Rasmus Meyer
Marie Holt Hermansen
Karin IngemannHøjskoleforstander skal lede regeringens trivselskommission

Efter længe venten nedsatte regeringen onsdag 11. august Trivselskommissionen, der skal forsøge at modvirke mistrivselen blandt børn og unge. I spidsen af kommissionen er formand Rasmus Meyer, der til dagligt er forstander på Krogerup Højskole.
Det oplyser regeringen i en pressemeddelelse.
- Rasmus Meyer (formand), forstander på Krogerup Højskole
- Marie Holt Hermansen, forhenværende formand for Danske Skoleelever
- Khalil Abdeddaim, frivillig træner, Game
- Hanne Kirk, programleder, Coop Crew
- Karin Ingemann, udviklingschef, Danmarks Idrætsforbund
- Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd
- Andreas Rasch Christensen, forskningschef, VIA University College
- Simon Calmar Andersen, chef i TrygFondens Børneforskningscenter, professor i Statskundskab, Aarhus Universitet
- Lene Tangaard, rektor, Designskolen Kolding
- Vibeke Jenny Koushede, professor og institutleder, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
- Mie Oehlenschläger, uafhængig tech- og policyrådgiver
Kommissionen, hvis målgruppe er børn og unge mellem 0-25 år, skal se på fire overordnede temaer: Fællesskaber og relationer, tidlig indsats og forebyggelse, livsmod og robusthed samt det gode digitale liv.
"I sidste ende skal et samfund måles på, om mennesker lever muntre, virksomme og meningsfulde liv. Til en start skal vi sammen blive klogere på udfordringer, senere vil vi komme med en række anbefalinger,” siger Ramus Meyer, der også var formand for det regeringsnedsatte Ungdomspanel i 2021.
Flere undersøgelser de seneste par år viser, at knap halvdelen af unge i alderen 16-25 år oplever en grad af mistrivsel, mens stadigt flere børn og unge føler sig ensomme. Ifølge regeringen skyldes denne udvikling særligt unges stigende brug af sociale medier.
"Jeg ser frem til, at Trivselskommissionen kan gøre os klogere på, hvad der driver den stigende mistrivsel blandt børn og unge og særligt blandt piger," siger digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V) og fortsætter:
"Det gælder især i forhold til sociale medier, og hvordan vi som regering kan understøtte det gode digitale liv."
Kommissionen består i alt af 11 medlemmer, fordelt blandt repræsentanter fra foreningslivet, forskere med viden om børn og unges trivsel, børne- og ungerepræsentanter samt praktikere, der til hverdag arbejder med børn og unge.
Der skal samtidig tages højde for eventuelle forskelle på køn, sociale forhold og etnicitet i Kommissionens arbejde.
Trivselskommissionen skal løbende komme med sine anbefalinger og skal senest afslutte sit arbejde ved udgangen af 2024.
Omtalte personer
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?
Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Schaldemose: Det er bevidst manipulation at kalde EU-lov for chatkontrol. Det handler om at beskytte vores børn
- Ny kongerunde giver sved på panden hos direktør: Frygter ”børnepolitikken bliver en fløjsag”
- Flere forældre presser fællesskabet af hensyn til deres barn. Det er ikke så underligt




















