Forskere: Danske dagtilbud har brug for en legepædagogisk oprustning

Suzanne Krogh og Søren Smidt
Partnere, LifeLab
Det enkelte barns mulighed for at deltage i leg har stor betydning for, hvordan barnet har det og fungerer.
Hvis et barn er udenfor fællesskabet, er legen redskabet til at få venner og kammerater, da det er igennem legen, at børnene danner venskaber.
Leg både kræver og udvikler legekompetencer. Det betyder, at det kræver legekompetencer at kunne lege og deltage i legefællesskaber.
Og når børn har svært ved at afkode, forstå eller agere i leg, trækker de sig enten fra leg med andre eller ender udenfor legen, og dermed også legefællesskaberne.
Derfor kommer børnene endnu mere bagud i forhold til de andre børn, der deltager i legefællesskabet og som omvendt hele tiden bliver bedre til at afkode og agere relevant i legen sammen med de andre.
Leg er det vigtigste for børn
I vores optik er legekompetencer og muligheden for at være med i legefællesskaber det vigtigste for børnene og deres liv. Det gælder både dagtilbud, fritidsordninger og skoler – og det gælder både for deres trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Når børn skal starte i skole, er deres evne til at lege afgørende for om denne overgang forløber godt.
I vores optik er legekompetencer og deltagelsesmuligheder i legefællesskaber det vigtigste for børnene og deres liv i både dagtilbud, fritidsordninger og skoler
Suzanne Krogh og Søren Smidt
Forskere, LifeLab
Det stiller derfor en opgave for de fagprofessionelle – særligt i dagtilbud, hvor børnene befinder sig fra, de er helt små frem til fem-seks år. Men også for de fagprofessionelle i fritidsordninger og skoler, som må tage fat der, hvor børnene er i deres legeudvikling og legefællesskaber, når børnene ankommer fra dagtilbuddene.
Det er også en opgave for familierne, der kan samarbejde om legen med de fagprofessionelle og være med til at skabe tid og deltagelsesmuligheder for, at børnene får legetid og gode legevilkår i familien og derigennem lærer at lege, forstå og afkode leg og agere relevant i legefællesskaber.
Det er vores erfaring fra samarbejde med dagtilbud over hele landet, at det er muligt at organisere en hverdag med mere sammenhængende tid til leg i dagtilbud, hvor de fagprofessionelle også er nysgerrige på børnenes leg og legefællesskaber og indgår understøttende i leg.
Det er muligt samtidig, at inddrage børnene og give dem differentierede deltagelsesmuligheder i forskellige praksisfællesskaber i de tilbageblevne aktiviteter og rutiner.
Vi skal styrke legefagligheden
Det bliver afgørende, at de fagprofessionelle får mulighed for at styrke deres legefaglighed på følgende måde:
Det handler om faglige kompetencer til at observere leg, forstå og afkode leg, agere legeoversættere for børnene og hjælpe dem ind i leg på måder, der øger børnenes legeforståelse og legekompetencer, så det går godt i legen, og så de begynder at udvikle legerelationer og legefællesskaber med de andre børn. Fagprofessionelle kan være med til at udvikle legene og legekulturen i dagtilbud, fritidsordning og skoler og deltage i leg sammen med børnene.
Man kan opstille tre overordnede forskellige praksisformer for leg, der alle tre kan styrke børns trivsel, udvikling, læring og fællesskaber:
- Selvinitieret leg, hvor det er børnene, der starter og styrer legen og bestemmer indholdet.
- Styret leg, hvor den voksne rammesætter, initierer, faciliterer, bestemmer indholdet og styrer legen.
- Guidet leg, hvor medarbejderen sætter rammerne, initierer og faciliterer, men hvor børnene inviteres ind på måder, der giver dem indflydelse og muligheder for at blive medskabere og medudviklere af legen.
Traditionelt har børnenes selvinitierede leg været mere eller mindre overladt til børnene selv, særligt på bekostning af de børn, der har haft svært ved at forstå leg, agere afstemt eller ikke tør nærme sig de andre børns leg på egen hånd.
Når de fagprofessionelle tidligere initierede og deltog i leg, var det typisk styrede lege, som for eksempel Bjørnen sover.
Hvordan får man børn ind i legefællesskaber?
Skal vuggestue- og børnehavebørn have mest tid til fri leg, eller skal de voksne helst orkestrere børnenes lege?
Og hvor meget skal politikere egentlig blande sig i, hvad der foregår i sandkassen og på gulvet på de enkelte daginstitutioner?
Det spørger Altinget Børn om i en ny temadebat, der inddrager både politikere og relevante fagfolk.
Om Altingets debatter:
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.
Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock på katja@altinget.dk.
Der har traditionelt været meget få guidede lege, hvor den fagprofessionelle initierer, deltager og inviterer børnene til at være medforfattere.
Men den type leg er i stigning, idet erfaringer viser, at der er stort potentiale for alle børnene, når man arbejder med denne praksisform, samtidig med at de fagprofesionelle understøtter børnenes frie leg.
I den guidede leg, tages der udgangspunkt i børnenes erfaringer, perspektiver og behov, og børnene får forskellige muligheder for være med og bestemme, så de bliver subjekter i og medskabere af legen.
Leg skal øverst på dagsordenen
Det er centralt, at de fagprofessionelle får mulighed for at udvikle deres fælles og individuelle legefaglighed, så de kan rammesætte en hverdag med tid til leg, og at de bliver medskabere af en legekultur, hvor alle børn indgår i legefællesskaber, og hvor alle børns trivsel, udvikling og læring og ven- og kammeratskaber styrkes.
Det handler også om normeringer og rammevilkår for de fagprofessionelles arbejde.
Men der er også behov for, at legen sættes solidt på dagsordenen på tværs af dagtilbud, fritidsordninger og skoler i hele landet. Det betyder, at de fagprofessionelles legefaglighed og legekompetencer skal styrkes.
Den proces er heldigvis er i gang, men den må udfoldes mere systematisk til gavn for børnene.
Legen er vejen.



















