Højrefløjsleder har gjort miljøet til en ideologisk kampplads i Europa: "Jeg vil ikke give populisterne argumenter til at vinde stemmer"

BRUXELLES: Da de europæiske vælgere sidste gang gik til stemmeurnerne i 2019, blev valget i mange lande – inklusiv i Danmark – udråbt til et klimavalg.
Året efter skrev et bredt flertal hjemme i Folketinget under på en klimalov, der opsatte bindende mål for en 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030.
Og i Bruxelles kunne den nye EU-Kommission med den konservative kommissionsformand Ursula von der Leyen ved rattet præsentere EU’s Green Deal – en buket af grønne lovforslag, der skal hjælpe EU med at opnå klimaneutralitet i 2050.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Børn
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”

















