Forskere i Magtudredning: Borgere mister modet, når korrekte afgørelser tager for lang tid. Det problem skal løses

Ni måneders ventetid er et retssikkerhedsproblem

På det første punkt har hun en reel pointe. Vi skriver flere steder om betydningen af tid og tidslighed i sagsbehandlingen – både hvordan lange forløb påvirker borgernes situation, og hvordan tidspres former det administrative arbejde – men de meget lange ventetider i Ankestyrelsen kunne vi rigtigt nok have adresseret mere direkte.

At borgere kan vente ni måneder eller længere på en afgørelse, er uden tvivl et retssikkerhedsproblem. Det er derfor en vigtig diskussion at tage videre.

Når det gælder borgerrådgiverne, hænger fravalget sammen med bogens analytiske afgrænsning. Bogen undersøger det socialfaglige og juridiske skøn i kommuner og Ankestyrelsen og bygger på interviews med medarbejdere og ledere i disse institutioner.

De høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen bliver ofte misforstået, når de afrapporteres i medierne som fejl i afgørelserne.

Nanna Mik-Meyer & Anne Mette Møller
Forskere, CBS, bidrager til Magtudredningen 2.0

Vi valgte bevidst ikke at inkludere borgerperspektivet, ikke fordi det er uvigtigt – tværtimod – men fordi det ville kræve mere end de 100 små sider, vi havde til rådighed.

Bogformatet i Magtudredningen 2.0 er korte og tilgængelige bøger, der kan læses bredt og indgå i den offentlige debat.

Det betyder ikke, at borgerrådgivere eller uvildig rådgivning er irrelevante; blot at de lå uden for denne bogs fokus.

Netop fordi Bettina Post efterlyser en bredere debat, vil vi gerne fremhæve nogle af bogens vigtigste fund.

Utilstrækkelig oplysning af sagen 

For det første viser vores interviews, at det specialiserede socialområde er præget af meget omfattende skøn. Lovgivningen er med vilje formuleret åbent for at gøre individuelle vurderinger mulige.

Det gælder blandt andet vurderinger af, hvornår en funktionsnedsættelse er "betydelig", "varig" eller "indgribende". Men netop den fleksibilitet gør også området vanskeligt at administrere og skaber variation i praksis.

For det andet viser vores analyser, at de høje omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen ofte bliver misforstået, når de afrapporteres i medierne som fejl i afgørelserne. Mange af de fejl, Ankestyrelsen finder, handler om utilstrækkelig sagsoplysning og mangelfulde begrundelser.

Problemet opstår, når vejen til den korrektion bliver så lang og belastende, at borgere mister modet undervejs.

Nanna Mik-Meyer & Anne Mette Møller
Forskere, CBS, bidrager til Magtudredningen 2.0

Kommunerne får simpelthen ikke altid indhentet eller dokumenteret de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe juridisk holdbare afgørelser.

Samtidig peger vores interviews på et grundlæggende spændingsfelt mellem socialfaglighed, jura og økonomi. Kommunerne skal både sikre borgernes rettigheder og forvalte begrænsede ressourcer.

Ankestyrelsen understreger, at de ikke må skele til økonomien, når de vurderer klagerne, men omvendt skal kommunerne inddrage økonomiske afvejninger, når de træffer deres afgørelser.

De økonomiske hensyn er konstant til stede som en ramme omkring sagsbehandlingen, også selvom om den enkelte sag ikke må afgøres med henvisning til økonomi.

Er omgørelser gode eller dårlige?

Et centralt fund er desuden, at retssikkerhed ikke alene handler om det endelige resultat, men om selve processen. Mange af de jurister, vi interviewede i Ankestyrelsen, understregede, at selv hvis kommunen måske når frem til det "rigtige" resultat, er det stadig et problem, hvis sagen ikke er ordentligt oplyst, eller hvis borgerens perspektiv ikke er tilstrækkeligt inddraget.

Retssikkerhed handler juridisk set ikke om, hvad man får, men om hvordan afgørelser bliver til. For borgerne er det formentlig modsat, her er det afgørelsen, der er i centrum i deres klage.

Det er også derfor, at spørgsmålet om klagesystemet er så vigtigt. De høje omgørelsesprocenter kan ses som et tegn på problemer i den kommunale sagsbehandling.

Men de kan også ses som et udtryk for, at to-instans-systemet faktisk virker: At fejl bliver opdaget og korrigeret.

Problemet opstår, når vejen til den korrektion bliver så lang og belastende, at borgere mister modet undervejs eller helt opgiver at klage, som Bettina Post også peger på.

Det er efter vores opfattelse her, den videre debat bør ligge.

Hvordan skaber man et system, hvor der både er plads til individuelt skøn og samtidig større ensartethed?

Hvordan understøtter man kommunernes socialfaglige arbejde bedre?

Hvordan sikrer man, at læring ikke forsvinder med høj personaleudskiftning? 

Og hvordan sikrer man større fokus på tidslighed og borgerinddragelse som centrale dele af retssikkerheden?

Vi håber meget, at vores bog kan bidrage til den diskussion.