store flertal af vores børn og unge lever gode liv.

Politikerne har et ansvar, men det har alle vi andre også.

Rasmus Meyer
Formand, Trivselskommissionen, og forstander, Krogerup Højskole

Ikke liv uden bump, men gode nok liv.

Hvordan understøtter vi som samfund, at den enkelte overordnet set er glad for sit liv og kan håndtere dagligdagens belastninger og stress?

Hvordan sikrer vi, at betingelserne er til stede for, at den enkelte kan udvikle sig og udfolde sine evner i fællesskab med andre? 

De spørgsmål er der ikke konkluderet på i kommissionen, men noget kan der konkluderes på. 

For det første, og måske vigtigst, er opgaven nok kompliceret - et vildt problem, ville nogle kalde det - men den lader sig løse. Mange unge kæmper, men endnu flere lever gode nok liv.

Vi er som samfund udfordret, men tilsyneladende lykkes vi også med meget. Vi skal lære af den gruppe af børn og unge, der trives. 

Kommissionen må se med et socialt blik

For det andet lader opgaven sig ikke løse oppe fra og ned. Politikerne har et ansvar, men det har alle vi andre også.

Skal vi tage favntag med udfordringerne, vi er stillet overfor, vil det kræve en kombination af blandt andet politiske initiativer, civilsamfundsindsatser, pædagogik, kulturforandringer, fællesskaber og forskning.

Det forudsætter ,at de unge selv inddrages og involveres i at formulere svar på udfordringerne.    

For det tredje er noget er nyt, men meget er også ved det gamle. Desværre.

Den såkaldte trivselskrise knytter nok an til nye tendenser og udviklinger.

Rasmus Meyer
Formand, Trivselskommissionen, og forstander, Krogerup Højskole

Der er en ny sårbarhed på spil, men nu som tidligere er det først og fremmest børn fra hjem med vold, misbrug og svigt der kæmper med at være til.

Den såkaldte trivselskrise knytter nok an til nye tendenser og udviklinger som eksempelvis teknologi, rammevilkår, sociale medier, sekularisering, en ny forældrepraksis, færre fysiske fællesskaber, tempo, forskruede idealer, meningstomhed, uhensigtsmæssige incitament-strukturer med mere.

Det er faktorer, vi skal blive klogere på i kommissionen, men - og det er et vigtigt men - vil vi forstå udfordringsbilledet, må vi også anlægge et socialt blik. 

Samfundet står i et paradoks 

For det fjerde må vi er erkende, at det, vi er vidne til i Danmark, ikke kan forstås som et isoleret dansk fænomen.

På tværs af de vestlig samfund diskuterer man, hvad der er på spil. For alle steder er bevægelsen den samme.

Stadig flere har det stadigt sværere.

Den erkendelse er nok nedslående, men den er også anvisende, for er der tale om et vestligt fænomen, bliver opgaven - udover at forstå de specifikke danske forhold - at begribe de makrotendenser, der tilsyneladende virker med stor magt på tværs af de vestlige samfund.     

”Bare jeg havde vidst. Da jeg så dig sidst. At du havde mistet troen på, at du ku' finde vej. Så ku' jeg have sagt, at der er mange andre ligesom dig. Er der det? Er der det?”

På tværs af de vestlig samfund diskuterer man, hvad der er på spil.

Rasmus Meyer
Formand, Trivselskommissionen, og forstander, Krogerup Højskole

Sådan synger et af tidens største bands, The Minds of 99, og sætter ord på den paradoksale udvikling, vi er vidne til i de her år, hvor en igennem generationer voksende velstand ikke resulterer i større tilfredshed med tilværelsen, men snarere det modsatte.

Det er det paradoks, Trivselskommissionen skal kaste lys over og finde svar på.

Den opgave er ikke nem, men den er vigtig og trods kompleksiteten overkommelig – hvis vi alle bidrager.